I Grindsted sidder de efterladte til fire mænd, der døde af ALS, tilbage med ét spørgsmål.
Spørgsmålet er simpelt: Var det forureningen fra det gamle Grindstedværk, der gjorde dem syge?
Frem til 1970’erne deponerede det daværende Grindstedværket kemikalier og spildevand på flere grunde i byen. I januar i år blev det afsløret, at forureningen fra værket var langt slemmere end først antaget – og så begyndte de lokale beboere for alvor at undre sig.
Pårørende til i alt fem personer med ALS i og omkring Grindsted, hvor diagnosen er stillet inden for de seneste ti år, står nu frem og fortæller om deres bekymring.
Pia Pippes Hansen mistede sin far Tonny Hansen i 2013 efter fire års ALS-sygdom. Han blev 53 år gammel.
- Den sidste tid, han var her, var utrolig hård. Selv om det er frygteligt, så besøgte man ham ikke hver dag, for det var hårdt at se sin far ligge der som en grøntsag, siger Pia Pippes Hansen.
Tonny Hansen havde boet i Grindsted hele sit liv, og selv om det ikke kan siges med sikkerhed, så havde han selv en klar holdning til, hvordan han havde fået ALS.
- Han havde altid den mistanke, at det var forureningen i Grindsted, der var skyld i det. Han har jo badet i søen og fisket i åen mange gange i sit liv, siger Pia Pippes Hansen.
Kan ikke finde meningen
Inge Marie Simmelsgaard mistede sin mand, Lars Erik Christensen, i oktober 2017, blot et par måneder efter, at han var blevet diagnosticeret med ALS. Han blev 67 år gammel.
- Jeg har utrolig svært ved at forstå, hvorfor den vidunderlige mand skulle dø så tidligt. Jeg er ellers god til at finde mening med tingene her i tilværelsen, men jeg kan ikke finde en mening med det, siger Inge Marie Simmelsgaard.
Lars Erik Christensen er modsat de andre ALS-ofre ikke født og opvokset i Grindsted, men derimod flyttet til byen senere. Hans enke håber, at hun i fremtiden kan få et klart svar på, om hans sygdom havde noget med forureningen at gøre.
- Lars havde jo kun boet hos mig i ti år, hvor andre måske har levet et helt liv her i Grindsted, men jeg tænker alligevel over det. Hvis det skulle have noget med forureningen at gøre, så synes jeg, at det er vigtigt, siger Inge Marie Simmelsgaard.
Preben spekulerer over sin sygdom
Det er ikke alle ALS-patienterne i Grindsted, der er afgået ved døden. Preben Hansen på 59 år er stadig i live. Han sidder i kørestol og kan hverken bevæge arme eller ben.
- Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng mellem forureningen og min sygdom. Men jeg tænker over det. Jeg spekulerer meget på det, efter at det er kommet op i medierne, siger Preben Hansen, der fik stillet diagnosen i 2010.
Charlotte Søndergaards far Knud Kristiansen fik diagnosen ALS i 2008 efter at have boet i Grindsted siden 1970. Han døde i 2012.
Datteren beskriver Knud Kristiansens sygdomsforløb som 'grusomt', og hun er glad for, at det skal undersøges, om der er en sammenhæng med forureningen. Men hun håber ikke, at det er tilfældet.
- Hvis det bliver dokumenteret, at der er en sammenhæng, er det et hårdt slag. Det er en frygt for, hvad der ellers kan ske. Jeg er bekymret for andre, fordi jeg ved, hvor grusomt et forløb ALS kan give, siger Charlotte Søndergaard.
Også Thorkild Kristiansen er død af ALS i Grindsted. Det skete i 2014. Han blev 60 år gammel.
- Det er påfaldende i vores lille bydel, at Thorkild var nummer fire, der fik ALS, sagde hans enke, Ketty Hjøllund, tilbage i slutningen af marts. De fire blev siden til fem, og det gør ikke mistanken mindre hos Ketty Hjøllund.
Høj forekomst - men måske tilfældig
Den gennemsnitlige ALS-forekomst i Danmark er mindre end det halve af, hvad Grindsted har oplevet de seneste ti år, hvis man regner ud fra byens størrelse.
Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng med forureningen, da antallet af ALS-tilfælde i Grindsted ligger inden for de ’statistiske udsving’, siger Anette Møller, der er overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- Ud fra en by på 10.000 mennesker, mener jeg at tallene er for små til, at man kan sige, om det er flere eller færre, end det burde være. Men man har vist, at luftforurening hos nogle patienter med ALS kan have været en medvirkende årsag. Men det kan være i kombination med flere andre ting, siger Anette Møller.
Forureningen i Grindsted har været genstand for massiv lokal og politisk opmærksomhed, siden det reelle omfang blev afsløret i januar.
Efter et større tovtrækkeri har Region Syddanmark besluttet sig for selv at undersøge, hvad forureningen betyder for borgerne i Grindsted i dag.
- Vi vil godt have det her endeligt afklaret. Det kommer desværre til at tage længere tid, sagde Jørn Lehmann (S), der er formand for miljøudvalget i Region Syddanmark, tilbage i midten af april.
Den udmelding kom efter, at man havde henvendt sig til Styrelsen for Patientsikkerhed med håb om, at der var tilgængelige data, som styrelsen kunne lave en undersøgelse ud fra. Men de data er der ikke, så dem har regionen selv sat sig for at finde.
Borgergruppen ’Ryd op efter Grindstedværket’ har efterhånden samlet 1.755 medlemmer, der alle er engagerede i kampen for at få klarlagt forureningens omfang.
- Vi bor ovenpå en diagnosticeret lortebunke, det er fandeme da vigtigt. Det behøver vi ikke alle at være professorer for at sige, sagde Grindsted-borger Susanne Mathiesen i april i forbindelse med et borgermøde, der havde til formål at få igangsat netop den undersøgelse, som regionen nu vil påbegynde.