Politiet har spærret området af, der er kø ved de flaskegrønne, transportable toiletter, folk overnatter og flere har taget faner med.
Det er som taget ud af en festival. Og endnu mere da dagens stjerner ankommer.
Anders ”Bono” Christensen, Flemming Vinther, Dennis Kristensen og Grete Christensen kan ikke få ørenlyd for klapsalver og tilråb. De vinker benovet og nyder rampelyset.
De fire bliver taktfast tiljublet af omkring 100 entusiastiske - nærmest ekstatiske - fremmødte, der skråler hele repertoiret af slagsange – hertil formiddag giver de klassikere som ”En for alle”, "Nok er nok” og ikke mindst den melodiske ”Mer’ i løn”.
Før vi vender tilbage til dagens hovedattraktion, kvartetten, som man passende kan kalde De Fire Musketerer, skal vi høre fra nogle af dem, der er med til at stable dagens festival-lignende arrangement på benene.
Overenskomstforhandlingerne er gået ind i en afgørende fase. Der er ikke mulighed for at udskyde forhandlinger længere, og er der ikke en aftale inden udgangen af april, betyder det storkonflikt, der vil ramme op mod 500.000 offentligt ansatte. Strejke vil kunne iværksættes fra den 6. maj, mens en omfattende lockout kan træde i kraft den 12. maj.
I Forligsinstitutionen fortsatte forhandlingerne klokken 10 denne formiddag, men allerede tidlig morgen sad en lille skare klar. Faktisk har nogle af dem slet ikke været hjemme i nat.
- Jeg har sovet på en madras bag det træ, siger Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, og peger mod et træ på Skt. Annæ Plads.
- Ja, det var koldt i nat, men jeg synes, at det er vigtigt at vise vores forhandlere, at vi støtter om dem i døgndrift, siger Helene Glundholdt.
Hun har taget plads ved nogle langborde, hvor der bliver serveret morgenmad: Smør, røget filet og skinkeost bliver smurt på lyst franskbrød med bagsiden af en ske. Der bliver sunget morgensang, "Skipper Klements morgensang" - den hvor, ”bønder, tømrer og jyske knejte” skal sejre over magthaverne i grevens fejde.
Spritnye IKEA-tæpper
Fra morgenstunden er små 20 medlemmer af fagbevægelsen mødt op foran Forligsinstitutionen. Flere har taget plads i campingstole og viklet spritnye IKEA-tæpper om benene. Det er FOA, der har været i IKEA, fortæller Helene Glundholdt.
Det er i den grad dagen derpå, og folk er trætte, men humøret er højt.
- Jeg ser mere træt ud efter to dage på Roskilde Festival, siger Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig og medlem af DJØF. Hun har iført en neongul vest været foran Forligsinstitutionen, sunget for og opildnet masserne i over to uger.
De Faglige Organisationer giver morgenkaffe, og selvom BUPL har kulsort hjemmebryg på termokanden, er der noget mere efterspørgsel på Dansk Magisterforenings kaffetilbud. Foreningen har hyret to skriggrønne kaffe-scootere, der producerer alt fra cortado til cappuccino. Ganske gratis.
- Jeg tvivler på, om baristaerne arbejder på overenskomst, bemærker en HK’er henslængt.
Det ønsker baristaerne ikke at svare på, men den ene fortæller, at det koster Magisterforeningen i omegnen af 1.500 kroner i timen at have de to kaffe-scootere stående.
Mens kaffen glider ned, stiger energiniveauet, og der bliver fejet fortove, samlet cigaretskodder og skrald. En forbipasserende renovationsbil bliver stoppet på gaden, så skraldesækkene kan blive læsset på.
Der er ingen egentlig plan for hvem, der er tilstede hvornår, men der skal være nogen hele tiden, forklarer medlem af FOA og tillidsmand Camilla Pedersen.
- Der skal være nogle, der passer på fanen. Du kan sige, at jeg er en slags fanepasser. Sådan en fane koster titusindvis af kroner, forklarer hun.
Camilla Pedersen har ikke overnattet foran Forligsinstitutionen, hun afløste en kollega tidligere på morgenen.
- Jeg er sikker på, at det hjælper vores forhandlere, at de ved, at her står folk, der hepper og tror på dem. De er ikke alene i kampen, og når vi er herude, er jeg sikker på, at de står fast derinde, siger Camilla Pedersen.
"Nok er nok"
På en udvendig vindueskarm i stueetagen af bygningen, der huser Forligsinstitutionen, ligger en stikdåse, der er blevet trukket inde fra institutionen. Folk skal bruge strøm på deres mobiltelefoner, så de kan dokumentere, at de var her. Det skorter virkeligt ikke på selfies denne lørdag. Men det er ikke kun det, telefonerne skal bruges til, der skal også koordineres med andre i fagforbundet. Man skal være sikre på, at der kommer nye medlemmer efter dem også.
