Skal vi flygte? Hvor er der sikkert? Og hvad skal vi tage med?
Det er den slags spørgsmål, som indbyggere i Libanon nu stiller sig selv.
En af dem er danske Sussie Chouchani, der har boet i Libanon i over 40 år. Hun mærker, at usikkerheden har spredt sig.
- Jeg har opholdt mig det meste af tiden i Bekaa-dalen, hvor der har været fredeligt og roligt, men det har hurtigt ændret sig. Det er der ikke mere. Derfor er vi taget ned til vores lejlighed for at få det lidt på afstand, fortæller hun.
Lejligheden ligger cirka 20 kilometer nord for centrum af Beirut, og her har de israelske luftangreb indtil videre ikke været.
- Her føler vi trods alt, at vi er lidt sikrere, siger hun.
Ligger på madrasser på gaden
Hun oplever et land, der er præget af flygtninge og usikkerhed.
- Hele landet er i øjeblikket oversvømmet med flygtninge, som ligger og sover på madrasser på gaderne, fordi der ikke er nogen pladser til dem, selvom man har åbnet skolerne, siger hun.
Især de indbyggere, der bor i det sydlige Libanon, Beiruts sydlige forstæder og Bekaa-dalen, tager flugten.
Det er områder, hvor Hizbollah står stærkt, og hvor Israel de seneste dage har gennemført luftangreb.
Flygter tilbage til Syrien
Især syriske flygtninge, der på grund af den syriske borgerkrig har opholdt sig i Libanon, er ilde stedt, fortæller DR's udsendte korrespondent, Anna Gaarslev.
- De har nemlig ikke adgang til de overnatningssteder. Jeg har talt med en syrisk familie, der fortalte mig, at de nu vil forsøge at komme tilbage til Syrien, så snart de kan, siger hun.
Også Katrine Dige Houmøller, der bor i Beirut, hvor hun er praktikant på Beirut Today, har måttet skifte adresse.
Hun bor nemlig tæt på Dahieh-forstaden i det sydlige Beirut, hvor Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah fredag blev dræbt i et luftangreb
Føltes som om, nabobygningen blev sprængt i luften
Hun fortæller, at hun fredag var fire kilometer væk fra målet, da angrebet fandt sted.
- Alligevel føltes det, som om det var nabobygningen, der blev sprængt i luften, siger Katrine Dige Houmøller.
Sammen med en veninde valgte hun samme aften at tage til det nordlige Beirut.
- Der måtte tages en hurtig beslutning, for på det tidspunkt vidste vi ikke, hvad der var blevet bombet, fortæller hun.
- Trafikken var enorm på vej dertil. Der var biler pakket med fem-seks mennesker på bagsæderne. Der var grædende kvinder og børn, og folk sad og tjekkede deres nyheder på telefonen, siger hun.
Søndag gennemførte Israel nye angreb mod det sydlige Beirut.
Libanons premierminister, Najib Mikati, siger på et pressemøde, at situationen kan resultere i "den største flygtningestrøm, som landet nogensinde har oplevet".
Antallet af internt fordrevne kan nå én million flygtninge, siger han.
FN oplyser, at der er 200.000 internt fordrevne i Libanon, og 50.000 er flygtet fra Libanon over grænsen til Syrien.
Katastrofechef: Et land præget af kaos
Ifølge Bjarke Skaaning, katastrofechef for Dansk Røde Kors, der selv har boet i Libanon i ti år, er der ikke rigtigt nogen, der har overblik.
Libanon er nemlig præget af kaos, og mange internt fordrevne har nemlig - som Sussie Chouchani - flygtet til en anden adresse i familien eller bor hos venner.
- Oven i den skrøbelighed, der var i forvejen, ser vi en situation, hvor den enkelte familie skal træffe et valg: Hvor tror vi, der er sikkert? Og hvor skal man flygte hen?
- Vi kan konstatere, at de, der bliver tilbage, for eksempel i Sydlibanon, er de, der ikke kan flygte. Enten fordi de ikke har midlerne eller har en ældre person, der måske ligger på hospitalet, fortæller han til P1 Morgen.
Han fortæller, at der på 600 evakueringscentre rundt om i Libanon nu opholder sig mere end 80.000 mennesker.
- Vi ser, at de har prioriteret at tage familiealbums, billeder og smykker - ting, der har affektionsværdi - med, fordi de ikke nødvendigvis ved, hvornår de kan komme tilbage, siger han.
Hør P1 Morgen, der havde både Sussie Chouchani og Katrine Dige Houmøller med på telefonen fra Libanon: