Dagligt tager 350 lastbiler turen fra det europæiske fastland til Hondas bilfabrik i den engelske by Swindon. Lastbilerne medbringer hver dag op imod to millioner bildele. Dem skal Honda-fabrikkens 3.400 ansatte bruge. For uden bildelene fra Europa, så kan Honda-fabrikken ikke producere flere end 600 nye biler hver eneste dag.
Bilproduktion anno 2017 er kompleks. 40 procent af de dele, som befinder sig i en japansk Honda – samlet på fabrikken i Swindon – er produceret i Europa. Og når arbejderne på fabrikken i Swindon har samlet en bil, så er der stor mulighed for, at bildelene skal endnu en tur tilbage over Kanalen igen. For hver tredje Honda produceret i Swindon sælges nemlig til bilkøbere på det europæiske fastland.
Historien om Hondas bilproduktion har skabt en del dybe panderynker i britisk politik.
Honda var – sammen med flere andre store virksomheder i Storbritannien – inviteret til det britiske parlament for at fortælle britiske politikere om deres bekymringer forud for Storbritanniens kommende EU-skilsmisse og budskabet fra Hondas chef for regeringsanliggender, Patrick Keating, var et af dem, som vakte opsigt.
Han fortalte, hvordan dele af produktionen på Honda-fabrikken kører fuldstændig uden lagerbeholdning. På fabrikken har man kun dele til en times produktion og er hele tiden afhængig af den kontinuerlige strøm af lastbiler fra Europa som konstant ankommer i til fabrikken med nye dele, som skal bruges inde ved samlebåndet.
Hvis hver eneste europæisk lastbil, som har kurs mod Honda-fabrikken, skal igennem komplicerede toldprocedurer og bliver udsat for ventetid ved grænsen mellem EU og Storbritannien, så vil det have store konsekvenser for Honda-fabrikken. Og det vil gøre bilproduktionen i Storbritannien dyrere, lød budskabet til medlemmerne af det britiske underhus.
Tre gange over Kanalen
Historien om Honda er på ingen måde unik.
Hvis man for eksempel blot tager en bildel som krumtapakslen til den legendariske britiske bil Minien, så bliver akslen støbt i Frankrig. Derfra sendes akslen til Warwickshire i England, hvor akslen samles.
Når akslen er samlet, så bliver den sendt en tur tilbage over kanalen til München i Tyskland, hvor krumtapakslen sættes ind i Miniens motor. Derefter sendes motoren tilbage over Kanalen til Mini-fabrikken i Oxford, hvor motoren sættes ind i bilen.
Med andre ord så har krumtapakslen i en engelsk Mini passeret kanalen tre gange – inden bilen har rullet så meget som én meter.
Britisk bilindustri er blot en af en lang række erhvervssektorer, som sukker efter klare svar på, hvad der sker, når Storbritannien forlader EU.
Da de britiske politikere havde besøg af ledende erhvervsfolk, så kunne Katherine Bennet fra flyproducenten Airbus fortælle, at hun er bekymret for fremtiden for Airbus-fabrikken i i Wales, som producerer vingerne til Airbus-fly.
En Airbus A380 består af fire millioner dele, produceret af 1.500 forskellige virksomheder fordelt på 30 forskellige lande.
Airbus-vingerne produceres i Storbritannien og sendes derfra til Toulouse i Frankrig, hvor flyene samles. Det sker i dag uden problemer, fordi Storbritannien og Frankrig begge er med i EU's indre marked og EU's toldunion. Men kan det fortsætte?
- Jeg kæmper for at sikre, at vinge-produktionen – kronjuvelen i luftfarten – forbliver her i landet, sagde Kathrine Bennett til de britiske politikere.
Produktionssektorerne er ikke alene om at være frustrerede over ikke at kende konsekvenserne af Storbritanniens EU-exit.
Hele den britiske finanssektor – fra banker til forsikringsselskaber – løber konstant de britiske politikere på dørene og beder om at få svar på, hvad der kommer til at ske med deres sektor efter Brexit.
Lam fra Wales
Britiske landmænd og fødevareproducenter spørger om det samme.
