Hele verden holder lige nu øje med Iran, efter at Israel i fredags dræbte Hassan Nasrallah i et luftangreb i det sydlige Beirut i Libanon.
Nasrallah var den militante Hizbollah-bevægelses øverste leder og Irans tætteste allierede i Mellemøsten.
Og derfor er drabet på Hassan Nasrallah også et stort nederlag for Iran, fortæller ph.d. i Iran-studier og lektor ved Københavns Universitet Rasmus Elling til P1 Morgen:
- Det er en ydmygelse, fordi man havde forventet, at Iran ville være i stand til at værne mod Israels angreb på Libanon og på Hizbollah.
Hassan Nasrallah sås også som Irans vigtigste samarbejdspartner i den såkaldte "modstandakse" - en alliance på tværs af regionen, som står samlet i kampen mod USA og Israel.
Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, sagde efter drabet, at Hassan Nasrallahs død "vil blive hævnet". Men det bliver svært for Iran at hævne angrebet, fordi landet er meget svækket i øjeblikket, vurderer Rasmus Elling:
- Man har længe spekuleret på, hvordan Iran ville svare igen på tidligere israelske angreb. Og svaret skulle jo nok have været Hizbollah, men nu er både gruppen og deres missilprogram reduceret i kapacitet.
- Så det begynder at blive svært at se, hvor hævnen skal komme fra. Normalt ville Iran udlicitere sine kampe med Israel til eksterne aktører. Men det bliver i stigende grad svært, siger Rasmus Elling.
Iran sat skakmat
Han peger på, at Ali Khamenei står i et dilemma, fordi han på den ene side ikke kan miste mere legitimitet blandt sine sympatisører og støtter i regionen:
- Der bliver han nødt til at vise, at han selvfølgelig tager det her seriøst og vil handle.
- Men på den anden side har han også en præsident og en regering, som signalerer, at de gerne vil genstarte atomdiplomatiet med vesten, siger Rasmus Elling:
- Iran står i en svær situation, må man mildt sagt sige. De er på nogle måder sat skakmat lige nu.
På statslig iransk t blev der i går læst en erklæring fra Ali Khamenei højt. Her understregede han, at det er modstandsaksen, som vil afgøre regionens skæbne:
Det betyder dog ikke, at der slet ikke vil komme et svar fra Iran, vurderer Rasmus Elling:
- Jeg tror nok, der skal komme en eller anden form for militær eller efterretningsmæssig reaktion fra Iran på et tidspunkt, men noget tyder på, at de holder igen.
Ifølge Rasmus Elling kan det enten være, fordi Iran gerne vil forhandle med vesten om atomprogrammet, eller fordi landet simpelthen lige nu ikke er i stand til at gøre noget, der vil have ordentlig symbolsk og materiel værdi:
- Iran kan ikke hamle op med et USA-støttet Israel i en regulær, konventionel krig. Den ville Iran simpelthen tabe.
Et splittet Iran
Ayatollah Ali Khamenei er også presset af, at der er en splittelse i kernen af det iranske regime, over om man skal handle hårdt og kontant med det samme, eller om man skal forsøge at trække det lidt i langdrag, mener Rasmus Elling.
Og også i det iranske samfund hersker der flere fløje, når det kommer til Irans involvering i den højspændte situation i Mellemøsten:
- Der er dem, som støtter regimet. De er forfærdet over drabet og kræver hævn, siger Rasmus Elling:
- Mens dem som støtter oppositionen klapper i hænderne og bruger de israelske angreb til at understrege, at strategien med at støtte andre krige rundt omkring vil fejle før eller siden.
Og så peger Rasmus Elling på en tredje fløj; den del af den iranske befolkning, som bare bekymrer sig:
- Hele regionen er i flammer - og hvornår når de til Iran?