De røde faner vajer trofast foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København, hvor offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere på femte uge forsøger at nå til enighed om de offentlige overenskomster.
Maratonforhandlingerne på det kommunale område er fortsat i dag, efter de blev afbrudt sent i nat efter 16 timer i Forligsinstitutionen.
- Vi skal tale om det samme, som skilte os ad klokken 3 i nat. Det handler om størrelsen på rammen, men det handler også om nogle principper. For os er det helt afgørende, at de offentligt ansattes lønninger følger med de private, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.
Bondo Christensen står i spidsen for det forhandlingsudvalg, der repræsenterer de kommunalt ansatte.
Snakken i Forligsinstitutionen er tavshedsbelagt, men Anders Bondo Christensen giver en indikation på, at der blandt andet er enighed om særlige puljer, der skal gå til ligeløn og lavtlønnede i en fremtidig overenskomst:
- Det er vigtige områder, som jeg ikke føler, der er nogen uenigheder omkring.
Strid om lønstigniner
Centralt i striden om overenskomsterne for de næste tre år er, hvor stor den reelle lønudvikling har været for de offentligt ansatte siden Finanskrisen. Og hvad prognosen siger for de privatansatte:
- De prognoser, vi ser andre laver, siger, at der vil være lønstigninger i det private de næste tre år på 8,6 procent. Og der er et stykke vej op fra det, arbejdsgiverne tror og synes, og til det vi synes og tror, siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA og næstformand i Forhandlingsfællesskabet.
- Vi skal kunne se, at vi når de her omkring 8,6 procent, så vi er sikre på, at de privatansatte ikke løber fra os. Det er dér, skoen trykker, det er der, der er uenigheder, siger Dennis Kristensen.
Løn skal kobles med de private lønninger
Han peger på en reguleringsmekaniske, som er på bordet i Forligsinstitutionen.
- Nu skal man som ansat have den her procentvise lønudvikling. Hvis man som privatansat får mere, kan man lave en reguleringsordning, som sikrer, at vi får en andel af det. Omvendt hvis vi får for meget, kommer vi til at sende noget tilbage til arbejdsgiver, siger Dennis Kristensen.
Det samme budskab kommer fra Anders Bondo Christensen.
- Det har ikke så meget med decimaler at gøre. Det afgørende er, hvordan vi sikrer et lønsystem, hvor de offentligt ansattes lønninger følger med de private. Der er vækst i Danmark, og der plads til historiske lønstigninger, siger han.
Onsdag valgte forligsmand Mette Christensen at inddrage påsken til forhandlinger, da hun udskød en storkonflikt med 14 dage.
OK18
- •
Den 28. marts valgte forligsmand Mette Christensen at udskyde den varslede storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked.
- •
Det betyder, at en storkonflikt er nu tidligst kan begynde 22. april, hvor omkring 100.000 offentligt ansatte i givet fald vil strejke, hverefter arbejdsgivernes modsvar, en lockout, seks dage senere vil forhindre 440.000 ansatte i at møde på arbejde.
- •
Forhandlingerne har fra begyndelsen været fastlåste, og de helt store knaster i forhandlingerne er lønstigninger, lærernes arbejdstidsaftale og betalte frokostpauser.
- •
Overenskomstforhandlingerne omfatter i alt 745.000 offentligt ansatte.