70 procent af den britiske eksport af fødevarer gik sidste år til EU, og 80 procent af de fødevarer, briterne selv importerede i 2016, kom fra det europæiske kontinent.
Fødevareproduktion er ikke helt så sofistikeret som bilproduktion, men ser man for eksempel på Wales, så sælges 40 procent af al lammekød fra Wales til forbrugere på det europæiske kontinent. Det er flere end tre millioner får, som hver år tager turen over kanalen fra de walisiske græsgange til de europæiske spiseborde.
Hvad sker der med landbruget, bilindustrien, finanssektoren, medicinalindustri, kemikalieindustri, fiskeriindustri, charterbranchen osv, når Storbritannien forlader EU?
Ingen ved det med sikkerhed.
20.000 tolderklæringer
Den britiske regering har meddelt, at Storbritannien forlader både det indre marked og EU's toldunion. Det lyder meget teknisk, men det er reelt en meget, meget stor beslutning.
De lande, som deltager i det indre marked, har harmoniseret deres lovgivning og lavet fælles regler, som varer og tjenester i det indre marked skal opfylde. Det gælder alt fra regler for, hvilke tilsætningsstoffer der må være i en spegepølse til beskyttelse af forbrugere, som køber en forsikring eller placerer sin opsparing i en bank. Reglerne er ens. Derfor kan en vare, som sælges i et EU-land, uden hindringer sælges i alle øvrige EU-lande.
Hvis et land – det kunne for eksempel være USA eller Canada – ikke er med i det indre marked, så skal landets varer gennem en toldbehandling, inden varerne kommer ind i EU. Det kræver håndtering af toldpapirer, varerne skal certificeres, sådan at det er dokumenteret, at varen lever op til EU's standarder og krav. Det er en proces, som er både tidskrævende og omkostningskrævende - frem for alt meget mere besværlig end den briterne oplever i dag, hvor en vare kan sendes fra Storbritannien og til hvor som helst i EU uden nogen kontrol, og uden at der skal udfyldes nogen papirer.
På en fabrik i Dagenham udenfor London producerer bilfirmaet Ford motorerne til bilen Ford Fiesta. Når motoren er samlet, sendes den fra England til Tyskland, hvor bilen samles. Ford fortalte de britiske politikere, at alene for eksporten af Ford Fiesta motorer, vil Ford-fabrikken i Dagenham være tvunget til at udfylde 20.000 tolderklæringer om året, hvis Storbritannien forlader EU's indre marked og toldunionen - en administration Ford-fabrikken slipper for i dag.
Grænsekontrol
Når lande deltager i en toldunionen betyder det, at der ikke er told eller andre mængdemæssige begrænsninger, når en vare eksporteres fra et land til et andet i toldunionen.
Når Storbritannien ikke er med i hverken toldunion eller det indre marked, så er det nødvendigt at indføre en kontrol med de varer, som kommer fra Storbritannien og ind i EU.
For Storbritannien handler jo også med andre lande, og fra EU's side er man nødt til at kontrollere, hvilke varer som kommer ind i EU.
Grænsekontrollen er nødvendig af flere årsager. Det kan være af hensyn til forbrugerbeskyttelsen. Ved at kontrollere oksekød, så kan man sikre, at der for eksempel ikke pludselig er en amerikansk producent af oksekød, som kan sende hormonbehandlet amerikansk kød ind på det europæiske marked via Storbritannien.
Opkrævning af told kan også være en årsag til, at det er nødvendigt med grænsekontrol. For eksempel er der told på en del kød, som kommer fra for eksempel Australien. Den told er aftalt mellem EU og Australien. Hvis varer ikke kontrolleres, når de kommer ind i EU fra Storbritannien, så vil en sådan ukontrolleret grænse være oplagt for smuglere, som vil undgå at betale told og afgifter – eller for folk, som vil sælge varer billigere ved, at varerne ikke lever op til for eksempel EU's regler om miljø- og forbrugerbeskyttelse.
Så hvis Storbritannien holder fast i, at landet vil forlade EU's indre marked, så er der stor mulighed for, at der fremover bliver grænsekontrol for varer mellem EU og Storbritannien
Finanssektoren bekymret
Den vigtigste sektor i britisk økonomi er finanssektoren: Banker, forsikringsselskaber og en række andre højt specialiserede finansvirksomheder.
