ANALYSE EU-ledere i hundeslagsmål om agenturer

Det, der for alvor får blodet til at koge og den diplomatiske fernis til at krakelere i EU, er hverken flygtningekvoter eller Brexit, selvom det ser svært nok ud.

Det er derimod den fremtidige placering af Det Europæiske Medicinagentur (EMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) – to EU-institutioner, som i dag har til huse i London, og som skal flyttes, når briterne forlader EU.

Beslutningen er så højpolitisk, at diskussionerne har pågået blandt de 27 landes regeringschefer lige siden den britiske afstemning – ikke om hvor agenturerne skal ligge, men om hvordan man beslutter det.

Resultatet ser vi i eftermiddag, hvor en nøje tilrettelagt og helt anonym afstemning går i gang mellem landenes udenrigs-og EU-ministre.

19 lande har budt ind på lægemiddelagenturet, herunder Danmark, mens otte vil have fingre i bankagenturet.

Svedende embedsmænd

I Bruxelles har afstemningen overskygget alt andet den seneste tid.

Svedende embedsmænd har ved den ene tekniske briefing efter den anden gjort rede for farven på stemmesedlerne, formen på stemmeurnen, risikoen for snyd, og hvordan man kårer en vinder efter en snirklet proces med tre runder, hvor hvert land kan fordele først seks stemmer og så en og en.

Hvorfor dette hysteriske fokus?

Svaret er meget enkelt: Arbejdspladser, indflydelse og prestige.

For Frankrig og Tyskland, der kæmper om at blive det nye finansielle centrum i stedet for London, er bankagenturet centralt.

EMA er derimod guldægget.

Det er med 900 ansatte det største agentur, og selvom planen er, at de fleste helst skal flytte med, følger en masse arbejdspladser og EU-midler i kølvandet på et agentur af denne størrelse.

Desuden har agenturet kolossal betydning, da det er her, alt medicin til såvel mennesker som dyr skal kontrolleres og godkendes, inden det overhovedet kan sælges i EU.

Med store medicinalgiganter som Novo Nordisk og Lundbeck og et medicon valley i Øresundsregionen, har Danmark satset stort på at få fingre i agenturet.

Med danske øjne er en placering i København selvskrevet ud fra et fagligt perspektiv, og København sælges til de øvrige EU-lande som byen, hvor man kan være sikker på, at lægemiddelagenturet vil fungere fra første dag.

Det er ikke tilfældet for alle de byer, som er med i kampen om at blive hjemsted for lægemiddelagenturet.

Studehandler på EU’sk

Men som afstemningen nærmer sig, står det mere og mere klart, at faglighed er én ting – politiske hensyn, studehandler og god kræmmermentalitet noget helt andet. Måske i sidste ende mere afgørende.

Kampen om agenturerne har udviklet sig til en kamp, hvor alle kneb gælder, og hvor hver eneste kandidat er i stand til at præsentere sine egne skræddersyede argumenter.

De fire ansøgerlande, især i øst, som ikke allerede har et agentur, insisterer på, at agenturerne skal placeres i et land, som ikke allerede er vært for et EU-agentur. Danmark har allerede EU’s miljøagentur.

Slovakiet har intet og har desuden vist større loyalitet over for EU-samarbejdet end mange af kollegerne i øst, og det har hjulpet Bratislava op i favoritklassen som ny EMA-by.

Det forhold, at kun 14 procent af de EMA-ansatte har udtrykt ønske om at ville flytte med til Bratislava, mens mere end trefjerdedele af dem hjertens gerne flytter med til København, Amsterdam, Stockholm, Barcelona eller Milano, tæller ikke som argument for Bratislava.

Charme og soldater

De seneste mange måneder har de europæiske ledere i bedste Eurovision Song Contest-stil faret hovedstæderne rundt for at smigre sig ind hos hinanden og sikre sig stemmer i dagens afstemning.

Ved de sidste par topmøder – senest i Göteborg i fredags – har topledere kunnet ses mingle i umage konstellationer i forsøg på at sikre sig opbakning, og den franske præsident Macron har blandt andet været på charmetur i øst.

Alt, hvad der kan handles med, bliver sat i spil, lige fra opbakning til den næste formand for Euro-gruppen, til lukrative jobåbninger i hovedstæderne. Rygtet vil sågar vide, at italienerne har lovet flere NATO-tropper i Baltikum for at få balternes stemmer.

Processen med afstemningen er helt ny – og selve afstemningen er hemmelig – så i princippet kan et land love sin stemme til flere og på den måde spille dobbeltspil uden at det nødvendigvis opdages.

Forventningen er lidt, at i sidste ende vil regionale sympatier spille en afgørende rolle.

Østeuropæerne mener, at der nu bør komme et agentur til Central- og Østeuropa. Det er derfor, Bratislava er blandt favoritterne. Sydeuropæerne ventes at bakke op om Milano.

Med erklæringen om uafhængighed er der ikke længere nogen, som giver Barcelona nogen chance.

Iskold luft over Sundet

Blandt de nordiske og baltiske lande burde København være favoritten.

Men Danmark kæmper især med at få Sverige til at bakke op om København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ved flere lejligheder presset den svenske statsminister Stefan Löfven for at få et løfte om svensk opbakning, hvis København går videre til anden afstemningsrunde.

Men indtil videre forgæves.

Den svenske statsminister har lovet sin opbakning til andre – selv om et lægemiddelagentur i København også vil være til stor fordel for Malmø, Lund og hele Øresundsregionen.

Det endelige udkomme i aften er lige så umuligt at forudse, som processen er kompliceret.

Måske afgøres det overraskende hurtigt i første runde, hvis en kandidat får toppoint fra mere end 14 lande. Måske trækkes det i langdrag på grund af stemmelighed eller uforudsete trakasserier.

Det eneste, der er sikkert, er, at de sædvanlige toner om, hvor vigtigt det er, at de 27 EU-lande står sammen efter Brexit og viser enighed udadtil er sat fuldstændig ud af spil i aften.

I kampen om EU-agenturerne, er det rent "Hunger Games". Alle mod alle, og alle kneb gælder.