De øverste chefer i Københavns Politi kan være sluppet for let, da de kort før jul undgik at blive draget til ansvar for den ulovlige ordre om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i 2012.
Før Tibet-kommissionen overhovedet kom i gang med at undersøge, hvor ordren kom fra, fik topledelsen nemlig slettet deres mailkonti. Derfor fik kommissionen aldrig mulighed for at undersøge de øverste chefers mailbokse.
Det viser dokumenter, som P1 Orientering har fået aktindsigt i. Og det bekræfter Tibet-kommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger, over for radioprogrammet.
- Vores konklusion gik jo på, at der var et muligt disciplinært ansvar for nogle medarbejdere, som ikke indgik i ledelsen. Og vi har jo så prøvet at eftersøge og undersøge, om der kunne være noget højere oppe:
- Når så deres mail-korrespondance ikke er der, så kan vi jo altså ikke se ’hvad har været deres rolle i det her?’, ’hvad har været deres andel af det, der er foregået?’, siger Tuk Bagger.
De eneste, Tibet-kommissionen fandt grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende overfor, var to politifolk, der var mellemledere i Københavns Politi under det kinesiske præsidentbesøg i 2012.
Professor: Sår tvivl om frindelse
I deres e-mails kunne kommissionen for eksempel læse, at den ene skrev til betjentene, at de skulle "spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer".
Tibet-kommissionen har derimod ikke kunnet læse de øverste chefers mails, fordi ”deres korrespondance simpelthen var væk. Slettet. Slettet også fra backup’en og væk”, forklarer kommissionens formand, Tuk Bagger.
De nye oplysninger sår derfor tvivl om Tibet-kommissionens klare frifindelse af den øverste ledelse, som kommissionen skriver ”ikke har haft nogen viden om” den ulovlige ordre og de urigtige oplysninger, som politiet senere gav til Folketinget.
Det mener professor i forfatningsret, Jens Elo Rytter, fra Københavns Universitet.
- Mange af os har jo haft svært ved at forstå, at det skulle være en ide, der er fostret nede på et eller andet mellemlederniveau i politiet, og har derfor ledt efter et spor opad i systemet. Og det spor kan jo være svært at forfølge, når alle disse mails er blevet slettet:
- Det betyder, at den formulering, der er i redegørelsen, om, at der ikke er grundlag for at kritisere Københavns Politis ledelse, hviler på et noget tyndt grundlag i og med, at hele mail-korrespondancen er væk, siger Jens Elo Rytter.
Københavns Politis øverste ledelse bestod ved det kinesiske statsbesøg i 2012 - ifølge Tibet-kommissionen - af politidirektør Johan Reimann, chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, chefanklager Carsten Egebjerg Christensen og vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller. I ledelsessekretariatet sad herudover også sekretariatschef Lise-Lotte le Maire.
Forlod job i ledelsen
Ifølge P1 Orienterings aktindsigt i sagen blev netop disse fem chefers mailkonti alle slettet, inden Tibet-kommissionen fik udleveret e-mails fra andre ansatte i politiet.
I notater til Tibet-kommissionen forklarer Rigspolitiet, at når de fem chefers mailkonti alle er blevet slettet, så skyldes det, at de efterfølgende har forladt deres daværende job.
- Koncern IT gemmer ikke email konti i mere end 30 dage efter en ansat har forladt en stilling i politiet uanset årsagen til dette. Konti tilhørende de fremhævede personer har således ikke kunnet indgå i den ønskede søgning, skriver Rigspolitiet i et notat til Tibet-kommissionen.
Fire af cheferne forlod deres stillinger i løbet af 2013. Men chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen gik først på pension fire måneder efter, at regeringen havde besluttet at nedsætte Tibet-kommissionen.
Alligevel blev også hans mailboks slettet, efter 1. februar 2016, mens kommissionen sad og arbejdede. Derfor "har det ikke været muligt" at gennemsøge hans mails, forklarer Rigspolitiet i et af notaterne.
Politiet skriver dog, at det har lavet "en delvis mailscreening" af en mailboks, som chefpolitiinspektøren selv valgte at aflevere, inden han gik på pension.
- Der kom en lille smule fra ham, bekræfter kommissionsformand, Tuk Bagger, men forklarer, at det kun var en lille smule.
Kommissionen fik heller aldrig fuld adgang til hans mailboks, der ligesom Københavns Politis øvrige øverste chefers mailbokse blev slettet med henvisning til, at han nu også havde forladt sin stilling.
- Der har simpelthen været lukket omkring enkelte personer. Fratrådte personer, forklarer Tibet-kommissionens formand, Tuk Bagger.
Ingen backup af slettede mails
Selvom politifolk længere nede i systemet ikke fik slettet deres mailbokse helt, så har Tibet-kommissionen heller ikke fået adgang til at se alle deres e-mails.
De har nemlig også løbende kunnet gå ind og slette i deres egne mailbokse, uden at de slettede mails er blevet gemt i en backup.
Derfor kan der også for deres vedkommende ”forekomme periodemæssige ’huller’ i den” mail-korrespondance, som Tibet-kommissionen har fået udleveret, oplyser Rigspolitiet i et af notaterne.
- Først kan en bruger slette en email fra fx ’Indbakke’ (…) 30 dage efter emailen er placeret i det midlertidige lager slettes emailen automatisk og permanent, skriver Rigspolitiet til Tibet-kommissionen.
Politiets IT-systemer gemmer altså, ifølge Rigspolitiet, kun slettede mails i 30 dage. Herefter findes der ingen backup. Hverken af de enkelte mails, som medarbejdere selv har slettet, eller af den øverste ledelses mailbokse, der er blevet slettet helt, efter de har forladt deres job.
Og det har forhindret Tibet-kommissionen i at nå til bunds i Tibet-sagen. Særligt når det gælder Københavns Politis øverste ledelses rolle, forklarer kommissionens formand.
- Det er et problem, man må forholde sig til. Hvis man ønsker, at en kommission skal undersøge, hvad der er foregået, så er det jo et reelt problem, at man bliver afskåret fra at undersøge tingene til bunds, siger Tuk Bagger.
Det er professor i forfatningsret Jens Elo Rytter enig i:
- Det er klart, at når man ikke kan føre undersøgelsen til bunds og navnlig ikke kan føre den til tops, så er det et problem. Fordi det er jo sådan set det aspekt af den sag, der er det vigtigste, forklarer Jens Elo Rytter.
De mener derfor begge, at der kan være grund til at overveje at ændre politiets backup-system, så det fremover gemmer slettede e-mails i længere tid.
Det er ikke lykkes at få rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til at stille op til et interview om sagen. Rigspolitiet har i stedet sendt en skriftlig kommentar til de oplysninger, som P1 Orientering nu har fået offentligt frem.
- I lyset af blandt andet Tibetkommissionen, vil vi da kigge nærmere på, om der er behov for at gøre fristen længere, skriver Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen.
Det har ikke været muligt at interviewe justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men han skriver i et skriftligt svar:
- Der kan sikkert være forskellige årsager til, at myndighederne i dag ikke har ensartet praksis på området, men jeg synes, det ser en smule mærkeligt ud.
- Derfor vil Justitsministeriet nu se nærmere på området, og jeg kan samtidigt forstå, at Rigspolitiet allerede nu kigger på egne regler for opbevaring af slettede mails, lyder det.