V advarer partier før afgørende efterår: Risiko for, at det ender i ingenting

Det nærmer sig - dét efterår i dansk politik, der er blevet talt op til at være helt og aldeles afgørende.

Med forhandlinger om en skattereform, nyt ejendomsvurderingssystem og ikke mindst en 2025-plan, hvor det økonomiske råderum skal øges, får regeringen mere end travlt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede advaret om, at vi ikke i fremtiden kan tage vores velstand for givet, og at der uden justeringer og klare prioriteringer bliver et meget lille økonomisk råderum.

Men hvad der ligger i "justeringer" og "klare prioriteringer", står fortsat hen i det uvisse - og først i slutningen af august vil regeringen fremlægge sin 2025-plan.

Heller ikke Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V), kan løfte sløret for, om pensionsalderen skal hæves, SU'en beskæres eller boligskatterne hæves, som rygterne ellers svirrer om.

Historisk lille råderum

Men han vil gerne sætte ord på, hvor afgørende det er, at der bliver lavet holdbare politiske aftaler i efteråret:

- Vi bliver nødt til at erkende, at hvis ikke vi indretter vores samfund i dag efter det samfund, som vi kan se kommer ude i fremtiden, så har vi ikke råd til at tage os ordentligt af hinanden på de områder, hvor det er nødvendigt.

- Vi kommer alle sammen i en situation, hvor vi har behov for samfundets hjælp. Der er nogle ting, som vi i fælleskab skal håndtere, og forudsætningen for det er, at der kommer nogle penge i kassen, og at vi erkender over for hinanden, at noget er vigtigere end andet, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Regeringen kan se, at det økonomiske råderum frem mod 2020 kun er på 10 milliarder kroner - et historisk lille råderum. Det skyldes blandt andet udgifter til asylområdet, lave vækstrater og ringere produktivitet end i sammenlignelige lande.

Men også en større andel af ældre danskere og færre i den erhvervsaktive alder.

- Alle de ting giver økonomiske udfordringer, og det er jo sådan i dansk politik, at vi helst vil tale om, hvad vi gerne vil bruge pengene på. Vi vil gerne tale om de ting, vi gerne vil gøre. Men forudsætningen for alt det er, at vi kan betale.

- Og forudsætningen for det er, at der er flere, der går på arbejde. Forudsætningen for det er, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det er jo et udtryk, vi har brugt, og det er blevet lidt fortæsket efterhånden. Men det er ud fra en rimelighedsbetragtning, men også ud fra, at vi skal have flere ind på arbejdsmarkedet, hvis vi skal finansiere alle de ting, vi gerne vil.

En Christiansborg-forskyldt udfordring

Hvad vil I være tilfredse med, når det handler om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og I skal give skattelettelser til de lavest lønnede?

- Det er svært at sætte en målestok op for. Det vigtigste for os er, at de laveste arbejdsindkomster får mere ud af at gå på arbejde end af ikke at gå på arbejde. Der er nødt til at være en forskel. Og der er nødt til at være en markant forskel på, om man har et arbejde, eller ikke har. Det synes vi er meget rimeligt økonomisk ansvarligt. Ad den vej animerer vi flere til at sige, at de gerne vil tage et arbejde, der måske ikke er et drømmejob, men økonomisk får man verden til at hænge bedre sammen.

Taler vi 500 kroner om måneden efter skat i gevinst eller 1.000 kroner?

- Vi taler om en mulighed for at få sin økonomi til at se bedre ud, sådan så man som skatteborger kan se en forskel.

Vi befinder os i en periode med dalende ledighed og stigende beskæftigelse, og mange tænker, at det egentlig går meget godt. Bliver det ikke svært at overbevise danskerne om behovet for reformer i sådan en situation?

- Der er en Christiansborg-forskyldt udfordring, hvor vi her i huset har en tendens til, nogen har en tendens til, at lade som om, der er nemme løsninger på svære problemer. Og så har vi også en tendens til, at vi meget hellere vil tale om fordelingen af kagen end at tale om, hvordan kagen i det hele taget bliver lavet, og hvordan vi gør den større.

- Som politikere skylder vi vælgerne i Danmark at kigge lidt længere frem end bare næste uge, når vi fordeler velfærdskronerne. Vi skylder os selv at fremtidssikre velfærdssamfundet. Det gør vi ikke ved at klatte alting væk nu, selvom vi synes, at lige nu går det meget godt. Der er stadigvæk omkring 700.000 danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. Det går simpelthen ikke.

- Det er sådan lidt Claus Hjort-lingo

I taler hele tiden om, at råderummet skal øges, men hvor meget?

- Det er igen det her med prioriteringer. Jo større et råderum, des flere muligheder har du til at prioritere. Og desto større frihed har du i forhold til ikke at skulle vælge noget fra, når du gerne vil vælge noget til.

Der har været forskellige ting på bordet i medierne om blandt andet forhøjet pensionsalder, SU-besparelser og ændret boligskat. Er det, hvad der ligger klar?

