Den foreløbige kulmination på det årelange retsopgør efter danmarkshistoriens største svindelsag nåede sit foreløbige højdepunkt i dag klokken 13.45 i Retten i Glostrup.
Her satte Sanjay Shah sig helt roligt og afslappet i vidneskranken for første gang. Den 53-årige brite var iklædt en blå, åbentstående hættetrøje af mærket GAP, et par træningsbukser og et par simple kondisko.
De cirka ni milliarder, som Skat udbetalte, er primært gået videre til dit selskab Solo, korrekt?, spurgte anklager Marie Tullin indledningsvist.
- Det er korrekt, sagde Sanjay Shah.
Så var det altså slået fast.
Over de næste cirka fire retsdage skal Sanjay Shah forklare, hvordan han hev over ni milliarder kroner op af statskassen i refusion af udbytteskat.
Og måske endnu mere vigtigt for den svindeltiltalte brite – som de danske myndigheder har udpeget som hovedmanden i udbyttesagen – så skal han forsøge at overbevise retten om, hvorfor hele manøvren var fuldt lovlig.
For Sanjay Shah bestrider ikke flere af de faktiske omstændigheder i sagen.
Hverken det astronomiske milliardbeløb, antallet af ansøgninger om refusion af udbytteskat eller perioden, de blev foretaget, har han noget at indvende mod.
Det fortalte hans forsvarer Kåre Pihlmann kort inden, at afhøringen af Sanjay Shah.
Da Sanjay Shah satte sig i vidneskranken med en tolk ved sin side, startede han med at fortælle sin livshistorie. Hvordan han voksede op i London af indiske forældre, der havde en drøm om, at han skulle blive læge.
Og hvordan han skippede de planer og fandt en vej ind i finansverdenen, hvor han blev ekspert i avancerede aktiehandler.
Til hans sidste job, inden han gik solo, hvor han lærte den model, han senere skulle bruge til at hive milliarder kroner op af den danske statskasse.
Hele den fulde fortælling kan du også læse i dette længere portræt, DR Nyheder lavede inden sagen gik i gang.
'Et smuthul'
I 2007 og 2008 arbejdede Sanjay Shah nemlig som chef i en afdeling i den hollandske storbank Rabobank, hvor han opdager 'et juridisk smuthul' i flere landes skattelovgivning.
- Dette hul i loven fandtes i en række lande. Nogle af landene var Tyskland, Østrig og Belgien. Og så selvfølgelig Danmark.
Hvorfor er det et 'smuthul'? spurgte anklager Marie Tullin.
– Det er et smuthul, fordi disse aktiehandler finansierer sig selv, sagde Sanjay Shah.
- Skattelovgivningen var på det tidspunkt ikke blevet opdateret for at undgå dette, lød det videre.
Hermed løfter Sanjay Shah en flig af det forsvar, der skal få ham frikendt. Han udnyttede 'et hul i loven' og har hermed ikke overtrådt dansk lovgivning, lyder hans forsvarsskrift.
En forklaring han har holdt stædigt fast i, siden han i 2016 første gang udtalte sig offentligt om sagen.
I 2008 blev Sanjay Shahs afdeling i Rabobank nedlagt, og han mistede sit job. Året efter flyttede han til Dubai og oprettede sit selskab, Solo Capital. Meget mere nåede Sanjay Shah ikke at sige i dag, inden retten blev hævet.
Resten af historien kender vi dog fra anklageskriftet mod Sanjay Shah. For tre år senere begyndte han ifølge den danske anklagemyndighed at plyndre den danske statskasse. Han blev først stoppet, da skattevæsnet opdagede den formodede svindel i august 2015.
Aktiehandel for begyndere
Den danske anklagemyndighed er en helt anden overbevisning end Sanjay Shah. Her køber man ikke forklaringen om 'et juridisk smuthul'. I stedet lyder påstanden, at det hele er et nøje planlagt svindelnummer.
Konkret mener de danske myndigheder, at udenlandske svindlere mellem 2012 og 2015 har ansøgt om at få udbetalt refusion af udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation. I alt har de hevet 12,7 milliarder kroner op af statskassen, lyder påstanden.
I hele den svindelkarrusel var Sanjay Shah den absolutte hovedmand, og han stak over syv milliarder kroner i egen lomme, lyder påstanden.
Inden Sanjay Shah satte sig i vidneskranken var der gået halvanden retsdag, hvor sagens anklagere havde haft ordet det meste af tiden.
De blev dog kortvarigt afbrudt på første retsdag i mandags af Sanjay Shahs forsvareres forgæves forsøg på at få gjort sagens juridiske dommere – Nanna Blach og Anders Thøgersen – erklæret inhabile.
Sagens anklagere gav sig god tid, da de forelagde sagen – altså i grove træk fortalte om, hvad hele den her sag egentlig handler om.
Her var der tale om en omgang aktiehandel for begyndere, som mest af alt gav lignelser til en omgang undervisning på første årgang i erhvervsøkonomi på handelsskolen:
Hvad er en aktie?
