Det er paradoksalt, at man som psykiatrisk patient kan blive meldt til politiet, hvis man under sin indlæggelse sparker ud efter en læge eller på anden måde udsætter personalet for vold.
Det mener landsforeningen Bedre Psykiatri. Derfor foreslår foreningen, at eksperter kigger på, om forløbet efter en voldsepisode kan håndteres på en anden måde.
- Vi så meget gerne, at det ikke førte til en dom, hvis man i sin sygdom er kommet til at slå ud efter en sygeplejerske, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.
Flere dømt til behandling for vold
I 2014 blev 809 personer dømt til behandling, fordi de var psykisk syge i gerningsøjeblikket. Ud af dem blev 227 personer – altså godt hver fjerde – dømt for vold mod offentligt ansatte.
Andelen har aldrig været større, og flere fagfolk peger på, at det er en af forklaringerne på, at antallet af retspsykiatriske patienter næsten er tredoblet i løbet af de seneste 14 år.
Udviklingen er ”dybt bekymrende”, mener Thorstein Theilgaard:
- Det er alarmerende både for medarbejderne, men også for de psykisk syge mennesker, der bliver bragt i den her situation. Det er da fuldstændig uholdbart.
Fastholdt i sygdom
Når en person bliver udsat for vold, skal episoden typisk meldes til politiet, hvis personen skal have nogen chance for at få erstatning.
Politianmeldelsen kan føre til en retssag, og hvis voldsmanden bliver vurderet sindssyg, kan vedkommende her blive idømt en behandlingsdom – ofte på ubestemt tid. Det er her, at der ifølge Bedre Psykiatri er noget galt.
- Forudsætningen i psykiatrien er at gøre mennesker raske. Men det her trækker den anden vej. Det fastholder dem i en sygdom og et mønster, som jo er gakkelak. Man bliver jo ikke mere rask af at blive retspsykiatrisk patient, siger Thorstein Theilgaard.
Ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik i København og medlem af Retslægerådet, Dorte Sestoft, bekræfter, at det har en betydning for psykisk syge, om de er psykiatriske eller retspsykiatriske patienter.
- Forskellen er stor for den pågældende. Det er stigmatiserende, selvom man er psykisk syg, at blive retspsykiatrisk patient. Pludselig kan man få en dom for at slå sin kontaktperson, selvom man aldrig har begået noget kriminelt før, siger hun.
Ansatte skal sikres erstatning
Bedre Psykiatri understreger, at ansatte skal kunne få erstatning, hvis de bliver udsat for vold. Men foreningen håber, at det kan ske, uden at de psykisk syge ryger ind i retspsykiatrien, og uden at politi og domstole bliver involveret.
Og det kan sagtens lade sig gøre. Det mener i hvert fald Søren Kjær Jensen, advokat i firmaet Elmer og Partnere, der tager sig af sager, der handler om arbejdsskader og personskadeerstatning.
Løsningen er ifølge advokaten at gøre det lovpligtigt for arbejdsgivere at tegne en ansvarsforsikring, der dækker voldshandlinger begået af mennesker, der mangler evnen til at handle fornuftigt.
- Hvis man havde forsikringer med det indhold, ville størstedelen af problemerne blive løst, uden at man bliver nødt til at politianmelde, siger han.
Opfordring til regeringen
Søren Kjær Jensen peger på, at det ikke kun vil hjælpe i situationer, hvor psykisk syge har begået vold mod en ansat.
Det vil også hjælpe i de tilfælde, hvor en aggressiv dement på et plejehjem skader en plejer, eller når en udadreagerende dreng i folkeskolen sparker sin lærer, mener han.
- Derfor vil det være særdeles fornuftigt, at en regering går i gang med det at se på, om ansvarsforsikringer med det indhold kan gøres lovpligtige, lyder opfordringen fra Søren Kjær Jensen.
I aften kl. 20.45 sender DR1 andet afsnit i dokumentarserien ”På ubestemt tid”. I otte måneder har DR fået unik adgang til at følge livet på det retspsykiatriske hospital i Middelfart.
Udsendelserne giver et indblik i lægernes arbejde og patienternes mål om at komme ud af deres psykiatriske dom og tilbage på fri fod. Første afsnit kan du se her.