Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har turneret med budskaber om, at vi ikke kan tage vores velstand for givet uden justeringer og reformer, er Dansk Folkeparti anderledes afslappede frem mod et helt afgørende politisk efterår.
I DF-toppen anerkender man ganske enkelt ikke på samme måde behovet for at finde flere penge - for at øge det økonomiske råderum - frem mod 2025. Samtidig lægger partiet yderligere afstand til topskattelettelser, som ellers er Liberal Alliances minimumkrav i efteråret og nedfældet i regeringsgrundlaget.
- Nu anerkender vi jo egentlig ikke, at vi skal ind og finde en masse penge. Det kan godt være, der kan findes nogle penge, og vi kigger meget gerne på det, men vi anerkender ikke, at det er en bunden opgave, at vi nu skal have fundet en masse penge til skattelettelser. Vi betragter det ikke som de vise sten, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).
- Jeg ser ikke lige for mig, at vi overhovedet har råd til skattelettelser, når vi har den her tilstand med, at der kommer, selvom det er stilnet noget af, en del asylasylansøgere og familiesammenførte til landet, siger han.
Ifølge Finansministeriet vil den fortsatte flygtningestrøm betyde, at de offentlige udgifter vil stige med 6,4 milliarder kroner i årene 2017 til 2020. Det er en af grundene til, at regeringen har sat sig for at lave reformer i efteråret.
DF: Hellere lettelser i bund end top
Men Dansk Folkeparti advarer mod, at det bliver reformer, som er lig nedskæringer, der "går ud over en række grupper, blandt de svagt stillede borgere".
- Sådan har det desværre været. Mange af de reformer, vi har vedtaget, er gået ud over nogle danskere. Derfor er reformiveren hos danskerne og os ikke særlig stor, siger Peter Skaarup med henvisning til blandt andet dagpengereformen fra 2010, som blev vedtaget af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti.
- Nu går vi åbent ind i forhandlingerne og stiller ingen ultimative krav, men det er klart, at vi under ingen omstændigheder vil være med til en samlet aftale, som betyder, at udlændinge bliver skånet, mens danskere skal holde for. Det går ikke.
- Vi skal have strammet skruen gevaldigt, når det handler om migranter og asylansøgere, specielt fra ikke-vestlige lande. De koster i den her sammenhæng mange penge, og det går fra danskernes velfærd, siger Peter Skaarup.
Hvad er det, der skal til helt specifikt, for at I kan være med til skattelettelser?
- Det kan man ikke sige på det her tidspunkt, fordi det er noget, vi skal drøfte. Men det er klart, at finder vi penge til at lempe skatten, så skal det være i bunden, så det bedre kan betale sig for lavtlønnede at arbejde. Men som sagt er det svært at forestille, at pengene er der med mega-udgifter til udlændinge, som vi har lige nu. Hvor skulle de midler til skattelettelser findes, siger DF-gruppeformanden.
Rygterne har også svirret på Christiansborg om en forhøjet pensionsalder - så pensionen udsættes til de 68 år allerede i 2025 i stedet for 2030, som det ellers blev aftalt i 2006. Men kommer det på bordet, vil Dansk Folkeparti være mere end skeptiske.
- Det betragtes som en gylden vandhane (at forhøje pensionsalderen, red.), men det er slet ikke aktuelt at tale om nu. Det vil blive betragtet som reformer, der går ud over de svagest stillede borgere, siger Peter Skaarup.
- Det er lidt trivielt med os
Han mener i stedet, at det er på tide at gøre noget ved det stigende antal østeuropæere i Danmark - i 2015 var antallet 106.000, mens det i 2010 var 49.000.
- Og der er ikke noget, der tyder på, at der kommer færre. Man skal ikke glemme, at de job, østeuropæere tager, ofte vil være nogle, som danskere kan bestride. Så vi har danskere, der går ledige og skal have overførselsindkomster, og vi har østarbejdere, der måske får en dårlig løn. Det virker urimeligt. Dybest set er der her nogle penge at hente, som vi kan bruge på andre ting.
Hvordan vil I gøre det?
