Efterforskningen i sagen mod skuespilleren Robert Hansen er formelt afsluttet, og der er rejst tiltale i sagen.
Det oplyste specialanklager Sofie-Amalie Brandi under et retsmøde ved Retten på Frederiksberg, skriver Ritzau.
Ved mødet blev varetægtsfængslingen af Robert Hansen forlænget til den 29. januar.
Under retsmødet kom det frem, at skuespilleren er tiltalt for to tilfælde af simpel vold mod den samme kvinde.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at Robert Hansen skal idømmes ikke under fire måneders fængsel, hvis skuespilleren findes skyldig, skriver Ritzau.