I dag kan de alle frit sælge deres finansielle tjenester overalt i EU. Men når Storbritannien forlader EU, så vil finanssektoren ikke længere være underlagt EU's regler, og det vil ikke længere være EU-myndigheder, som kontrollerer finanssektoren. Og hvis eksempelvis en virksomhed i Danmark købte en ydelse hos et selskab i London, og der derefter opstod uenighed om handlen og sagen endte i retten, så vil det efter Storbritanniens EU-exit ikke længere være EU-reglerne, som gælder, og det vil ikke være EU-Domstolen, som i sidste ende afgør en tvivst.
Når Storbritannien ikke vil følge det indre markeds regler for finanssektoren, så vil den britiske finanssektor ikke længere få lov til at sælge sine produkter frit på det indre marked som i dag, har EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier, forklaret briterne.
Den britiske Brexit-forhandler, David Davis, har afvist udmeldningen. Han har lovet den britiske finanssektor, at den stadig vil have adgang til EU's indre marked – også efter Brexit.
Ord står mod ord, og det skaber uro - også i den vigtige finanssektor.
Udflytning af job
Det store spørgsmål i Storbritannien er, hvad der sker fremover. Mens en uge er lang tid i politik, så er en uge ingen tid for erhvervslivet. Honda har for eksempel forklaret de britiske politikere, at fabrikken har brug for mindst 18 måneder til at omstille sin produktion og begynde at opbygge lagerkapacitet, hvis der indføres grænsekontrol mellem EU og Storbritannien. Med tanke på, at Storbritannien forlader EU med udgangen af 2019, så er utilfredsheden med den manglende klarhed stor.
Selv om de fleste virksomheder ikke har lyst til at blive indblandet i de højspændte politiske slagsmål om Brexit, så er der alligevel erhvervsfolk, som har skruet op for retorikken – og truslerne om, at de vil flytte virksomheder og arbejdspladser ud af Storbritannien, hvis der ikke snart kommer klarhed over situationen – og hvis Storbritannien gør alvor af at forlade det indre marked.
Og på den anden side af Kanalen er politikere i de tilbageværende 27 EU-lande ikke bange for at udnytte situationen.
Få dage efter Brexit-afstemningen sendte Berlin en reklame-lastbil rundt i gaderne i London med opfordringer til, at alle entreprenører, som ville starte nye virksomheder, kunne komme til Berlin, nu hvor London forlod EU.
I Paris arbejder staten og bystyret systematisk på at lokke britiske finansielle virksomheder fra London til Paris. Det samme er gældende for Frankfurt.
I Warszawa har den polske vice-statsminister Mateusz Morawiecki opstillet det erklærede mål, at Brexit skal føre til 30.000 nye arbejdspladser i Polen.
Pessimisme i Bruxelles
Hos de største dele af erhvervslivet på begge sider af Kanalen er målet dog klart: De ønsker så få forandringer som overhovedet muligt.
Men i Bruxelles er politikere og embedsmænd pessimister. Man ville gerne have Storbritannien til fortsat at være medlem af både det indre marked og af EU's toldunion. Det ville gøre alting meget lettere. Men Storbritannien vil ikke. For det ville kræve, at Storbritannien også i fremtiden ville skulle leve op til tusindvis af EU-regler – og udenfor EU vil det være regler, som Storbritannien end ikke er med til at udforme.
Men udenfor det indre marked er der ifølge EU-politikerne ikke noget valg. Så er grænsekontrol og told kontrol nødvendig.
Indtil videre har de britiske politikere et håb om, at Storbritannien kan få en særbehandling, og at landet kan forlade det indre marked og toldunionen – men alligevel – som eneste land i verden – få lov til fortsat at sælge varer og tjenester til EU – uden toldkontrol og uden at følge EU's regler.
Om det vil ske, bliver det helt store spørgsmål, når EU og Storbritannien engang næste år skal til at forhandle om deres fremtidige forhold efter skilsmissen.