Først kom de ambitiøse forældre, derefter skolelæreren og så skolen.
Tilbage i middelalderen og i flere hundrede år frem blev skolen sat i værk af forældre, der mente, at deres børn skulle lære noget.
Og det har været en af de mest imponerende opdagelser ved at arbejde med fembindsværket Dansk Skolehistorie. Det siger en af forfatterne Ning de Coninck-Smith.
- Man møder forældre helt tilbage til 1400-tallet, som vil noget med deres børn, og som har ambitioner på deres børns vegne, og det synes jeg simpelthen var så bevægende, siger Ning de Coninck-Smith.
Skolen er vokset op nedefra
Værket er nomineret til årets historiske udgivelse i 2015, og det fortæller over mere end 2000 sider den danske skoles historie fra middelalderen til i dag.
I værkets første bind beskriver Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen, hvordan skolen blev til på forældrenes initiativ.
- Initiativet til skolegang i ældre tid kom meget ofte fra forældrene. Skolen er noget der vokser op nedefra, simpelthen fordi forældrene har nogle børn, de gerne vil give nogle kundskaber, siger Morten Fink-Jensen.
Til at starte med, fandt man en lokal, der kunne være skoleholder og tjene lidt skillinger på at undervise. Der var ikke en skole, hvor børnene blev bænket. Undervisningens form og indhold afhang af, hvad der var brug for af kompetencer i det lokale samfund, men også hvilken viden og hvilke færdigheder skoleholderen havde. Med undervisningen håbede forældrene på, at deres børn kunne bryde den sociale arv.
- Man kunne jo stige socialt ved at have nogle boglige færdigheder. Hvis en fattig bondedreng kom ind på latinskolen, så kunne han blive præst, og han kunne ende med at blive biskop, så det var til at få øje på, at der var et socialt avancement at få gennem uddannelse, siger Morten Fink-Jensen.
I kristendommens greb
I 1739 kom den første lov om undervisningspligt. Den havde både til formål at uddanne børnene til at blive gode kristne, men samtidig opdrage dem ind i et fastlåst standssamfund, hvor bønder, paradoksalt nok blev holdt fra at avancere i samfundet. Fx kunne de ikke komme på universitetet.
Det ændrede sig med de fem skoleanordninger fra 1814, som skulle dække landets meget forskellige egne i 1814, hvor skolen fik to formål. Det ene er stadig at uddanne gode kristne, mens det andet er, at lære unge at læse, regne, skrive og andre ting, der kunne bruges på datidens arbejdsmarked.
Men samtidig var der stadig brug for velvillige forældre og ildsjæle til at få skolen til at fungere. Og Ning de Coninck-Smith, der sammen med Charlotte Appel er redaktører på de fem bind, er imponeret over, hvor mange kræfter der i flere hundrede år er lagt i at få skolen til at fungere.
- Der er sognerødder langt ude på landet, der har kæmpet for at få budgetter til at hænge sammen for at få bygget en ny skole. Og der er forældre der har ofret noget af børnenes tid på skolens alter, så det på et tidspunkt holder op med at være børnearbejde, der er deres hovedbeskæftigelse, siger hun.
Det resulterede blandt andet i den bevægelse, der betød, at stort set hele befolkningen i Danmark kunne læse allerede i 1830.
1814-anordningerne bliver i dag opfattet som den danske skoles fødsel, og i anledning af 200-året for skolen i 2014 blev arbejdet med de fem bind, Dansk Skolehistorie, sat i gang.