- Det kan man gøre ved at stille krav i forhold til social dumping. At man ikke bare kan få adgang til det danske arbejdsmarked uden videre, men at man begynder at være karrig med, hvilken arbejdskraft man importerer, siger Peter Skaarup, der gør det klart, at DF vil kræve yderligere udlændingestramninger i forbindelse med efterårets forhandlinger:
- Jeg ved godt, at det er lidt trivielt, at Dansk Folkeparti bliver ved at snakke om det, men det er der altså en grund til. For at vi skal bevare en velfærdsstat er justeringer nødvendige, fordi virkeligheden hele tiden ændrer sig. Det er en stor underskudsforretning med ikke-vestlig indvandring, og der er en gigantisk udfordring, og den bliver ikke mindre med internettets udbredelse, og mange andre kræfter der er svære at styre.
- Vi er nødt til at skære yderligere i velfærden for folk, der kommer udefra. Ellers bryder det skattebetalte velfærdssamfund sammen. Det er egentlig anvisningen på det. Vi er begyndt med integrationsydelsen, men vi skal videre den vej. Det kunne være optjeningsprincipper eller lignende, der kan styre, at Danmark ligger under det niveau, man ellers har i Vesteuropa.
Der kommer et DF-pres
Men vi er vel ved at have udtømt vores muligheder for stramninger på grund af konventionerne?
- Jo, det har vi på nogen punkter. Det kan vi se med eksempelvis Levakovic-sagen, som er en enkeltsag, men alligevel udtryk for noget større. Der forhindrer konventionerne os i at gøre det rigtige, altså at smide en familie ud som lever af offentlig forsørgelse og laver grov kriminalitet her i landet. Det viser noget om, at konventionerne forhindre nogle ting, vi gerne vil gøre. Vi er parat til at sige farvel til konventioner, der forhindrer os i at gøre det rigtige.
- Det er noget for noget. Vil regeringen have os med på nogle ting her i efteråret, så kommer der krav den anden vej. Det er klart. Der må regeringen være forberedt på, at vi kommer med nogle klare krav til, hvordan vi forestiller os, at tingene skal ende. Der kommer et pres fra Dansk Folkeparti.
Skal regeringen være parat til at tage opgør med konventionerne?
- Det kunne være en af tingene, det skal drøftes på vores sommergruppemøde, men jeg fornemmer, at det er et punkt, som mange hos os er optagede af. Der skal ikke være grundlæggende forhindringer for, at vi kan bestemme, hvordan tingene skal indrettes, siger Peter Skaarup.
Dansk Folkeparti har siden mandag holdt sommergruppemøde i Svendborg og har i dag inviteret til pressemøde klokken 13.
Regeringens travle efterår:
2025-plan:
- •
Regeringen vil – for at få råd til både skattelettelser og velfærd – til august fremlægge en såkaldt 2025-plan, hvor den vil redegøre for sine planer for at øge det økonomiske råderum.
Skatteforhandlinger:
- •
Løkke har i regeringsgrundlaget gjort det til en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint, men forhandlingerne blev til stor utilfredshed for Liberal Alliance udskudt fra foråret til efteråret.
- •
Forklaringen var, asyl- og flygtningekrisen skulle under kontrol, før der kunne forhandles om skattelettelser.
PSO-afgiften skal afskaffes:
- •
Det var regeringens helt klare ambition at forhandle finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften på plads med en skattestigning inden sommerferien.
- •
Men det måtte droppes, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl klodsede bremserne. Han mener ikke, det giver mening, at regeringen beder om at hæve bundskatten nu, for så at gå ind i en diskussion om topskattelettelser i efteråret.
Parallelaftale om Europol:
- •
Danmark forsøger at få en parallelaftale med EU i stand, så vi stadig kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, selvom danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved EU-afstemningen i december sidste år.
- •
Europol overgår snart til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark skal blive i samarbejdet.
Ejendomsvurderinger:
- •
Endnu en politisk varm kartoffel er de skandaleramte ejendomsvurderinger.
- •
Regeringen har meldt ud, at den vil indkalde til politiske forhandlinger til efteråret, hvor ejendomsskatterne skal forhandles som led i en samlet skattereform.
Finanslov og alt det andet:
- •
Oven i hatten skal Venstre-regeringen også have styr på finansloven for 2017.
- •
Sidste års finanslovsforhandlinger, hvor udviklingsbistanden holdt for, politiet blev tilgodeset, boligejere og bilkøbere fik bonusser, og de ældre fik en check på et pænt beløb, blev et langstrakt forløb.