Det er partilederne, der fører ordet, når Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale forhandler med regeringen om fremtidens boligskat.
Boligskat er storpolitik. Det er et område med stor betydning for samfundsøkonomien – og med direkte økonomisk konsekvens for rigtig mange vælgere, som bor i ejerbolig.
Og så er der mange penge på bordet i Finansministeriet. Regeringens udspil til nyt skattesystem vil sammenlagt i årene 2018 til 2025 koste 32 milliarder kroner.
Hertil kommer et engangsbeløb på syv milliarder kroner, som skal sendes tilbage til de boligejere, som har betalt for meget i boligskat på grund af forkerte ejendomsvurderinger. Alt for mange fejl var netop årsagen til, at politikerne gik i gang med at opbygge et helt nyt system til at vurdere ejerboliger og et nyt skattesystem.
Lavere rentefradrag
Regningen kan gøres op på flere måder. På lang sigt – det der i Finansministeriets lingo hedder varig virkning – koster udspillet årligt 1,7 milliarder kroner. Det fremgår af et notat fra Skatteministeriet.
Et af de afgørende temaer i forhandlingerne bliver netop, hvordan man skal skaffe pengene. Det har regeringen endnu ikke fremlagt forslag til. Hverken i eller uden for forhandlingslokalet.
En af mulighederne er at beskære rentefradraget. I Venstre-regeringens nu skrottede helhedsplan var et af forslagene en beskæring af rentefradraget med 5 procentpoint fra 2021 til 2025. Det vil give 4 milliarder kroner i 2025. Eller lige knap det, som regeringens boligskatteudspil koster i 2025.
Generationsskævhed
Lavere rentefradrag har en social profil, som tiltaler S, DF og R, fordi det typisk er de mest velstillede, der har de højeste renteudgifter. På den anden side kan der være en generationsskævhed, fordi unge førstegangskøbere typisk har brug for de største lån.
Det sidste har man med de gældende regler taget højde for ved at have et højere fradrag for renteudgifter op til 50.000 per person. Altså 100.000 kroner for et ægtepar, der sammen ejer en bolig. Det princip kan man fortsætte ved en yderligere beskæring af rentefradraget.
Rentefradraget har også flere gange været i spil fra forskellige partier. SRSF-regeringen havde lavere rentefradrag med i sit udspil til skattereform i 2012.
Dengang fik Venstre pillet det ud. Men da den tidligere V-regering i efteråret kom med sin helhedsplan, var en beskæring af rentefradraget et af forslagene. Også De Konservative har tidligere foreslået at bruge rentefradrag som finansiering til at sænke boligskatten.
Fastfrysning af grundskylden
En ekstra beskæring af rentefradraget kan dog først bruges til at betale boligskatteudspillet fra 2021. Det skyldes, at et bredt flertal i forbindelse med skattereformen i 2012 aftalte, at både skattestop og rentefradrag skal følge de nu gældende regler frem til 2020.
Så rentefradraget kan ikke bruges til at klare boligskatteregningen i de første år.
Og med regeringens udspil er der en regning allerede fra 2018, selv om det nye boligskattesystem først skal træde i kraft i 2020. Det skyldes først og fremmest regeringens ønske om at fastfryse grundskylden, indtil det nye system træder i kraft.
Fastfrysningen er et af de andre emner, der skal lægges arm om ved forhandlingsbordet. Den er kommet ind i udspillet, fordi De Konservative fik det løfte til boligejerne skrevet ind i regeringsgrundlaget, da Trekløverregeringen blev dannet for to måneder siden.
Grundskyld og ejendomsværdiskat
For de boligejere, der bliver berørt, kan fastfrysning af grundskylden være mange penge værd. For de fleste andre er det en teknisk omgang at sætte sig ind i.
Boligskat består af to dele:
Ejendomsværdiskat, som beregnes af hele boligens værdi (både hus og grund) og betales til staten. Den har været fastfrosset i kroner og øre, siden boligskattestoppet blev indført i 2002. Boligejeren betaler altså nøjagtig det samme i dag som i 2002, uanset hvor meget huset er steget i værdi.
Grundskyld eller ejendomsskat, som beregnes af grundens værdi og betales til kommunen. Kommunerne bestemmer selv, hvor høj grundskyldspromillen skal være. Men minimum er 16 promille, og maksimum er 34 promille.
