Der var 600 sure demonstranter uden for rådhuset. I byrådssalen var der 100, der råbte buh. Utilfredsheden var til at tage at føle på, da byrådet i Nyborg 2. december 2013 konstituerede sig.
Den siddende borgmester, socialdemokraten Erik Christensen, havde med et flertal i ryggen på valgnatten lavet aftaler og fordelt poster til sine byrådskolleger. Han var klar til fire år mere med borgmesterkæden om halsen.
Men halvanden uge efter valget- få dage inden den formelle konstituering - fik han et ubehageligt opkald fra sin gruppeformand.
- Hvad fanden siger du?
Det var Erik Christensens første kommentar til formandens oplysning om, at partikollega Jan Reimer Christensen valgte at hoppe fra Socialdemokratiet til Venstre og pege på Venstre-manden Kenneth Muhs som borgmester.
Demokratiet fik en på sinkadusen
Det var den manøvre, der havde fået de utilfredse borgere i Nyborg ud på gaden for at demonstrere i forbindelse med det konstituerende møde.
- Det føltes som om, demokratiet havde fået en ordentlig en på sinkadusen, siger Judy Egholm, som var en af demonstranterne.
Her fire år efter siger den detroniserede borgmester Erik Christensen til Borgmesterradio på P1:
- Det handler ikke så meget om min person. Men jeg er bange for, at borgerne mister respekten for demokratiet, når sådan noget sker.
Eksemplet fra Nyborg var opsigtsvækkende, fordi partihopperen Jan Reimer Christensen efterfølgende ikke kunne forklare, hvorfor han valgte at skifte side. Tilsyneladende fik han ikke meget ud af det i form af udvalgsposter og "ben".
Ingen dronningerunde
Ifølge kommunalforsker og professor på Syddansk Universitet Ulrik Kjær, så er der ikke noget at sige til, at der opstår dramaer rundt omkring i kommunerne efter valget. For det er faktisk kun i 10 procent af kommunerne, at der ikke er tvivl om, hvem der skal være borgmester. I 90 procent skal de ud i forhandlinger for at finde den rette konstellation.
- Man skal tænke på, at processen ikke er reguleret. Der er ikke en dronningerunde. Det eneste, der er reguleret er, at man mellem den 1. og den 15. december skal konstituere sig i byrådssalen og stemme om, hvem der skal være borgmester, siger han i Borgmesterradio på P1.
Han er enig med Erik Christensen i, at den generelle mistillid til kommunalpolitikerne stiger i de kommuner, der har haft uskønne konstitueringsforløb.
- Når et konstitueringsforløb kører i grøften, så er byrådet eller borgerne nødt til at komme op på vejen igen, siger Ulrik Kjær.
Drama i Lyngby-Taarbæk på live-stream
Fire år før Nyborgsagen i 2009 var der ekstra mange konstitueringsdramaer efter kommunalvalget. Blandt andet i Lyngby Taarbæk kommune.
Her blev konstitueringsmødet for første gang live-streamet på internettet.
Det betød, at kommunens borgere kunne sidde hjemme i stuen og se, hvordan en tydelig chokeret konservativ borgmester, Rolf Aagaard-Svendsen, overraskende blev gået og måtte overlade borgmesterkæden til Venstre-manden Søren P. Rasmussen.
- Det er det værste, jeg nogensinde har været med til i min 28 år, som kommunalpolitiker, siger socialdemokraten Simon Pihl Sørensen, som i dag er 1. viceborgmester.
Demokrativagter til kommunalbestyrelsesmøde
Han kalder kommunalpolitik for en kontaktsport. Og lige som i andre kontaktsportsgrene som boksning og brydning er der nødt til at være nogle regler.
- Det er ikke godt for folkestyret, at borgerne er vidne til den slags. Så kan de jo lige så godt gå til mudderbrydning, siger han.
I Lyngby-Taarbæk har de efterfølgende lavet et kodeks, der opfordrer kommunalpolitikerne til at vente med at indgå aftaler efter et kommunalvalg, til de personlige stemmer er talt op.
Alle landets kommuner er blevet opfordret til at lave et kodeks af daværende indenrigsminister Margrethe Vestager. Men det er ikke en idé, som har vundet indpas på rådhusene rundt omkring.
I Nyborg tog borgerne selv affære efter konstitueringsdramaet i 2013.
De oprettede ”demokrativagter”, der med rød-hvide stopskilte stiltiende mødte op til kommunalbestyrelsesmøder for at vise deres utilfredshed og for at minde politikerne om, at de skulle passe på demokratiet.
Judy Egholm var demokrativagt på det første kommunalbestyrelsesmøde efter konstitueringen. Men hun føler ikke, at hun egner sig til bare at sidde og være sur, siger hun til Borgmesterradio på P1.
Nyborgenserne fik en demokratilektie
Efter en tænkepause på et halvt års tid fik hun med inspiration fra Folkemødet på Bornholm ideen til Nyborg Folkemøde.
Folkemødet er renset fuldstændig for partipolitik. Til gengæld kan borgere, foreninger og erhvervsliv komme med holdninger til, hvordan Nyborg skal drives.
- Vi borgere er blevet bevidste om, at hvis vi selv er aktive og viser, hvem vi er, så må politikerne op på tæerne, siger Judy Egholm.
De demokrativagter, der valgte at fortsætte demonstrationerne har også fået noget konstruktivt ud af det, som begyndte som et kaotisk konstitueringsforløb.
- Ved at sidde på tilhørerrækkerne og overvære byrådsmøderne har de fået et rigtigt godt indblik i, hvordan lokaldemokratiet fungerer, siger hun.
Konstitueringsdramaer vil der også være efter det kommende kommunalvalg den 21. november, - alene fordi det kun vil være i ti procent af kommunerne, at et parti har absolut flertal, vurderer Ulrik Kjær.
- Eksemplet fra Nyborg viser, at der heldigvis er nogle mekanismer i det danske lokaldemokrati, der hiver kommunen op på vejen igen, siger han.