Lange maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen har været hverdag, siden konflikten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i kommuner, regioner og stat spidsede til.
I går blev der forhandlet til langt ud på natten, men i dag var forhandlingerne kun en kort sprint, der endte med, at topforhandlerne fra kommunerne knaldede panden ind i muren.
For heller ikke i dag nåede parterne til enighed om en aftale om lønnen for de kommunalt ansatte, og der er ikke sat dato på, hvornår forhandlingerne skal genoptages.
Det siger DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder.
- Hvis der var maratonforhandlinger i går, så var i dag mere en kort sprint, der endte med, at man løb panden mod muren. De taler godt nok om små tilnærmelser, da parterne trådte ud fra Forligsinstitutionen for nogle timer siden, men det er bare ikke nok i sidste ende, siger han.
- Der kommer ingen aftale ud af, at man næsten kan nå hinanden.
Det ser svært ud
Efter de korte forhandlinger i dag, besluttede forligsmanden, at der ikke skal sættes dato på et nyt møde lige nu. Og netop det faktum er ikke særlig godt, fortæller Casper Schrøder.
- Når forligsmanden som i dag beslutter, at nu går vi hjem, så er det fordi, at man faktisk ikke rykker sig længere. Det er ikke positivt, og det er heller ikke positivt, at forligsmanden ikke har indkaldt til nye møder. Det ser svært ud, det her, siger han.
Forhandlingerne i 'forligsen' er fortrolige, så man ved ikke, hvor langt parterne reelt er fra at være enige med hinanden. Hvad der dog er helt sikkert er, at de offentligt ansatte vil have en løn, der svarer til de privatansatte. Sagt på en anden måde: De offentligt ansatte vil være sikre på, at hvis de privatansattes løn stiger, så stiger deres løn også.
Efterslæb fra finanskrisen
Kommunernes Landsforening har angiveligt tidligere argumenteret for at lægge sig tæt op ad det private forlig fra sidste år med lønstigninger til de kommunalt ansatte på knap 6,9 procent over tre år.
Men fagforeningerne mener ikke, at det er nok.
Da topforhandlere for de kommunalt ansatte i dag mødtes i Forligsinstitutionen var budskabet, at der skulle laves en mekanisme, så de offentligt ansattes lønninger går hånd i hånd med de privatansattes.
Der har siden 1980'erne eksisteret en mekanisme, hvor de offentlige lønninger har været koblet op på lønningerne i det private.
Men der er forskellige udlægninger af, om offentligt ansatte har haft en gevinst siden finanskrisen. Og det er blandt andet det efterslæb, som er centralt i diskussionen. Det er simpelthen forskellige virkeligheder, som mødes i Forligsinstitutionen.
Ikke mere at snakke om lige nu
- I går forsøgte man at gøre lønreguleringen til det helt centrale, det var en af de ting, som parterne var meget positive over sidste uge, men ud på aftenen måtte man opgive det, siger Casper Schrøder.
- Der var ganske enkelt behov for at finde på noget nyt, hvis ikke det hele skulle bryde sammen. Så nu handler det i stedet om den traditionelle lønprocent – altså rene tal på, hvor meget lønnen skal stige i de kommende tre år.
- Men da parterne kom ud af døren i Forligsinstitutionen tidligere på aftenen, sagde de, at de nu havde givet deres sidste bud ind til videre, og det har fået forligsmanden til at træffe beslutning om, at nu går de hjem for i dag, for der er ikke mere at snakke om lige nu – selv om vi ved, at begge parter har rykket sig, og at man fra arbejdsgivernes side også byder over de 6,9 procent nu.
Onsdag i sidste uge valgte forligsmand Mette Christensen at inddrage påsken til forhandlinger, da hun udskød en mulig storkonflikt med 14 dage. Dermed kan en storkonflikt nu tidligst begynde 22. april.
OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
- •
Den 28. marts valgte forligsmand Mette Christensen at udskyde den varslede storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked.
- •
Det betyder, at en storkonflikt er nu tidligst kan begynde 22. april, hvor omkring 100.000 offentligt ansatte i givet fald vil strejke, hverefter arbejdsgivernes modsvar, en lockout, seks dage senere vil forhindre 440.000 ansatte i at møde på arbejde.
- •
Forhandlingerne har fra begyndelsen været fastlåste, og de helt store knaster i forhandlingerne er lønstigninger, lærernes arbejdstidsaftale og betalte frokostpauser.
- •
Overenskomstforhandlingerne omfatter i alt 745.000 offentligt ansatte.