Grundskylden er omfattet af et særligt grundskyldsskatteloft. Det betyder, at den enkelte boligejers grundskyld højst kan stige med 7 procent årligt. Loftet har medført, at mange boligejere ikke betaler grundskyld af den fulde grundværdi. De boligejere kan med de gældende regler se frem til en årlig stigning på 7 procent, indtil de når op på at betale grundskyld af hele grundværdien.
Det er den årlige stigning, som vil blive annulleret med en fastfrysning. På samme måde som det er sket i 2016 og 2017, hvor det har været en del af finanslovsaftalerne.
Det er især boligejere i hovedstadsområdet og i de store byer, der står overfor stigende grundskyld, og som derfor vil få glæde af en fastfrysning. De omkring 3 milliarder kroner, som det vil koste at fastfryse grundskylden i tre år mere, vil altså især komme boligejere i de store byer til gavn. Den geografiske skævhed er - sammen med udgiften – grunden til, at S, DF og R er skeptiske over for fastfrysningen.
Grænser for rabatten
Problemet med geografisk skævhed spiller også ind i forhold til en af de andre knaster i forhandlingerne. Regeringen har foreslået, at der skal være en sikkerhedsmargin eller en rabat på 20 pct. af ejendomsvurderingen, inden boligskatten beregnes.
Hvis man har et hus, der med de nye vurderinger i 2019 bliver vurderet til 4 millioner kroner, skal der altså kun betales ejendomsværdiskat af 3,2 mio. kr.. Tilsvarende skal der trækkes 20 pct. fra grundens værdi, inden grundskylden beregnes.
Rabatten skal sikre, at ingen betaler for meget i boligskat, selv om heller ikke de nye vurderinger kan blive helt præcise.
S, DF og R går efter at få sat et loft over, hvor stor skatterabatten kan være. Tidligere har det været på tale at sætte et maksimum på 2 mio. kr.. Det ville betyde, at et hus, som f.eks. er vurderet til 15 mio. kr., skal betale boligskat af 13 mio. kr., selv om 20 pct. ville give en rabat på 3 mio. kr.
Loftet skal sikre, at folk med meget dyre boliger ikke får en meget stor skatterabat.
I den anden ende af skalaen overvejer partierne en minimumsrabat, så en boligejer altid får en rabat på et bestemt beløb, også selv om husets værdi efter 20 procents reglen berettiger til en mindre rabat. På den måde kunne man sikre, at boligejere i udkantsområder ville få mere ud af rabatten.
Knækket og boligskat for de rigeste
Den sociale profil er også afgørende for den største knast. Nemlig spørgsmålet om det såkaldte knæk.
I Venstres udspil fra efteråret var der lagt op til, at boligejerne i det nye system skal betale en højere procent i ejendomsværdiskat af den del af boligens værdi, der ligger over 6 millioner kroner Efter samme princip som gælder i dag.
Venstre mente, at der skulle betales 0,6 pct. af værdien op til 6 millioner kroner og 1 pct. af værdien over knækket. Det vil sige, at den høje sats kun skulle betales af boligejere med et hus, der var mere end 6 millioner kroner værd, når skatterabatten på 20 pct. var fratrukket.
Trekløverregeringen har nu foreslået at droppe knækket, så der skal betales 0,6 pct. af hele værdien – stadig fratrukket rabatten.
Det forslag er S, DF og R lodret imod, fordi de mener, at det er afgørende at bevare progressionen i boligskattesystemet. Altså sikre at de rigeste boligejere betaler forholdsvis mere. Det argumenterede Venstre også for i efteråret, før regeringssamarbejdet med Liberal Alliance og De Konservative.
Det er derfor usandsynligt, at der kommer en aftale om et nyt boligskattesystem uden et knæk. Armlægningen kommer mere til at handle om, hvor knækket skal ligge, og hvor høj skatteprocenten skal være for værdien over knækket.
Det er de enige om
De seks partier ved forhandlingsbordet blev i efteråret enige om principperne for de nye vurderinger. Men de har aftalt, at det lovforslag ikke bliver vedtaget, før der også er en aftale om skatten på plads.
Derfor skal partierne blive enige i løbet af foråret, hvis ikke hele det nye vurderingssystem skal blive sat i stå og forsinket.
Trods uenighederne om indholdet er partierne da også enige om at betragte en løsning på fremtidens boligskat som en bunden opgave.