En stor del af diskussionen forud for efterårets politiske forhandlinger har handlet om skattelettelser, og Liberal Alliance har ligefrem truet med at vælte regeringen, hvis topskatten ikke bliver sat ned.
Nu foreslår SF i stedet at hæve skatten for at skaffe penge til bedre arbejdsmiljø, flere voksne i daginstitutioner, mindre frafald på uddannelser og bedre hjælp til arbejdsløse.
- Jeg er sikker på, at danskerne godt vil betale en lille smule ekstra om måneden for at forbedre vores fælles velfærd, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.
Helt konkret foreslår SF at hæve bundskatten med 0,21 procentpoint i de næste 10 år. Det betyder ifølge partiets beregninger, at en typisk LO-arbejder skal af med 50 kroner ekstra i skat om måneden. En person på direktørløn må aflevere det tredobbelte, mens en pensionist kommer af med 22 kroner mere om måneden i skat.
Det skaffer i alt 1,7 milliarder kroner om året. SF kalder den nye skat et velfærdsbidrag. Samtidig vil SF styrke Skat, så de kan øge indsatsen mod skatteunddragelse og snyd med udbytteskat. Det skal ifølge SF give yderligere 4,9 milliarder i statskassen om året.
En investering i fremtiden
Den samlede pulje skal øremærkes bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver og tiltag, der skal sørge for, at flere kan klare et arbejde: Arbejdstilsynet styrkes så antallet af arbejdsulykker og sygedage falder, socialt udsatte unge skal have mere hjælp, når de bliver voksne, og ufaglærte arbejdsløse skal opkvalificeres.
Ifølge SF vil tiltagene med tiden skabe indtægter til staten, fordi flere bliver i stand til at få job og betale skat. Efter ti år bidrager de så meget, at bundskatten kan sættes ned igen, vurderer SF.
- Det er en investering i fremtiden, siger Pia Olsen Dyhr.
Hvorfor vil I hæve skatten for at løse de opgaver? Hvorfor ikke bare prioritere dem indenfor de penge, der allerede er i kassen?
- Fordi det råderum, der er i dansk økonomi – og som jeg bestemt ikke mener skal bruges til skattelettelser - det skal jo bruges til investeringer i sundhed og ældreområdet. Hvis jeg så samtidig gerne vil lave den her investering i fremtiden, så er jeg nødt til at finde pengene et sted.
- Og jeg vil vædde på, at de fleste danskere gerne vil give en flad 50’er mere om måneden, hvis de kan se, at det betyder bedre daginstitutioner og færre arbejdsløse.
Hvordan kan I være sikre på, at effekten bliver stor nok til at opveje den øgede skat?
- Finansministeriets beregninger i dag har det med ikke at ikke at indregne veldokumenterede effekter af forebyggelse og opkvalificering. Men det er altså investeringer, der virker. De sparer udgifter og får flere i arbejde.
Alle skal betale den nye skat
Hvorfor skal alle betale mere i skat i jeres forslag – også førtidspensionisten og andre på overførselsindkomst, der måske har et presset budget i forvejen?
- Jeg kan godt forstå, at førtidspensionistens budget er voldsomt presset, ikke mindst når man ser, hvad den nuværende regering gør. Men jeg må også erkende, at hvis vi skal løfte vores velfærd, så skal alle bidrage.
Det ser ud til, at skattelettelser bliver et af de store temaer i efterårets politiske forhandlinger. Hvordan vil I så komme igennem med et forslag, der gør det modsatte?
- Med en borgerlig regering tror jeg, det bliver rigtig svært at få igennem. Men jeg mener, det er den rigtige vej at gå, i stedet for som de borgerlige at tale om, at skattelettelser løser alle problemer. Det ved danskerne godt, at skattelettelser ikke gør.
I 2012 var SF selv med til at vedtage skattelettelser, der betød, at færre skulle betale topskat, men i dag er tiden en anden, mener Pia Olsen Dyhr. Nu er der brug for at give velfærden et løft. Og altså indføre en ny, midlertidig velfærdsskat.
SF’s udspil markerer, hvad partiet ser som de vigtigste politiske dagsordener i efteråret: At styrke velfærden, skabe bedre rammer for børnene og hjælpe flere i arbejde.
