De første ord af den amerikanske uafhængighedserklæring skratter ud af mikrofonen. Bag den står Ho Chi Minh, stifter og leder af det vietnamesiske kommunistparti.
Han er i gang med den tale, han holder for øjnene af tusindvis af mennesker, da han udråber republikken Vietnam 2. september 1945, og markerer enden for en periode under først fransk og senere japansk herredømme.
Lederen Ho Chi Minh er omgivet af amerikanske OSS-agenter, og over deres hoveder flyver amerikanske jagerfly.
Men 10 år efter er det hele vendt på hovedet, og USA overtager det franske engagement i Vietnam og bekæmper i de kommende 20 år kommunisterne.
Udviklingen er beskrevet i bogen ’Vietnamkrigen - en international historie’, der er nomineret til årets historiske udgivelse.
Og det kom bag på forfatteren, Niels Bjerre-Poulsen, hvor meget konflikter i efterkrigstidens Europa fik indflydelse på det amerikanske engagement i Vietnam.
- Det amerikanske engagement i Vietnam fra midten af 40’erne til midten af 50’erne handlede om alt mulig andet end, hvad der foregik i Asien, siger han om perioden, hvor USA i stadig stigende grad støtter Frankrig i forsøget på at genvinde herredømmet over Vietnam.
Frygten for kommunisterne tog over
- Der er så mange globale hensyn, der gør, at USA, der nærmest har været allieret med Viet Minh i de sidste år af 2. Verdenskrig og samarbejdede med Ho Chi Minh, ender med at støtte franskmændene, som de ellers havde den største skepsis overfor, forklarer han.
Årsagen var blandt andet, at USA nødig så Frankrig lide nederlag i Vietnam. Udsigten til også at miste kolonierne i Indokina oven på den ydmygende tyske besættelse gjorde ondt på den franske folkesjæl. Og den amerikanske præsident Harry S. Truman frygtede, at dette ville lede til en valgsejr til kommunisterne ved det franske valg, hvis imperiet falmede yderligere.
Desuden hævdede franskmændene at have rigeligt at se til med kolonierne, og derfor ikke kunne engagere sig i et fælles europæisk forsvarssamarbejde som amerikanerne brændende ønskede sig som bolværk mod det kommunistiske Østeuropa.
Derfor endte USA med at skifte allierede i Vietnam.
Bogen, der fik vokseværk
Niels Bjerre-Poulsens bog om Vietnam skulle have været 350 sider. Men da han blev ved med at støde på nye interessante oplysninger, så greb arbejdet om sig, og efter fire et halvt år udkom en moppedreng på 580 sider.
Når bogen blev så lang, er det blandt andet fordi, han har brugt meget tid på at skildre de personer, der var tæt på beslutningerne i de mange lande, der havde indflydelse på Vietnamkrigen.
Igennem de personer bliver krigens udvikling beskrevet. Lige fra det er en vietnamesisk oprørskamp mod en kolonimagt til det bliver et smerteligt amerikansk nederlag i en ideologisk krig, der blev ført af alle de forkerte årsager.
- I sidste ende er det jo interessant at finde ud af, hvad der driver folk til at tænke, som de gør. Og det gælder også de amerikanske præsidenter, som har ambitioner om alt mulig andet. Bag lukkede døre siger de, at det går helt ad helvede til i Vietnam, og det ender ikke godt. Og så går de alligevel ud og stiller sig foran en mikrofon og fortæller, at de er utrolig opmuntret, fordi det virkelig går fremad, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Brikkerne falder på plads
Historikeren, der selv adskillige gange har undervist i Vietnamkrigens historie, mener, at den lange detaljerede fortælling er bogens styrke.
For forfatteren selv har det fået mange brikker til at falde på plads i den krig, han dagligt hørte om i nyhederne i hele sin barndom i 60’erne og starten af 70’erne.
- Det var en endeløs føljeton, der var i TV Avisen stort set hver aften. Hver gang man så Horisont, så man nogle der rendte rundt i junglen og skød inde imellem palmetræerne. Men krigen blev også en katalysator for utrolig meget af det, der ellers skete i USA i 60’erne - for hele modkulturen og rockmusikken og alt mulig andet.
- Alle de brikker fik jeg gennem mit arbejde mulighed for at lægge i den rigtige orden og få et samlet billede af. Her har jeg været enormt glad for, at der er mange der har sagt, at det også er faldet på plads for dem, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.