Københavns Politi har allerede for længe siden rettet op på de svage led i organisationen, som har ført til, at Tibet-kommissionen i dag kritiserer flere politifolk og selve Københavns Politi.
Det siger Anne Tønnes, politidirektør ved Københavns Politi.
- Københavns Politi iværksatte allerede i 2015 en række initiativer, så man kunne modgå, at det her kunne ske igen, siger politidirektøren.
Med dagens beretning fra Tibet-kommissionen står det klart, at Københavns Politi på flere områder har trådt helt forkert i forhold til håndteringen af det kinesiske statsbesøg i sommeren 2012 og de efterfølgende spørgsmål fra Folketinget om politiets indsats under statsbesøget.
To ledende politifolk, daværende vicepolitiinspektør Claus Hjlem Olsen og daværende politkommissær Henrik Oryé fra Københavns Politi, kan ifølge kommissionen holdes ansvarlige for politiets handlinger under statsbesøget.
Her fik Tibet-demonstranter krænket deres grundlovssikrede rettigheder om at måtte forsamle og ytre sig offentligt, fordi politiet tog Tibet-flag fra demonstranterne og skærmede dem af, så den kinesiske præsidents kortege ikke kunne se demonstranterne under køreturen gennem byen.
Politiet ansætter flere til at svare på spørgsmål
Samtidig kritiserer kommissionen også Københavns Politi for at undlade at undersøge indholdet af de folketingssvar om Tibet-sagen, som Københavns Politi udarbejdede til Folketinget, selvom der i offentligheden var omtale og blev rejst kritik af politiets indsats under statsbesøget.
Svarene har senere vist sig at være urigtige, vildledende og ufyldestgørende, skriver Tibet-kommissionen.
- Det er problematisk, at det kan ske, og det er beklageligt. Det er også derfor, vi har iværksat flere initiativer, siger Anne Tønnes.
Hun fortæller, at Københavns Politi siden slutningen af 2015 har haft mere fokus på ministerbetjeningen - altså Københavns Politis arbejde med at sende korrekte svar til Justitsministeren, som svarer på Folketingets spørgsmål.
- Vi har ansat flere folk til at håndtere besvarelse af folketingsspørgsmål, hvad der er rigtig meget af her i Københavns Politi, siger politidirektøren.
Derudover skal ledelsen nu også i højere grad ind over større politioperationer.
- Mod slutningen af 2015 etablerede vi en ny afdeling for operativ kvalitet, som satte fokus på, at ledelsen skulle ind over, når man planlagde større operationer, siger hun.
Med det blev det også besluttet, at en jurist skal ind over for at tjekke, om større operationer overholder lovgivningen.
Dårlig ledelse - svært at svare på
Om der har været tale om dårlig ledelse i Københavns Politi, siden det kunne ske, at politifolk udformede ulovlige ordrer, krænkede demonstranters ret til at demonstrere og gav forkerte oplysninger til Folketinget, vil politidirektøren ikke svare på.
Hun hæfter sig ved, at politiinspektør Mogens Lauridsen ifølge kommissionen ikke kan drages til ansvar for sin rolle, selvom han - ligesom de to andre ledende politifolk - får kritik med på vejen.
- Der er ikke noget ansvar at drage i forhold til den ledende politiinspektør på det her område. Det er det, kommissionen kommer frem til. Det vil jeg henholde mig til, siger hun.
Rigspolitiet: Landsdækkede retningslinjer på vej
Også andre politikredse arbejder på at forbedre arbejdet omkring svar til Folketinget og Justitsministeriet, oplyser Rigspolitiet.
- Hændelserne, som er behandlet af kommissionen, har allerede givet anledning til at skærpe procedurerne omkring den generelle folketings- og ministerbetjening i politiet. Der er siden da løbende arbejdet med kvalitetssikring og optimering af processerne. Dette arbejde fortsætter, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Her lyder det også, at Rigspolitiet vil sikre, at der findes landsdækkende retningslinjer for alle landets politikredse om, hvordan operationsplaner skal håndteres og godkendes af ledelserne.
- Rigspolitiet vil sikre, at der i politiet udarbejdes landsdækkende retningslinjer for den ledelsesmæssige forankring, legalitetskontrol og godkendelse af politiets operationsplaner, oplyser Rigspolitiet.