Ugens Opera: Maskeballet

Verdi sloges i flere år med den italienske censur, før Maskeballet blev en realitet. En opera om en konge, som bliver myrdet på scenen, det kunne man ikke acceptere, så handlingen blev ændret flere gange. I dag opføres operaen i originalversionen, nemlig historien om, hvordan den svenske kong Gustav III blev myrdet ved et maskebal i 1792. Denne opsætning kommer endda fra moderlandet Sverige. Vi sender Maskeballet fra Malmø Operaen.

1. akt

I første akt er vi i kong Gustavs audienssal. Pagen Oscar bringer invitationslisten til det kommende maskebal, og da kongen ser Amelias navn på listen, gribes han af sine stærke følelser for hende. Men han ved, at det er umuligt, for hun er gift med hans bedste ven, Anckarstrøm – som nu kommer og advarer ham om, at der er en konspiration mod kongen. Kongen slår det hen. Nu kommer en dommer med en dom, som kongen skal underskrive. Det er spåkvinden Ulrica som skal landsforvises. Pagen Oscar tager Ulrica i forsvar og kongen beslutter, at han selv må se, hvad hun er for en.

I den næste scene er vi i Ulricas hus. Mange står i kø for at blive spået. Nu kommer en adelsdame, dækket af et slør. Alle bliver sendt ud, men kongen gemmer sig og hører nu damens sag. Hun er utilbørligt forelsket i en mand, som ikke er hendes egen. Ulrica råder hende til at hente urter ved midnatstid på Galgebakken. De bringer glemsel. Kong Gustav har genkendt Amelia og beslutter at følge hende den kommende nat.

Men så afsløres han af folket, der hylder ham, og han skal nu spås af Ulrica. Hun læser hans hånd og bliver pludselig tavs. Kongen beordrer hende til at sige hvad hun ser. Hun svarer: Den første mand der trykker din hånd bliver din morder. I det samme kommer Anckarstrøm ind og trykker kongens hånd. Alle ler lettede, for de ved, at han er kongens bedste ven og umuligt kan blive kongens morder.

I denne stemning af latter og letsind slutter 1. akt.

2. akt

2. akt foregår på Galgebakken ved midnatstid. Akten begynder med, at den skrækslagne Amelia er ude for at samle de urter Ulrica anbefalede, og i en pragtfuld arie synger hun om, hvor ulykkelig hun er. Så overraskes Amelia af kongen. Han beder hende fortælle om hun elsker ham, og hårdt presset giver Amelia efter. Jo, jeg elsker dig, indrømmer hun. Gustav er lykkelig. Men så kommer Anckarstrøm – de sammensvorne er på vej, kongen må flygte. Kongen beder Anckarstrøm om at følge den tildækkede kvinde tilbage til byen. Men på vejen overraskes Anckarstrøm og Amelia af de sammensvorne. De truer med at dræbe Anckarstrøm, så for at redde ham afslører Amelia sin identitet. Anckarstrøm er rystet. Hvad lavede hun om natten alene med kongen? De sammensvorne ler hjerteligt. Sikke en historie, vi kan fortælle når vi kommer tilbage – Anckarstrøm på nattetogt med en kvinde, som han ikke vidste var hans egen kone.

3. akt

Vi er hjemme hos Anckarstrøm. Han er rasende og truer Amelia med at dræbe hende. Hun beder på sine grædende knæ om at få lov at se deres søn en sidste gang.

Så kommer de sammensvorne, som Anckarstrøm har inviteret. Han fortæller dem, at han kender til deres planer om at myrde kongen og siger, at han vil være med. Mændene trækker lod om, hvem der skal føre våbnet. Anckarstrøm vinder. I det samme kommer Oscar glad ind for at invitere til maskebal. I et stort ensemble mødes de alle – Oscar med den glade invitation, Amelias fortvivlelse og mistanke om, hvad mændene har gang i, og Anckarstrøm og de sammensvorne der sværger hævn.

Så skifter scenen og vi er i Kongens private gemak. Han synger om sin kærlighed til Amelia, men også, at den er umulig og at han må gøre noget.

Scenen drejer og vi er nu ved maskeballet. Anckarstrøm forsøger at lokke ud af Oscar, hvordan Kong Gustav er udklædt – Oscar taler over sig og røber det.

Amelia og kongen mødes. Hun prøver at advare ham – han må flygte, der er nogen der efterstræber hans liv. Kongen indser, at det er Amelia han taler med og lover hende, at han nok skal løse problemet. Han har besluttet at sende hende og Anckarstrøm væk fra Stocholm, til en stilling langt væk fra hoffet. Netop da kommer Anckarstrøm frem og skykder kongen, der falder om, hårdt såret. Han når dog at fortæller, at der intet er sket mellem ham selv og Amelia, og at han tilgiver alle. Anckarstrøm synker sammen, fortvivlet over sin falske mistanke og sin handling. Folket synger Kongens pris, og Gustav dør.