Det er en en kamel af de helt store, de såkaldte Brexiteers - fortalerne for at Storbritannien forlader EU - skal sluge.
Det står klart efter, den økonomiske aftale omkring brexit tilsyneladende er faldet på plads mellem Storbritannien og EU.
Kilder bekræfter over for aviserne The Telegraph og Financial Times, at Storbritannien har indvilliget i at betale regningen for det, briternes exit fra den europæiske union kommer til at koste.
Hvad brexit-regningen kommer til at lyde på, står stadig uklart.
Men der er dog ingen tvivl om, at lidt af en bet for briterne, der satte sig til forhandlingsbordet i marts med et udgangspunkt om ikke at skylde noget som helst, forklarer DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- I det langstrakte forhandlingsforløb har Storbritannien indvilliget i at betale for en masse forpligtelser, for eksempel til regionalpolitik, forskningsprogrammer og EU-ansatte, der har fået løfter om pension. Dem var man i begyndelsen ikke villig til at betale til, men nu siger man ja til at betale hele regningen - også efter briterne har forladt EU, siger han.
Briterne vil undgå tal
For at dække de flerårige forpligtelser, når Storbritannien melder sig ud, har det økonomiske krav fra EU lydt på mindst 60 milliarder euro - næsten 450 milliarder kroner.
Men om regningen ender der, er ikke til at sige endnu, lyder det fra Ole Ryborg.
Der har været stor uenighed om, hvilke forpligtelser der gælder og ikke gælder, og EU fremlagde en lang liste uden et faktisk beløb. Det er der siden blevet regnet på, hvor man nåede frem til omkring 100 milliarder euro, og det er det beløb, Financial Times og The Telegraph nu skriver, at der er lavet en aftale om at betale halvdelen af.
Ifølge aviserne har EU og Storbritannien nemlig indgået en aftale om, at Storbritannien skal betale mellem 45 og 55 milliarder euro, altså mellem 335 og knap 410 milliarder kroner.
Ole Ryborg påpeger dog, at det er vanskeligt at udregne, hvor længe og omfangsrige eksempelvis pensionsforpligtelserne bliver, og hvad de kommer til koste.
- Grundlæggende vil briterne jo undgå et egentligt tal, siger han.
Den britiske premierminister, Theresa May, ser dermed ud til at have kommet størstedelen af kravene fra EU i møde og dermed nået til enighed inden deadline mandag, hvor hun mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Aftalen skulle angiveligt være nået i sidste uge under forhandlinger ledet af den britiske chefforhandler for brexit, Oliver Robbins.
Inden den britiske premierminster mandag mødes med EU-præsident Jean-Claude Juncker, er der dog stadig flere emner, der skal på plads, som for eksempel borgerrettigheder og den meget diskuterede grænse mellem Irland og Nordirland.