På den lukkede Facebook-gruppe 'AKTIV I DSR' kan sygeplejersker, som ønsker at deltage i den offentlige debat, slibe synspunkterne til og dele links og argumenter og derfra gå løs i kommentarsporene på Facebook.
- Som medlem af gruppen kan du være med til at sætte sygeplejersker på den offentlige dagsorden sammen med dine kolleger på tværs af landet. En stemme kan være vigtig, men mange stemmer i kor bliver bedre hørt!, står der i beskrivelsen til den lukkede Facebook-gruppe, som tæller 5.200 medlemmer.
'Aktiv i DSR' blev oprettet sidste år af Dansk Sygeplejeråd, som ønskede at skabe en platform, hvor sygeplejersker kunne koordinere argumenter og påvirke den offentlige debat.
- Det er vigtigt for os at være på de sociale medier. Mange af vores medlemmer er der og kan derfor også være budbringere for vores budskaber, det er der slet ingen tvivl om, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.
To tweets om dagen
Grete Christensen er selv en aktiv bruger af de sociale medier.
Siden hun for fem år siden blev medlem af det sociale medie Twitter, har hun lavet 4.204 opdateringer svarende til over to opdateringer om dagen.
- Ved at bruge Twitter kan jeg kommunikere med journalister, politikere og medlemmerne om, hvad der er politisk vigtige emner lige nu, siger hun.
Befolkningens sympati
Mens forhandlingerne mellem 745.000 offentlige lønmodtagere og deres arbejdsgivere er gået i hårdknude, fortsætter kampen om den offentlige mening for fuld tryk på de sociale medier.
Befolkningens sympati er nemlig fuldstændigt afgørende for udfaldet af forhandlingerne om en ny overenskomst.
Det forklarer Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i den danske aftalemodel.
- I den private sektor er det sådan, at både lønmodtagere og arbejdsgivere bliver ramt økonomisk, når vi har en konflikt. I det offentlige bliver lønmodtageren altid ramt, mens arbejdsgiveren faktisk optjener penge, fordi der ikke udbetales løn, mens almindelige borgere fortsat betaler skat, siger Laust Høgedahl.
Det stiller lønmodtagerne dårligt, når de varsler strejke og gerne vil lægge pres på arbejdsgiveren.
Til gengæld kan de hive et andet værktøj op af kassen: De kan ramme politikerne, hvor det gør mest ondt: befolkningens gunst.
- En arbejdskonflikt i det offentlige går i høj grad ud på at forsøge at ramme arbejdsgiverne politisk, fordi de ikke kun er arbejdsgivere, de er også politikere. Og de er særligt følsomme over for, at de skal genvælges. Så det, man forsøger i den offentlige sektor, er ikke at ramme arbejdsgiveren økonomisk men politisk, siger Laust Høgedahl.
Formanden for Dansk Sygeplejeråd erklærer sig enig i, at der ligger en stor gevinst i at have befolkningen med sig, når der skal laves ny overenskomst.
- Vi er meget bevidste om, at det i høj grad er befolkningen, som er med til at danne meningen om politikerne. Ikke kun politikerne som enkeltpersoner, men også dem, som står med ansvaret for enten det regionale sundhedsvæsen, den kommunale sygepleje eller i Folketinget, hvor man også sidder og træffer lovgivning om det her, siger Grete Christensen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den offentlige mening og sociale medier
Hvor kampen om befolkningens sympati tidligere er blevet udkæmpet i avisspalter og radio- og tv-programmer, så er fagbevægelsens opmærksomhed i dag i høj grad rettet mod de sociale medier.
80 procent af danskerne er på Facebook, og ifølge Danske Medier Research bruger de 15-29 årige hver dag to timer på de sociale medier, mens den resterende del af den voksne befolkning holder sig til omkring en time om dagen på at kigge på opslag fra venner og bekendte.
- Når vi tidligere har haft en arbejdskamp i den offentlige sektor, har fagbevægelsen i høj grad brugt de klassiske medier til avisannoncer, de har stillet op til interviews og brugt de mere klassiske kanaler. Ved at bruge de sociale medier kan man få de menige medlemmer i spil under en konflikt. Det kan have utroligt stor værdi, hvis man er dygtig til det, siger Laust Høgedahl.
Og med knap én million offentligt ansatte fungerer de sociale medier uhyggeligt effektivt til at mobilisere og sprede et budskab.
- De sociale medier har særligt givet lønmodtagerne en ny måde at kommunikere på. Man kan mobilisere sine medlemmer i en arbejdskamp. Og det er meget let at sætte et personligt ansigt på konflikten, fordi almindelige medlemmer også kan kommunikere via de sociale medier, siger Laust Høgedahl.
Han bakkes op af Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet:
- Lønmodtagernes eneste våben er at ramme modparten på deres sympati og troværdighed i befolkningen, siger Christian Kock.
Og der er de sociale medier det mest effektfulde sted at vinde danskernes sympati, vurderer han:
- Det er i høj grad dér, at sympati forhandles og skabes, og hvor man taler almindeligt med hinanden som bekendte. Der betyder det rigtigt meget, hvem vi tror på, og hvad, vi synes, er rimeligt.
Facebooks algoritme
Under hashtaggene #OK18, #EnLøsningForAlle, #Deldinløn, #NokErNok og #DeterikkeOK skummer Facebook og Twitter over med sympatierklæringer fra offentligt ansatte.
Når så mange mennesker aktivt går ind og deler og kommenterer på Facebook, skruer det automatisk på Facebooks algoritmer og betyder, at opslagene kommer bredt ud til danskerne.
- Det handler om at få så mange som muligt til at se og dele dine budskaber. Jo flere likes og delinger, desto bredere kommer dit budskab ud, siger Astrid Haug, der er digital rådgiver.
Hun nævner, at det er vigtigt at 'game' Facebooks algoritme, altså at påvirke Facebooks algoritmer til at få budskabet spredt for alle vinde.
- Det handler om, at de opslag, du laver, skal dukke op i folks nyhedsfeed, og det er baseret på antallet af interaktioner. Jo flere likes, jo flere delinger, desto længere kommer du ud.
- Et eksempel kunne være, at en fagforeningsformand går ud og siger: 'del det her, hvis du er enig.' Det er et super simpelt greb til at få mobiliseret dine medlemmer og få spredt et budskab. Facebook har sagt, at det ikke virker. Men det gør det i praksis, for det betyder, at dit opslag bliver set af mange, siger Astrid Haug.
Svært at være arbejdsgiver på sociale medier
På den anden side af konflikten står de offentlige arbejdsgivere personificeret ved innovationsminister Sophie Løhde (V), der er chefforhandler for staten som arbejdsgiver.
Over for 745.000 offentligt ansatte kan hun fremstå meget lille i kampen for at vinde den offentlige mening.
- Der er ingen tvivl om, at fagforeningerne kan stå stærkt i at mobilisere deres medlemmer og deres netværk og derved relativt hurtigt og billigt nå ud til den danske befolkning. Den anden lejr står lidt svagere, og vi ser også, at de har kørt lidt mere på de traditionelle medier, siger Astrid Haug.
Til gengæld har Sophie Løhde sit traditionelle redskab til at straffe de offentlige lønmodtagere på pengepungen:
- Arbejdsgiverne vil formentlig ikke kommunikere så meget på de sociale medier, for de bruger det klassiske våben, som man har i konfliktkassen, nemlig det at ramme lønmodtagerne økonomisk, siger Laust Høgedahl.
Går det som varslet vil 100.000 offentligt ansatte nedlægge arbejdet i en strejke fra 4. april efterfulgt af en lockout fra arbejdsgiverne af 440.000 offentligt ansatte seks dage senere.
Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde en storkonflikt samlet en måned.