Dramatisk efterår
Et politisk efterår, der ellers står til at blive domineret af dramatiske forhandlinger om helt andre emner. Skattelettelser, nyt boligskattesystem, finansiering af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften er nogle af dem, regeringen er på vej med i en 2025-plan, der skal skaffe et økonomisk råderum til opgaverne.
Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kigger regeringen på et ”katalog af ubehageligheder” for at skaffe pengene. En af ubehagelighederne kunne være at hæve pensionsalderen tidligere end planlagt.
Dén dagsorden køber Pia Olsen Dyhr ikke:
- Der er ikke behov for at sætte pensionsalderen op. Udfordringen i dag er ikke, at vi skal have et større arbejdsudbud. Udfordringen er, at vi har arbejdsløse, der ikke har kompetencer til at få et arbejde. Dér synes jeg, vi skulle sætte ind med en større indsats i stedet for at lave reformer for at skaffe penge til unødvendige skattelettelser, siger hun.
Kampen for at fortsætte den grønne omstilling kommer også til at fylde på SF’s politiske agenda de kommende måneder. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har sagt, at han vil forsøge at få aflyst et statsligt udbud af kystnære havmølleparker for at spare penge.
Det vil Pia Olsen Dyhr kæmpe imod. Der er brug for møllerne i den grønne omstilling, de skaber job, og så ville en aflysning også være uansvarligt overfor de vindmøllefirmaer, der har brugt millioner på at udarbejde tilbud, mener hun.
SF er heller ikke vild med regeringens idé om at droppe PSO-afgiften, der betaler for grøn omstilling, og skaffe pengene over skatten i stedet. EU-Kommissionen har erklæret PSO-afgiften ulovlig i sin nuværende form.
- Men det er mest fair, at dem, der forbruger energi, også er med til at betale for fremtidens energisystemer via PSO-afgiften. Derfor skal vi hellere gøre som tyskerne, der har fået godkendt en PSO-model, der ligner den danske meget, siger Pia Olsen Dyhr.
Selv om den grønne omstilling og en række andre politikområder fylder, så er og bliver den dominerende dagsorden for SF i den kommende tid kampen for mere velfærd.
Du siger selv, det bliver svært at få gennemført jeres forslag om ekstra velfærdsskat. Skal forslaget mere ses som en markering af holdninger fra jeres side?
- Nej, vores forslag handler helt reelt om, at vi mener, velfærden trænger til et løft. Derfor kæmper jeg den her kamp for at sige: lad os hellere styrke fællesskabet og den indbyrdes solidaritet, så vi sørger for hinanden. Det bliver overskriften for SF’s efterår, siger Pia Olsen Dyhr.
Regeringens travle efterår:
2025-plan:
- •
Regeringen vil – for at få råd til både skattelettelser og velfærd – til august fremlægge en såkaldt 2025-plan, hvor den vil redegøre for sine planer for at øge det økonomiske råderum.
Skatteforhandlinger:
- •
Løkke har i regeringsgrundlaget gjort det til en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint, men forhandlingerne blev til stor utilfredshed for Liberal Alliance udskudt fra foråret til efteråret.
- •
Forklaringen var, asyl- og flygtningekrisen skulle under kontrol, før der kunne forhandles om skattelettelser.
PSO-afgiften skal afskaffes:
- •
Det var regeringens helt klare ambition at forhandle finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften på plads med en skattestigning inden sommerferien.
- •
Men det måtte droppes, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl klodsede bremserne. Han mener ikke, det giver mening, at regeringen beder om at hæve bundskatten nu, for så at gå ind i en diskussion om topskattelettelser i efteråret.
Parallelaftale om Europol:
- •
Danmark forsøger at få en parallelaftale med EU i stand, så vi stadig kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, selvom danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved EU-afstemningen i december sidste år.
- •
Europol overgår snart til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark skal blive i samarbejdet.
Ejendomsvurderinger:
- •
Endnu en politisk varm kartoffel er de skandaleramte ejendomsvurderinger.
- •
Regeringen har meldt ud, at den vil indkalde til politiske forhandlinger til efteråret, hvor ejendomsskatterne skal forhandles som led i en samlet skattereform.
Finanslov og alt det andet:
- •
Oven i hatten skal Venstre-regeringen også have styr på finansloven for 2017.
- •
Sidste års finanslovsforhandlinger, hvor udviklingsbistanden holdt for, politiet blev tilgodeset, boligejere og bilkøbere fik bonusser, og de ældre fik en check på et pænt beløb, blev et langstrakt forløb.