Valkyrien er den anden af de fire operaer, der udgør Wagners ’Ringen-cyklus’. Og den har alt, hvad man kan ønske sig. Musikalsk bevæger den sig fra det brusende Valkyrieridtet til de inderligste kærlighedsduetter. Historien rummer en stormende forelskelse (mellem et tvillingepar), en ond skurk, en overgud der ikke kan vælge mellem fornuft og følelse og et hjertegribende brud mellem far og datter. Kort sagt: Valkyrien er ’Wagner-deluxe’.
Handlingen:
1. akt En stormfuld aften ankommer Siegmund, der er på flugt fra sine fjender, til en hytte bygget omkring et kæmpestort asketræ i en skov. Han falder udmattet ned foran arnen, hvor Sieglinde finder ham. Siegmund spørger, hvem hun er, og hun svarer, at hun er hustru til Hunding, i hvis hus han befinder sig. Siegmund vil straks drage videre, da hans tilstedeværelse, som han siger, altid bringer vanheld. Men Sieglinde beder ham om at blive, da vanheld allerede råder i hytten. Siegmund bevæges af hendes venlighed, og de mærker begge en gensidig tiltrækning.
Hunding kommer hjem. Mens Sieglinde tilbereder et aftensmåltid til de to mænd, opdager han med undren en vis lighed mellem hustruen og den fremmede, og spørger derfor, hvem og hvorfra han er. Siegmund fortæller da, at han som barn vendte hjem efter en jagt sammen med sin far og fandt moderen dræbt; huset var brændt og hans tvillingesøster forsvundet.
Derefter levede han og faderen som fredløse i skovene. En dag kom han bort fra faderen og har aldrig siden set ham.
Han har forsøgt kontakt med andre mennesker, men altid er han kun årsag til ulykker. For nylig kæmpede han for at hjælpe en ung kvinde, der var blevet tvunget til at ægte en mand, hun ikke elskede. Men i kampen mod hendes slægtninge blev han årsag til hendes brødres død, og den unge kvinde blev dræbt. Nu er han her, på flugt fra sine forfølgere.
Da fortæller Hunding, at han selv er en af forfølgerne; men denne nat er den fremmede omfattet af gæstfrihedens love. I morgen skal de kæmpe.
Hunding og Sieglinde trækker sig tilbage. Da Siegmund er blevet alene, mindes han, at hans fader engang lovede ham, at han i yderste nød skulle finde et sværd. Kort efter kommer Sieglinde tilbage; hun har givet sin mand en bedøvende drik og fortæller, at Hunding havde røvet hende og ved deres bryllup trådte pludselig en fremmed ind. Hans blik skræmte alle, kun hende bragte det trøst; han jog et stort sværd ind i asketræets stamme og kundgjorde, at sværdet skulle tilhøre den, som formåede at trække det ud.
Sieglinde forstod, at den gamle mand var hendes far, og at sværdet var bestemt for den mand, der engang skulle hævne hendes skændsel - og nu ved hun, hvem sværdet er bestemt for! Betaget kaster de sig i hinandens arme og genkender hinanden som søskende. Med et vældigt tag drager Siegmund sværdet ud, døber det Nothung og drager jublende bort med sin søster og brud.
2. akt Wotan pålægger sin datter, valkyrien Brünnhilde, at lade Siegmund vinde i kampen over Hunding, hvad hun begejstret lover. Da hun er gået kommer Fricka, Wotans hustru, som er ægteskabets vogterske og kræver Siegmund død fordi han har taget Hundings hustru, som tilmed er hans egen søster. Wotan vægrer sig, da han ved, at kun en fri helt uafhængig af guderne kan skabe en ny verdensorden. Fricka hader Brünnhilde og Siegmund, Wotans børn i utroskab, og hun holder fast ved sit krav, så Wotan til sidst må give sig. Modstræbende tilbagekalder han sin befaling hos Brünnhilde og sørger over at skulle miste sin søn. Han fortæller om rhinguldet og om Erdas forudsigelse af gudernes undergang; han opsøgte engang Erda for at få mere at vide, og hun fødte ham valkyrierne, der kæmper for Valhal. Brünnhilde nægter at dræbe Siegmund, selvom Wotan endnu en gang befaler det. Han styrter bort.
Brünnhilde ser Siegmund og Sieglinde nærme sig og går bedrøvet derfra.
Sieglinde er så udmattet og mener hele tiden at se forfølgerne. Siegmund dysser hende til ro, og hun falder i søvn. Brünnhilde træder frem og bedyrer Siegmunds nært forestående død. Han bliver ikke bange, men da han hører, at han ikke skal gense Sieglinde i Valhal, hæver han sværdet for at dræbe hende og det barn, hun venter. Brünnhilde røres over hans trofaste kærlighed og lover at trodse Wotans vilje og hjælpe Siegmund i kampen mod Hunding.
Ved larmen af kampen mellem Siegmund og Hunding vågner Sieglinde og overværer kampen. Da Siegmund, der beskyttes af Brünnhilde, skal føre det dræbende hug mod Hunding, viser Wotan sig, og mod hans spyd brydes Nothung og Hunding dræber Siegmund.
Brünnhilde fører den besvimede Sieglinde med sig. Wotan befaler Hunding at gå til Fricka og melde, at hendes krav er opfyldt, men Hunding synker død om for Wotans foragtelige håndbevægelse.
Wotan iler for at straffe Brünnhilde for hendes ulydighed.
3. akt Valkyrierne samles for at begive sig til Valhal sammen. Brünnhilde ankommer som den sidste med Sieglinde, der er meget svag og kun ønsker at dø. Brünnhilde beder søstrene om at beskytte Sieglinde og fortæller hende, at hun skal føde verdens mægtigste helt. Hun giver hende det knuste Nothung, som sønnen, der skal kaldes Siegfried, engang skal kunne svinge i kamp.
Hun råder Sieglinde til at gemme sig for Wotan i den skov hvor Fafner i drageskikkelse vogter sin skat.
Brünnhilde bønfalder sine søstre om at låne sig en hest, så hun kan flygte fra Wotan, men ingen tør sætte sig op mod guden.
Wotan kommer og finder Brünnhilde, der er rede til at høre sin dom: Hun er udstødt af valkyriernes skare og skal sænkes i en dyb søvn på fjeldet og tilhøre den mand, der vækker hende. Søstrenes bønfaldelse om barmhjertighed formilder ikke Wotan, som dog lader Brünnhilde beskytte af et ildbælte rundt om fjeldet, som kun kan gennembrydes af den helt, der skal finde hende.
Med smerte tager han afsked med sin elskede datter og går gennem flammehavet.