Retten i Glostrup havde været i gang i små tre kvarter, da Sanjay Shah pludselig afbrød specialanklager Marie Tullins afhøring.
- Jeg har en stor indvending til det her, sagde Sanjay Shah fra vidneskranken, hvor han var iklædt sit sædvanligt afslappede tøj - sorte træningsbukser og sweatshirt og delvist gule kondisko.
Det var tredje retsdag ud af 58 i maratonsagen mod den 53-årige brite, som de danske myndigheder har udpeget som hovedmanden i danmarkshistoriens største svindelsag - udbyttesagen.
Han er tiltalt for at have lænset den danske statskasse for mere end ni milliarder kroner i refusion af udbytteskat mellem 2012 og 2015 - selv stak han mere end syv milliarder kroner ned i egen lomme, lyder anklagen.
Sanjay Shah orkestrerede ifølge anklagen et snedigt udtænkt svindelnummer, hvor han plyndrede den danske statskasse ved at få udbetalt refusion af udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.
I går blev afhøringen af Sanjay Shah indledt, og i dag fik han gennem hele retsdagen mulighed for at komme med sin forklaring herunder komme med tre argumenter for, hvorfor det var helt lovligt, da han hev udbyttemilliarder op af statskassen.
Ville se ud som 'et stort spindelvæv'
En af anklagemyndighedens hovedpåstande er, at Sanjay Shah skabte et lukket handelskredsløb.
Det gjorde han med et papirspor, der fik det til at se ud som om, at hans kunder ejede danske aktier og dermed havde krav på refusion af dansk udbytteskat.
Kunderne - selskaber som Shah selv kontrollerede - ejede dog aldrig nogle aktier og fik derfor ikke noget udbytte. Derfor havde de selvsagt ikke ret til at få refunderet udbytteskat.
Til at bakke det op kom der et diagram på skærmen i retssalen.
Ifølge specialanklager Marie Tullin viser diagrammet, der bedst kan betragtes som en cirkel, hvordan en bunke Carlsberg-aktier blev handlet og udlånt mellem selskaber, som alle var ejet eller kontrolleret af Sanjay Shah selv.
Og det var her, at Sanjay Shah havde behov for at komme med sin 'store indvending'.
For cirklen viser på ingen måde et 'retsvisende billede'.
Der er nemlig tale om en meget omfangsrig handel med mange aktører, der handler den samme aktie med hinanden og altså ikke en cirkel, hvor selskaberne indgik i et lukket handelskredsløb, forklarede briten.
- Det fulde billede burde vise alle handlerne. Så ville det se ud som et stort spindelvæv, og diagrammet ville fylde lige så meget som den her retssal.
- Hvis jeg havde tid og ressourcer til det, så ville jeg fremlægge alle handlerne i et diagram for at vise det fulde billede, sagde Sanjay Shah.
Den 'store indvending' fik anklageren til at trække et es op af ærmet.
Nemlig en tegning, der er blevet beslaglagt fra Shahs hjem i Dubai og viser et handelsdiagram med en nærmest identisk udformning, som det briten netop havde opponeret imod.
Kan du genkende den tegning?, spurgte anklager Marie Tullin.
- Det er første gang, at jeg ser det. Hvis politiet har taget det fra min bolig, så kan jeg ikke benægte, at det findes. Men det er ikke min håndskrift, sagde Sanjay Shah.
Sammenligning med kirsebærtærte
Afhøringen fortsatte, og det skortede ikke på avancerede engelske ord om aktiehandel. Ord som 'netting' og 'dividend arbitrage' føg mellem anklageren og Sanjay Shah.
Og så løftede Shah sløret for endnu en del af sit forsvar.
Han gjorde nemlig bare, som alle andre gjorde på finansmarkedet, og derfor var der ikke nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved hele handelssetuppet, fortalte han.
Her hev han kagebagning frem som en analogi.
- Hvis man vil lave en kirsebærtærte, så er man nødt til at bruge alle ingredienser. Jeg ville følge opskriften og ikke sætte spørgsmålstegn ved den, der har lavet opskriften, sagde den svindeltiltalte brite.
Med andre ord: Sanjay Shah fulgte en anerkendt metode til at få refunderet udbytteskat.
- Det er normalen. Det er det, som alle i markedet gør, sagde han.
'Ikke ligesom bananer'
Lad os så gå til Sanjay Shahs tredje forsvarsværk. Et forsvarsværk, der blev gradvist mere og mere juridisk kompliceret.
Endnu engang tog anklager Marie Tullin udgangspunkt i en konkret handel - denne gang med virksomheden Elbell Capital.
Hvem har ejet aktierne i første omgang?, spurgte hun Shah.
Efter en længere forklaring, lød det fra den formodede udbyttesvindler.
- Der findes ikke længere nogen fysiske aktier som penge eller bananer.
- Jeg bestrider ikke, at alle aktiekonti har nul aktier i begyndelsen og afslutningen af handlerne, sagde Sanjay Shah.
Det er her det, juridiske smuthul kommer ind i ligningen ifølge Shah. For aktiekøberen har ifølge briten ret til at modtage udbyttet, fordi der er en intention om at købe aktierne.
Kom der nogle udbyttekroner fra de danske selskaber ind på jeres klienters konti?, spurgte Marie Tullin.
- Der blev ikke modtaget nogen penge fra udbytter uden for Solo (Shahs selskab, red), sagde han og fastholdt, at hele manøvren var lovlig.
Der var altså ingen investorer eller andre i handelssetupppet, som modtog noget udbytte.
Men handlerne i systemet betød, at Solo Capital kunne konstruere såkaldte udbyttenotaer, der betød, at der kunne anmodes om refusion af udbytteskat.
- Det er min forståelse, at ifølge dansk skattelovgivning behandles udbyttekompensation som dansk udbytteindkomst, sagde den svindeltiltalte.
Hvor har du den forståelse af dansk skatteret fra?, spurgte anklageren.
- Det kom fra individer i Solo Capital - skatteeksperter. De er meget intelligente og højt kvalificerede, sagde Sanjay Shah.
Han svarede dog ikke klart på, om selskaberne i setuppet på noget tidspunkt betalte udbytteskat i Danmark.
Altså udbytteskat, de efterfølgende ville have ret til at få refunderet af de danske skattemyndigheder i visse tilfælde.
- Vi begiver os ind på et territorium, jeg ikke kender til. Jeg kan kun gentage, at udbyttekompensationerne er skattepligtig dansk indkomst, sagde Sanjay Shah.
Trip trap træsko.
Sanjay Shah havde hermed fremlagt tre væsentlige argumenter i sit forsvarsværk.
1. Der var ikke tale om et lukket handelskredsløb.
2. Han gjorde egentlig bare som alle andre, da han konstruerede sit handelssetup.
3. Der var et 'juridisk smuthul' i den danske skattelovgivning, og derfor var det helt lovligt, da han hev ni milliarder kroner op af statskassen.
Hvad han har yderligere at tilføje til sit forsvar, må vi vente til på mandag for at høre, hvor afhøringen af Sanjay Shah fortsætter.
Briten risikerer op til 12 års fængsel, hvis han findes skyldig. Sagen er sat til at vare 58 retsdage frem til juni næste år.