Der er mange penge på spil i især Nordsjælland og kommunerne i hovedstadsområdet, når det handler om, hvad der skal ske med grundskylden i de kommende år. Grundskylden er en skat, som boligejere betaler af den grund, deres hus eller lejlighed ligger på. Boligejere i især de store byer og i Nordsjælland har de seneste år oplevet store stigninger i grundskylden.
Men står det til regeringen, så skal grundskylden fastfryses. Med andre ord skal boligejerne ikke betale mere i kroner og øre i grundskyld frem mod 2021, hvor nye regler for boligbeskatning træder i kraft, foreslår VLAK-regeringen.
Lykkes det regeringen at komme igennem med det forslag, er der især penge at spare i den nordsjællandske kommune Rudersdal. Her vil fastfrysningen i gennemsnit give boligejerne en besparelse på 17.620 kr. i de tre år, viser en opgørelse fra Skatteministeriet.
Betaler mest i grundskyld
Dermed er Rudersdal den absolutte højdespringer, når det handler om, hvor stor besparelsen vil være med en fastfrysning af grundskylden. Det hænger sammen med, at boligejerne i Rudersdal også er dem, der i snit betaler mest i grundskyld. Fra 2018-2020 står de til at betale godt 80-90.000 kr. i gennemsnit, viser en beregning fra Skatteministeriet.
Men også mange andre kommuner i hovedstadsområdet vil kunne se frem til store skattebesparelser, hvis regeringen får sit forslag igennem. Eksempelvis i Hvidovre, hvor den gennemsnitlige boligejer står til at slippe 14.930 kroner billigere i grundskyld over de næste tre år.
Fastfrysningen har betydning for de boligejere, som på grund af grundskyldsskatteloftet ikke betaler skat af den fulde værdi af deres grund. Deres grundskyld stiger med 7 pct. om året, indtil de når op på at betale grundskyld af den fulde grundværdi. For de boligejere vil den årlige stigning blive annulleret med en fastfrysning. På samme måde som i 2016 og 2017, hvor De Konservative har fået fastfrysningen med i de årlige finanslovsaftaler.
Tønder sparer mindst
I den anden ende af skalaen ligger Tønder Kommune. Her er grundene vurderet meget lavere end i Nordsjælland, og derfor betaler husejerne her meget mindre i grundskyld. Og dermed vil skattebesparelsen her også blive meget lavere, hvis fastfrysningen bliver gennemført. I gennemsnit vil boligejerne i Tønder spare i alt 200 kroner over tre år, viser opgørelsen fra Skatteministeriet.
Igen skal besparelsen ses i sammenhæng med, hvad der bliver betalt i grundskyld i Tønder: cirka 10.000 kroner står boligejerne i Tønder i gennemsnit til at skulle af med i samlet grundskyld i årene 2018-2020, viser en beregning fra Skatteministeriet.
- Det vil øge den geografiske skævvridning af vores land at fastfryse grundskylden sådan, som regeringen vil gøre. Det bidrager ikke til et Danmark i balance. Og det er et meget dyrt forslag, som regeringen skylder at fortælle, hvordan de vil finansiere, siger Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen, der dog ikke vil afvise, at Socialdemokraterne ender med at bakke op om forslaget som en del af en større aftale om den fremtidige boligbeskatning.
Heller ikke Dansk Folkeparti vil afvise at stemme for en fastfrysning af grundskylden, men er dog også skeptiske i forhold til den geografiske fordeling.
- Det her rammer noget skævt geografisk. Det er jo især boligejerne i hovedstadskommunerne og i Nordsjælland, som noget ud af fastfrysningen, mens rigtig mange jyske kommuner stort set ikke får noget ud af det. Det er afgørende, at den samlede aftale har en geografisk balance, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).
Regeringen forsvarer udspil
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at regeringens samlede udspil for boligbeskatningen allerede har en fin geografisk balance.
- Det forholder sig selvfølgelig sådan, at der, hvor man betaler meget i grundskyld, sparer man også mest ved, at grundskylden bliver fastfrosset i kroner og øre. Det er omkring de større byer. Men man skal se forslaget om fastfrysningen af grundskylden i en sammenhæng med de øvrige del af vores boligskatteudspil. For eksempel vil de største lettelser i den fremadrettede boligbeskatning være i landdistriktskommunerne, hvor en række kommuner skal betale 20-25 procent mindre – og derudover sender vi 10 milliarder tilbage til landdistrikterne, siger Karsten Lauritzen.
Forhandlingerne om boligbeskatningen fortsætter i Finansministeriet i dag.