For godt og vel tyve år siden satte Claus, Peter og Niels sig sammen i en gruppe for at skrive speciale i historie på Roskilde Universitet. De tre håbefulde studerende ville tage favntag med et af de tabuer, der herskede om Danmark og danskernes ageren under Anden verdenskrig.
- Den historie, vi var vokset op med om Danmark under besættelsen, kunne vi ikke rigtig få til at stemme overens med, at der var så mange danskere der kæmpede for tyskerne og ikke var modstandsfolk eller rendte rundt og råbte frit Danmark i gaderne, siger Peter Scharff Smith.
Han er i dag seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og professor i kriminologi ved Aalborg Universitet.
Deres speciale om de danskere, der havde været i Waffen SS, gjorde den ene af drengene, Claus Bundgaard Christensen, senere til bestselleren ’Under hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen SS’.
Og allerede på det tidspunkt havde de tre unge mænd aftalt, at der engang skulle komme en efterfølger, der fortalte hele historien om Waffen SS, der viste sig at involvere mange nationer.
- Efter krigen så mange SS som et rent tysk fænomen og dæmoniserede mændene i de sorte uniformer som sygelige afvigere. Men omkring én million mand fra hele Europa passerede igennem denne, den nok mest radikaliserede nazistiske organisation overhovedet i Det tredje Rige, og mange blev fanatiske nazister, fordi de troede på sagen, siger Peter Scharff Smith.
Flere udlændinge end tyskere
For cirka fem år siden blev drømmen om den store fortælling til virkelighed. En bevilling fra Forskningsrådet gav mulighed for at give sig i kast med de 780 sider, der landede i boghandlerne sidste år under titlen ’Waffen SS – Europas nazistiske soldater’.
- Det, der fascinerede os både dengang og i dag, er, at Waffen SS er en hærformation, der eksisterer i et ekstremt racistisk univers, men samtidig er multikulturelt og transnationalt, siger Claus Bundgård Christensen, der er lektor i historie ved Roskilde Universitet.
- Da Waffen SS nedlagde våbnene i 1945 var der flere ikke-tyskere i Waffen SS, end der var tyskere. Og mange af dem, der var i Waffen SS, var nogle der befandt sig langt nede i den nazistiske racepyramide for eksempel østeuropæere og muslimer, fortæller han.
Soldater af svingende kvalitet
Af samme årsag er var Waffen SS en meget broget størrelse, og langt fra alle soldater var benhårde dedikerede nazister.
Det betød, at Waffen SS kom til at bestå af enheder af meget svingende kvalitet, og ikke var den elitehær, som mange tror.
- Der er nogle af SS-divisionerne, der hører til blandt de mest slagkraftige militære enheder under Anden verdenskrig og måske i moderne krigshistorie overhovedet. Men rigtig mange af divisionerne klarede sig også relativt dårligt, siger Claus Bundgård Christensen.
Han nævner blandt andet den sidste Waffen SS-enhed, der blev oprettet kort tid før krigens slutning. Den bestod af knægte på helt ned til 15 og 16 år, der blev sendt i kamp med amerikanske elitetropper.
Claus Bundgård Christensen understreger, at Waffen SS var en dybt racistisk hær, men at flere chefer reviderede deres racistiske verdenssyn i takt med at flere nationaliteter kom ind i Waffen SS i løbet af krigen.
Eksempelvis begyndte lederen Heinrich Himmler i det små at ændre sin opfattelse af andre etniciteter.
- Der blev oprettet en ukrainsk SS-division, og der bliver Himmler meget begejstret for flere af de ukrainske frivillige. Det samme gælder en del af de baltiske frivillige, som han omtaler i positive racemæssige vendinger, fortæller Claus Bundgård Christensen.