Efter syv uger med trekløverregeringen er den politiske dramaknap drejet helt i bund. Det er slut med valgkuller, krisemøder og trusler mod statsminister Lars Løkke Rasmussens politiske liv.
Trekløverregeringens store udfordring bliver ikke at overleve. Udfordringen for Venstre, Liberal Alliance og De Konservative bliver overhovedet at komme igennem med noget politik.
Og det gælder både i stort og småt. Eksempelvis er de seneste mange uger gået med nervekrig mellem trekløveret og Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der obstruerer regeringens ønske om at bygge en ny politiskole i Herning.
Den nervekrig kan ende med et ydmygende nederlag til regeringen. Hvilket selvfølgelig aldrig er rart. Men perspektiverne er noget mere besværlige, hvis regeringen støder på lige så meget modvilje og en lige så fasttømret S-DF-alliance, når det gælder de store politiske reformer.
Reformer skal give penge
Folketingets to største partier bliver afgørende for, hvad regeringen kan få igennem, og deres umiddelbare reaktion har været nej tak til reformer. Både når det gælder højere pensionsalder, skattereform med skattelettelser og besparelser på SU.
Hvis det ikke lykkes at opbløde det nej, kan de tre regeringspartier se frem til et par år, hvor det bliver umuligt at opfylde løfterne i deres regeringsgrundlag.
Uden reformer bliver det også meget svært at skaffe penge til ret meget andet end bare at holde tingene kørende. Så både politisk og økonomisk har regeringen brug for at få gang i reformerne.
Endnu har ingen sagt det helt klart, men der er ingen tvivl om, at Løkkes store samlede helhedsplan, fra før LA og K kom i regering, er skrottet. Trekløverregeringens reformudspil vil ikke komme som en stor samlet pakke, der skal forhandles i et hug. Den model tjente et politisk formål for Løkke midt i efterårets politiske drama.
Nu er situationen en anden.
Her til aften er regeringens top – koordinationsudvalget – så samlet for at drøfte strategien. Hvordan og hvornår skal man spille ud. Skal man skele til, hvad der kan skaffes flertal for. Eller skal regeringen mere gå efter at tone rent flag og demonstrere borgerlig reformvilje, og så leve med at reformerne ikke nødvendigvis kommer igennem.
Kamp om de rigeste boligejere
Første styrkeprøve med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tegner til at blive om boligskatten. Den sag går regeringen efter at få på plads inden sommerferien.
En aftale om fremtidens boligskat er umiddelbart en bunden opgave, som både regeringen, S og DF kan se en fidus i at få ordnet.
Det kan få stor betydning for samfundsøkonomien, hvis der pludselig for alvor opstår uro og nervøsitet på boligmarkedet. Samtidig er det en politisk besværlig sag, som S-formand Mette Frederiksen ingen interesse har i at stå med, hvis hun bliver statsminister efter næste valg.
Men når det gælder boligskat, kan det hele være blevet endnu mere speget af, at De Konservative er kommet i regering. K brød sig ikke om Venstreregeringens udspil fra efteråret, men kunne have valgt at stå udenfor, hvis en aftale var landet den gang.
Som regeringsparti skal K være med. Det betyder formentlig, at det nye regeringsudspil bliver mere lempeligt overfor boligejere med de dyreste boliger. Lige præcis den gruppe som S og DF vil beskatte endnu hårdere, end Venstre havde lagt op til.
Kommunalvalget spøger
Så der forestår en hård armlægning om boligskatten, og den bliver ikke nemmere af, at der er kommunalvalg til efteråret.
Boligskat er De Konservatives absolut vigtigste politiske mærkesag, og K-formand Søren Pape Poulsen kan ikke holde til en aftale, der giver ballade med de konservative borgmestre få måneder, de skal møde vælgerne. K-borgmestrene regerer i mange af byerne med de dyre boliger.
Og så er der den yderligere udfordring med boligskatten, at det med det nye vurderingssystem vil koste mange milliarder at sikre boligejerne mod stigende boligskat i de kommende år. Så mange milliarder at det vil sluge det meste af det råderum, der er i økonomien frem mod 2025. Hvis ikke regeringen kan skaffe ekstra penge med nye reformer.