Hvad er udbytte, og hvordan beskattes det?
Og er der noget med, at man kan aftale kommende aktiehandler?
Sidste del forklarede specialanklager Anders Møllmann således.
- Jeg kan lave en aftale med en forhandler af hvidevarer om, at jeg køber en vaskemaskine og henter den på onsdag, hvor jeg så betaler.
Fuldstændig det samme kan man gøre, når man handler med aktier, forklarede Møllmann.
Her er der bare et problem for Sanjay Shah ifølge anklageren. Billedligt talt har briten nemlig bedt om at få momsen tilbage for vaskemaskinen, selv om han ikke fik den købt som aftalt.
Med andre ord: Sanjay Shah har aldrig ejet de aktier, som han har påstået over for de danske skattemyndigheder. Og derfor havde han selvfølgelig ikke ret til at få udbytteskat refunderet.
Under hele gennemgangen lyttede Sanjay Shah koncenteret med, mens to tolke skiftevis oversatte alt, hvad der blev sagt til engelsk.
Løbende tog han notater på en bærbar computer, som han fik udleveret, da han satte sig på sin plads i retten fra morgenstunden.
Han virkede afslappet og i de korte pauser tog han sig til at småsnakke med sine tolke om blandt andet det danske vejr og den britiske hovedstad London, hvor Shah har tilbragt størstedelen af sit liv.
Fiktive handelssystemer
Efter den indledende aktier fra a til z-gennemgang blev det hele lidt mere kompliceret. Det var nemlig Møllmanns kollega, specialanklager Marie Tullins tur.
Til at støtte sig har hun selv og hendes kollegaer sat samtlige printere hos anklagemyndigheden på overarbejde.
Der er nemlig produceret 300.000 siders bevismateriale, og papirsporet for i alt 2.500 tilbagesøgninger af udbytteskat er dokumenteret, forklarede hun.
- Men jeg vil spare jer for at gennemgå alle 2.500. Jeg vil nøjes med to, sagde Marie Tullin.
Hele målet med den gennemgang var at vise, at der var tale om et fiktivt handelssystem.
Under hendes forklaring blev der vist snirklede diagrammer med pile frem og tilbage mellem forskellige aktører og selskaber på de to store computerskærme i retssalen, så også sagens tilhørere og journalister kunne følge med.
På skærmene kunne man blandt andet se, hvordan en bunke Danske Bank-aktier bliver købt, solgt, lånt og udlånt mellem en række selskaber.
Men problemet er, at hverken penge eller aktier nogensinde skifter hænder, og at ingen af leddene i kredsløbet på noget tidspunkt har ejet en dansk aktie.
Det hele er alene en konstruktion for at skabe et papirspor, der får det til at se ud som om, at investoren har haft ejet danske aktier og dermed har krav på refusion af dansk udbytteskat.
Anklager: Danske advokater blev ført bag lyset
Da de danske myndigheder opdagede, at milliarderne var strømmet ud af den danske statskasse i 2015, kom det kort efter frem, at de formodede udbyttesvindlere var blevet rådgivet af danske advokater.
Det skandinaviske advokathus Hannes Snellmann lavede nemlig i 2012 en såkaldt legal opinion - en juridisk vurdering - der sagde god for, at Sanjay Shahs udbyttemanøvre var lovlig.
Men advokaterne var blevet ført bag lyset og lavede deres vurdering på et ufuldstændigt grundlag, forklarede specialanklager Anders Møllmann.
- Den konstruktion, Hannes Snellman er blevet præsenteret for, har ikke været den konstruktion, Solo benyttede, sagde han.
Advokaterne har nemlig kun set dele af handelssystemet og har ikke kunnet se, at der var tale om en cirkulær handel, hvor Shah kontrollerede alle dele, lød det.
Med til at bakke op om den påstand viste specialanklageren en mailkorrespondance fra april 2015 mellem en juridisk chef og en direktør i Shahs virksomhed.
- Efter min mening bør vi oplyse advokaterne om hele konstruktionen og fremhæve de usædvanlige konstruktioner og omfanget af transaktionerne. Kun på den måde vil vi få en brugbar vurdering, skriver chefjuristen, der opfordrer til at tage kontakt til de danske advokater for at få en ny vurdering.
Fire måneder efter den mail blev den formodede svindel opdaget og advokaten, der stod bag den første 'legal opinion', blev aldrig kontaktet igen.
Den pågældende advokat måtte forlade sit job i advokathuset Plesner, da sagen kom frem, men blev i april 2016 frifundet af Advokatrådet, der ikke fandt grund til at kritisere hans rådgivning.
Én der også kæmper for at blive frifundet er Sanjay Shah, og det var med bagtæppe af beviser, at han satte sig og var klar til at afgive sin forklaring kort efter frokostpausen.
Der er sat yderligere 56 retsdage af efter i dag til at behandle sagen.
Hvis han findes skyldig, risikerer han op til 12 år bag tremmer.