En 29-årig pakistaner er blevet idømt 30 års fængsel for at have forsøgt at dræbe to unge med en kødøkse uden for satirebladet Charlie Hebdos tidligere kontor.
De to unge blev alvorligt såret i angrebet, der fandt sted i 2020 i den franske hovedstad Paris.
Pakistaneren troede fejlagtigt, at Charlie Hebdo stadig havde sine lokaler på stedet, og angrebet var en reaktion på, at det satiriske magasin havde genudgivet Muhammed-karikaturerne.
I løbet af retssagen blev det blevet forklaret, at gerningsmanden var blevet radikaliseret af en pakistansk prædikant, der havde opfordret til halshugning af blasfemikere "for at hævne profeten", skriver Ritzau.
Det er lidt over ti år siden, at 12 mennesker blev dræbt i et angreb mod magasinet, efter at det havde bragt karikaturtegninger af profeten Muhammed.