- Det er vigtigt, at forhandlerne ikke giver sig eller bakker ud. Vi står sammen flere forbund herude, og det skal de også gøre derinde. Vi skal have en fælles løsning for alle. Det er derfor, vi står her, siger Camilla Pedersen.
Som morgenen bliver til formiddag, kommer der er så småt flere fremmødte til forsamlingen. De kommer fra alle dele af landet, blandt andet har to FOA-medlemmer taget flyveren fra Aalborg klokken 7 morges for at være her, før forhandlerne kommer klokken 10.
Da klokken nærmer sig ni, tæller forsamlingen efterhånden 50 glade, smilende fagbevægelsesmedlemmer. De bliver udstyret med skilte, badges, bannere og fløjter. Og forsamlingens evige inspirator, Nina Palesa Bonde, varmer gemytterne op med morgensang fra en medbragt ghettoblaster.
Bill Withers’ evergreen ”A lovely day” fylder Skt. Annæ Plads. Nu begynder festival-stemningen så småt at melde sig hos de fremmødte.
- Godmorgen allesammen, hvor det dejligt at se jer. Giv lige jer selv en kæmpe hånd, råber Nina Palesa Bonde, mens hun pauser Bill Withers.
Hun skal lige teste, at de fremmødte nu også er klar til at tage imod dagens forhandlere:
- Giv mig et N.
- N, svarer forsamlingen mat.
- Giv mig et O, prøver hun lidt højere.
- O, råber forsamlingen nu med noget mere volumen.
- Giv mig et K, skriger Nina Palesa Bonde.
- K, råber forsamlingen.
- Hvad siger det? Spørger Nina Palesa Bonde forsamlingen.
- Nok er nok, lyder svaret.
Ordspillet bliver gentaget, mens Nina Palesa Bonde med hæs stemme opfordrer alle til at råbe højere end hende.
Hendes stemme er blevet testet noget så eftertrykkeligt de seneste uger. Næsten hver dag, siden forhandlingerne i starten af april blev indledt i Forligsinstitutionen, har hun stået forrest, råbt højest og sunget for. Med en stemme, der er mere hæs end Peter Bellis, forklarer hun, at hun ikke føler, at hun har noget andet valg end at stå her:
- Jeg skulle altså være et skarn, hvis jeg ikke stod her og bakkede op om de muligheder, som jeg har fået af mine forældre, siger Nina Palesa Bonde.
- Mine venner og familie støtter mig fuldt ud, og når jeg ikke sover eller har sager i byretten, så er jeg her, lover hun.
Hun lover, at hende og resten af de fremmødte vil blive ved med at lægge pres på arbejdsgiverne og sende god energi til de offentlige forhandlerne.
Rockstjernerne ankommer
Lidt før klokken ti ankommer de første offentlige forhandlere. Der bliver hujet og jublet af forhandleren for statsligt ansatte, Flemming Vinther, nyder publikums gunst og tager som en rockstjerne kun Ray Ban-solbrillerne af, når han skal filmes til tv.
Dagens ultimativt største bifald tilfalder imidlertid formand for Danmarks Lærerforening og forhandler for de kommunalt ansatte, Anders Bondo Cristensen. Med hår så fladt som Roskilde-vejen og cykelhjelmen under armen, stiller han sig midt på kørebanen foran Forligsinstitutionen. Pressen er over ham som teenagepiger, der spotter deres idoler.
Efter diverse interviews stryger han om på hælen og entrerer Forligsinstitutionen sammen med formanden Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, der forhandler for de ansatte i regionerne. De to går gennem et hav af blafrende røde faner, der danner en port hen mod indgangspartiet.
To uniformerede betjente kommer gående hen ad gaden. De vil se, hvad det var, der stoppede trafikken. Da de opdager, at det var pressens interesse i Anders Bondo Christensen, nikker de anerkendende til de fremmødte og går tilbage til deres patruljevogn.
På vej tilbage til bilen bliver den ene af betjentene gået i møde af ingen ringere end FOA-formand Dennis Kristensen. De to udveksler et par ord på tomandshånd, og betjenten lader et par tunge skulderklap falde på FOA-formandens brede skuldre. Dennis Kristensen løfter panden og går direkte gennem forsamlingen, mens han takker for støtten.
Stemningen er noget nær euforisk. Folk hujer og klapper, og den ene slagsang afløser den anden i et væk.
- Mere i løn, løn. Meget mere i løn. Mere i løn, løn. Meget mere i løn, synger forsamlingen.
- En for alle, alle for en.
20 meter nede ad gaden sidder tre veninder på en fortovscafe og nyder en brunch. De har alle tre front mod solen og ryggen mod overenskomstforhandlingerne. De tager umiddelbart ikke den store notits af postyret på Skt. Annæ Plads, men rammer en eventuel storkonflikt landet, vil de også kunne mærke det.