Det handler om at holde tungen lige i munden, hvis du skal følge med i, hvad der er op og ned i retssagen mod den 53-årige brite Sanjay Shah,
Sanjay Shah har nu siddet på anklagebænken i seks retsdage i Retten i Glostrup, hvor han er tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for over ni milliarder kroner i refusion af udbytteskat mellem 2012 og 2015.
Hermed har de danske myndigheder udpeget ham som den absolutte hovedmand i danmarkshistoriens største svindelsag, udbyttesagen.
Og i de to første uger af retssagen har det langtfra skortet på avancerede aktiehandler-udtryk, som kan gøre selv en økonomilektor lettere forpustet.
Sanjay Shah har nu givet sin fulde forklaring, og han har indrømmet, at han var med til at hive ni milliarder kroner op af statskassen. Præcis som anklagemyndigheden havde påstået.
Men her holder enigheden altså også op. For hvor anklagemyndigheden mener, at der var tale om et nøje udtænkt svindelnummer, så står Shah fast på, at han spillede helt efter reglerne og derfor skal frifindes.
DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, har fulgt sagen tæt og giver dig herunder de tre væsentligste argumenter for, hvorfor anklagerne mener han skal dømmes skyldig, og hvorfor Sanjay Shah mener han skal frifindes.
Men herunder først en forklaring om, hvad det der udbytteskat egentlig er for noget.
Anklagernes første argument - 'Et stort svindelnummer'
- Sanjay Shah kørte et lukket handelssystem, hvor der hverken var aktier eller penge, der nogensinde skiftede hænder. Ingen led i handelssystemet modtog nogensinde et udbytte fra en dansk, børsnoteret virksomhed, hvorfra der automatisk blev trukket dansk udbytteskat.
- Ingen led i systemet betalte derfor nogensinde dansk udbytteskat og havde dermed heller ikke ret til at få udbytteskat refunderet. Og den danske skattelovgivning er helt klar på dette punkt, og det var derfor et stort svindelnummer, siger Jakob Ussing.
Forsvarets første argument - et hul i loven
- Sanjay Shah udnyttede blot et hul i den danske lovgivning, der blev muliggjort af overgangen fra fysiske aktier, hvor hver enkelt aktie kunne identificeres, til elektroniske aktier hvormed den enkelte aktie ikke længere havde et løbenummer, men blot var en del af en stor masse af aktier, hvor kun det samlede antal er kendt.
- Det medførte ændret lovgivning i en række lande, men ikke i Danmark, og den danske lovgivning efterlod dermed et smuthul, har Sanjay Shah forklaret.
- Shah har medgivet, at der i hans system ikke kom aktier og finansiering udefra, ligesom at ingen selskaber i systemet modtog udbytte fra en dansk, børsnoteret virksomhed.
- Men han mener, at de mange interne handler i systemet skabte skattemæssige aktieejerskaber og muliggjorde, at der kunne bogføres en såkaldt udbyttekompensation, der skattemæssigt skal sidestilles med at få et udbytte udbetalt.
- Og at de såkaldte investorer i hans system, som bad om at få dansk udbytteskat refunderet, dermed rent faktisk havde ret til at få den refunderet, siger DR's erhvervskorrespondent.
Herunder kan du læse mere om Sanjay Shahs forklaring om 'hullet i loven'
Anklagerens andet argument - skjulte centrale oplysninger for danske advokater
- De juridiske vurderinger, som ifølge Sanjay Shah sagde god for modellen, var baseret på et ufuldstændigt grundlag. Sanjay Shah og hans ansatte skjulte centrale og afgørende oplysninger om handelssystemet for de danske advokater, der lavede de juridiske vurderinger.
- Advokaterne havde det som en forudsætning i vurderingerne, at den aktionær i Shahs system, som bad om at få refunderet dansk udbytteskat, rent faktisk også havde modtaget et dansk udbytte og dermed havde betalt dansk udbytteskat.
- Men ingen led i Shahs system modtog nogensinde et udbytte eller betalte dansk udbytteskat, og dermed kan de juridiske vurderinger på ingen måde bruges som grønt lys for Sanjay Shahs model. Selv internt i Shahs system var der undervejs ansatte, som overvejede, om modellen nu også var lovlig, siger erhvervskorrespondent Jakob Ussing.
Du kan læse mere om de juridiske vurderinger herunder:
Forsvarets andet argument - 'skatteeksperternes skyld'
- Sanjay Shah var i god tro, fordi de skatteeksperter, han havde ansat, sagde god for modellen og samtidig indhentede juridiske vurderinger, der ifølge skatteeksperternes udlægning bekræftede, at modellen var lovlig, siger Jakob Ussing.
Anklagerens tredje argument - 'Shah styrede det hele nøje'
- Sanjay Shah var på ingen måde i god tro. Han styrede det hele nøje og var idemand, initiativtager og chefen for det hele, og han leverede altid finansiering, hvis der for eksempel skulle bruges penge til at oprette selskaber eller andet.
- Han styrede også langt størstedelen af de flere hundrede selskaber, som indgik i handelssystemet, og han tog i den grad også broderparten af gevinsten, nemlig mere end syv milliarder kroner af de i alt godt ni milliarder kroner, der blev svindlet for ifølge anklagemyndigheden, siger erhvervskorrespondenten.
Forsvarets tredje argument - 'Shah hjalp blot sine klienter'
- Han styrede på ingen måde alt herunder de flere hundrede selskaber i systemet, men hjalp blot sine klienter, når der var brug for det, da han også havde en økonomiske interesse i at have kunder i butikken.
- Han fik op mod 80 procent af den samlede fortjeneste i systemet, men det var ikke et unormalt niveau i finansverdenen, når man leverede de ydelser, som han gjorde.
- Han styrede egentlig heller ikke alle de handler, som blev lavet i systemet, men handlerne fulgte en fast opskrift, som alle i den del af finansverdenen kendte, og som sådan var der ikke noget specielt i det, siger Jakob Ussing.
Sagen mod Sanjay Shah er sat til at vare 58 retsdage. Der forventes først dom i juni 2025.
Herunder kan du læse et længere portræt af den svindeltiltalte brite.