Grindsted-forurening: Borgernes sundhed skal undersøges

Der lader til at være flere ALS-tilfælde i Grindsted, end andre steder.

Ketty Hjøllunds mand døde af ALS. Hun synes, det er påfaldende. at flere i Grindsted har fået den frygtede sygdom. (Foto: © Rasmus Poulsen Larsen, DR)

Bliver borgerne i Grindsted syge af de kæmpemæssige giftdepoter, der er i byen?

Eksperter og politikere har gennem årene meldt ud, at der ikke er nogen fare for borgerne i Grindsted, selvom de nedgravede depoter, Grindsted Å og den nærliggende sø rummer tonsvis af forurening fra det tidligere Grindstedværk.

Forureningen har været kendt i mange år, men i slutningen af januar kom det frem, at forureningen er mere omfattende end hidtil antaget. Ifølge forskere fra DTU siver der hvert år omkring 100 kilo vinylklorid ud i Grindsted Å.

Men de forsikringer klinger stadig mere hult hos flere af Grindsteds borgere. Blandt andet for Ketty Hjøllund. Hun blev enke i 2014, da hendes mand Thorkild Kristiansen døde, 60 år gammel af sygdommen ALS (Amyotrofisk lateral sklerose).

Thorkild var nummer fire med ALS

- Det er påfaldende i vores lille bydel, at Thorkild var nummer fire, der fik ALS, fortæller Ketty Hjøllund.

Efter Thorkilds død i 2014 har endnu en mand i området fået ALS.

I følge statistikken skulle ALS højest skulle konstateres en gang hver tredje år i en by af Grindsteds størrelse. Men når Ketty Hjøllund tæller sammen, kan hun opregne fem tilfælde af ALS de seneste år, alene i den lille del af Grindsted hun bor i, nemlig Østbyen.

Hun har også fået kendskab til fem andre tidligere og nuværende tilfælde af ALS, andre steder i byen. Derfor frygter hun, at der er en sammenhæng med sygdomstilfældene og forureningen med blandt andet kviksølv i Grindsted.

Ja tak til undersøgelse

Opråbet fra Grindsted er blevet hørt, og regionsrådsmedlem Villy Søvndal (SF) er klar til at sætte en undersøgelse af Grindstedsborgernes helbred i gang. Enten gennem en helt ny undersøgelse, eller ved hjælp af eksisterende sundhedsdata.

- Vi ligger inde med rigtigt mange oplysninger, og jeg vil tro, at det må kunne lade sig gøre at finde ud af, om der er grund til bekymring eller ej, siger han.

Også formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), ønsker tingene undersøgt, og regionen er faktisk allerede i gang, fortæller hun.

- Vi er ved at lave en henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor vi samler op på de nye fund, og den nye viden, vi har fået. Der har også været en række borgermøder, der har givet anledning til en række spørgsmål og tvivl, siger hun.

Den lokale borgmester, Ib Kristensen (V), bakker også en undersøgelse op.

- Der blev stillet forslag om det på informationsmødet i lørdags, og både regionen og kommunen bakkede op om det. Så vi vil sætte os sammen, og finde ud af, hvordan vi gør det. Der ligger jo ikke lige en færdig opskrift, siger han.

Borgerne ved noget

Det er en rigtig god idé, at lytte, når borgere udtrykker bekymring for deres helbred i forurenede områder, mener Hans Sanderson, der er seniorforsker i miljøvidenskab på Aarhus Universitet,

Han siger, at almindelige borgere kan opdage noget som forskere overser:

- Almindelige mennesker er eksperter på deres eget liv, og de ved ofte en hel del mere, end vi forskere ved om, hvad der er for nogle påvirkninger i deres dagligdag, siger Hans Sanderson.

Grindstedværket dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i den såkaldte banegrav i Grindsted, og udledte op i 1970'erne store mængder kviksølv til Grindsted Å og til den kunstige sø - Engsøen - vest i byen.

(© DR Nyheder)

Stofferne siver stadig ud i grundvandet og i åen, og vil fortsætte med at gøre det i mange årtier endnu.

Ud over tilfældene af ALS, har Ketty Hjøllund også talt op, at der i hendes lokalområde har været en del andre, som er blevet ramt af neurologiske sygdomme som Alzheimer, demens og hjernesvulster.