- Der har været mange ting fremme, og navnlig i forsommeren var der mange, der prøvede at stikke sonder ind. Men det vil blive åbenbaret i al sin glans, når regeringen fremlægger deres 2025-plan. Og det vil jeg sådan set helst ikke tage hul på her og nu, fordi jeg synes, det er nogle ting, der fortjener at blive lagt frem i deres helhed.

- Politiske planer har det ofte med at blive præsenteret i hjørner ad gangen, og det er egentlig ærgerligt for den sammenhæng, som skal være der.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen var tidligere på sommeren ude og sige, at han sidder og kigger på et "katalog af ubehageligheder" før efterårets forhandlinger. Hvad betyder det?

- Det er nok sådan lidt Claus Hjort-lingo for den rolle, som han nu har. Han er finansminister og skal få kassen til at stemme. Det er sjældent kun det positive, som man gør derovre. Det er ham, der skal sørge for, at der er penge til det, de laver i alle andre ministerier.

- Du kan sige "et katalog over ubehageligheder". Det er et katalog over prioriteringer. For det handler om at prioritere. Og det handler om, at vi som politikere skal sige, at der er noget, der er vigtigere end andet. Det skal man tvinge os til. Alle sammen. Også dem, der bare vil bruge penge på alting, for det kan man ikke. Vi skal prioritere, og det gør vi, for det tør vi, og det er ansvarligt.

Så skal man forstå det sådan, at alting er i spil til efteråret?

- Man skal forstå det sådan, at regeringen har brugt et godt stykke tid på at se på, hvad er der af muligheder for at gå ind og skære nogle ting til og at prioritere nogle ting. At sige alt er i spil. Jamen altså, det er alting jo i sagens natur, men selvfølgelig er der områder, vi ønsker at friholde og prioritere.

Ser ikke flere stramninger for sig

Der er store modsatrettede interesser i blå blok forud for efterårets forhandlinger. Hvor ser du de største udfordringer?

- Jeg ser hellere på muligheder end udfordringer. Og jeg ser de store muligheder derhen, at der ikke er nogen af os, der synes, at der er nogle skatter i Danmark, der er for lave. Og det er et godt udgangspunkt. Jeg kan ikke finde en skat, jeg synes er for lav i Danmark, og det tror jeg heller ikke, De Konservative eller Liberal Alliance kan. Med det udgangspunkt tror jeg, vi har den fælles platform og gå ud fra.

- Så har vi forskellige ønsker til, hvordan det skal prioriteres, og der må vi jo se, hvad vi kan blive enige om, og hvad vi kan få flertal for. Det er jo nemt nok at fremsætte sit synspunkt og sige, at vi vil have det her eller ingenting. Der er risikoen så bare, at man får ingenting.

Skal de her forhandlinger forankres i blå blok, eller ser I Socialdemokraterne i det?

- Vi har generelt et ønske om at lave så brede aftaler som muligt. Og det kan man jo se i regeringens første leveår. Der er lavet aftaler og forlig hele vejen rundt. Politiske aftaler har en større holdbarhed og styrke, jo flere der deltager. Så må vi håbe, at der er så mange som muligt, der melder sig på den, undskyld udtrykket, ansvarlige galaj. For det er jo lidt det, den handler om. At man går væk fra de nemme løsninger.

Dansk Folkeparti har allerede krævet flere udlændingestramninger, hvis de skal være med i aftaler om eksempelvis skat i efteråret. Kan I gå med til det?

- Vores udgangspunkt må være, at eftersom vi har foretaget en lang række stramninger på udlændingeområdet, så må vi lige se, om de stramninger har en effekt, og hvilken effekt de har. Der er den der meget letkøbte og populære løsning med at løbe ud og sige, at 'uh,vi skal bare skal have flere stramninger'. Men det er jo flere stramninger på baggrund af et problem, som opstod, før vi lavede de stramninger, vi har lavet nu.

- Jeg kan godt forstå fristelsen til at løbe ud og sige, at vi skal have mere, men lad os nu lige se, om de stramninger, vi har lavet, virker. Nogle af de stramninger, vi har lavet, udfordrer konventionerne, som vi er en del af og skal være en del af. Vi har åbent sagt, at vi har ønsket at udfordre konventionerne, og det har vi også gjort, og lad os nu se, om vi stadig er på den rigtige side.

- Et eksempel på en udfordring er udvisningen af kriminelle udlændinge. Er det rimeligt at en vaneforbryder, som kun er integreret i det danske fængselsvæsen, ikke kan kyles ud af Kongeriget? Hvis hensyn skal vi tage her? Vi mener, det er Danmarks og ikke en tilfældig forbryders, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Regeringens travle efterår:

2025-plan:

Skatteforhandlinger:

PSO-afgiften skal afskaffes:

Parallelaftale om Europol:

Ejendomsvurderinger:

Finanslov og alt det andet: