Gul fagforening: Ikke i orden at kalde kolleger strejkebrydere og snyltere

"Nasserøv", "snylter", "skruebrækker," "strejkebryder".

Retorikken er hård mod de omkring 165.000 offentligt ansatte, som står uden for den storkonflikt, der med hastige skridt nærmer sig på det offentlige arbejdsmarked.

Fra starten af april har fagbevægelsen varslet strejke for 100.000 offentligt ansatte.

Men er man ikke medlem af en overenskomstbærende fagforening, skal man være forberedt på fortsat at møde ind på sit job og gøre, som man plejer, mens kollegerne er gået hjem uden løn for at lægge pres på arbejdsgiveren.

Det skaber frustration hos mange ansatte i det offentlige, der kan se frem til at skulle optage lån gennem fagforeningen under en konflikt, mens uorganiserede får fuld løn.

- Jeg synes, det er at nasse på fællesskabet, som lægger energien i, at forholdene skal blive bedre for os alle sammen, siger Mette Lise Øby, der er sygeplejerske og tillidsmand på Aarhus Universitetshospital.

Den udlægning bakker Kirsten Lone Moeslund, der er sygeplejerske og tillidsmand på Regionshospitalet Viborg, op om:

- Jeg synes, det er rigtig svært at håndtere. Man er usolidarisk i sådan en fælles kamp, vi har her, og som berører så mange mennesker. Jeg kan slet ikke forstå, at man vil nyde godt af det, vi andre kæmper for, siger hun.

Flere medlemmer

Allerede den 4. april kan de første offentligt ansatte gå i strejke. Og går det, som stat, regioner og kommuner har varslet, vil 440.000 offentligt ansatte blive lockoutet og dermed sendt hjem uden løn fra den 10. april.

Men mange skal altså blive tilbage på arbejdspladsen, fordi de ikke er en del af konflikten.

- Den grundlæggende rådgivning til vores medlemmer er, at de skal gå på arbejde, som de plejer. Men de skal ikke påtage sig strejkeramt arbejde, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand for Krifa, der er en såkaldt gul fagforening.

Det betyder, at man som medlem af Krifa ikke er en del af konflikten, men nyder godt af de overenskomster, som de faglige organisationer er i fuld gang med at forhandle hjem til de 750.000 ansatte i den offentlige sektor.

- Vi oplever jo, at der er meget stor forskel på, om man synes, at konflikt er en god ide eller ej. Lige nu gløder vores telefoner, fordi mange vil flyttes over til os, fordi de ikke ønsker den her konflikt, vi ønsker en anden måde at løse konflikten på, siger Søren Fibiger Olesen.

Krifa har 134.000 medlemmer, hvoraf op mod 30.000 er offentligt ansatte, vurderer Krifa selv.

Ifølge et skøn fra Aalborg Universitet står omkring 165.000 offentligt ansatte uden for en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, fordi de ikke er organiserede i en overenskomstbærende fagforening.

Frygter chikane

Allerede nu oplever Krifa, at tonen i debatten er hård mod deres medlemmer. Og kommer det til en konflikt, vil det være en psykisk belastning for nogle af Krifas medlemmer at gå på arbejde, vurderer Søren Fibiger Olesen.

- Hvis kollegerne står uden for arbejdspladserne og kalder dem det ene og det andet, kan det blive en psykisk belastning, og så må vi forholde os til, hvordan vi tackler det.

Krifa har blandt andet en konfliktfond til at tage sig af medlemmer, som ikke kan gå på arbejde, fordi de for eksempel chikaneres af kollegerne.

Krifas model

Søren Fibiger Olesen er irriteret over, at hans medlemmer bliver kaldt diverse skældsord.

- Det er fuldstændigt forkert. Menneskerettighedsdomstolen har slået fast, at det er et frit valg, hvilket fagforening man er med i. Det skal vi i Danmark acceptere – det skal arbejdsmarkedets parter, og det skal kollegaerne ude på arbejdspladsen.

- Så det er ikke i orden at kalde kolleger for strejkebrydere, snyltere eller andet. Vi skal have en ordentlig tone i den her konflikt, siger han.

Krifa har selv et bud på, hvordan man skal løse en konflikt som den arbejdsgivere og arbejdstagere i det offentlige ligenu står i:

- Vi har valgt en anden model. Vi har valgt ikke at bruge strejke, og arbejdsgiver kan ikke bruge lockout. Hvis vi ikke kan finde et mæglingsforslag, så bliver det en voldgiftsdommer, som skal løse stiften. Det kan man gøre uden at kaste samfundet ud i store problemer med børn, der ikke kan passes, undervisning, der bliver indstillet, sygehuse med ventelister og så videre, siger Søren Fibiger Olesen.