En psykisk syg person, der sparker ud mod en læge. Sender en knyttet næve af sted mod en sygeplejerske. Eller truer en socialrådgiver på livet.
Episoder som det fører i stigende grad til, at sindssyge bliver dømt til behandling og får mærkatet retspsykiatrisk patient.
I 2014 blev 809 personer dømt til behandling, fordi de var psykisk syge i gerningsøjeblikket. 227 af dem – altså mere end en fjerdedel - blev dømt for vold mod en offentligt ansat. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Andelen har aldrig været højere. I løbet af de sidste 15 år er antallet mere end firedoblet. Samtidig peger flere fagfolk på, at det er en af forklaringerne på, at antallet af retspsykiatriske patienter næsten er tredoblet i løbet af de seneste 14 år.
Mangel på ressourcer
At flere bliver dømt til behandling for vold, hænger sammen med flere voldsepisoder på psykiatriske bosteder og afdelinger.
Det vurderer Karen Stæhr, sektorformand i FOA, der repræsenterer plejere og social- og sundhedsassistenter, der er blandt de offentligt ansatte, som bliver udsat for vold.
- Det er helt uacceptabelt, at vi ser sådan en stigende vold. Det siger noget om, at vi nok ikke har de nødvendige ressourcer ude på de psykiatriske afdelinger, som vi burde have for at minimere volden, siger hun og tilføjer:
- Det koster nogle penge, men det koster også, at der er medarbejdere, der begås vold imod, og at der er patienter, der skal gennem et retssystem.
Dropper psykiatrien
Karen Stæhr bygger blandt andet sin viden på en undersøgelse, som FOA gennemførte i 2014 blandt sine medlemmer ansat i psykiatrien.
Her svarede godt halvdelen af de 792 medvirkende, at de inden for det seneste år havde været udsat for vold fra borgere på deres arbejdsplads.
For nogle medarbejdere betyder en voldsepisode, at de ikke vender tilbage som ansatte i psykiatrien, siger Karen Stæhr:
- Det gør virkelig noget ved mennesker at blive udsat for vold af nogen, som de faktisk er blevet sat til drage omsorg for.
Belastet miljø kan skabe vold
Pressede forhold i psykiatrien kan være en af forklaringerne på, at der er mere vold, vurderer ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik i København og medlem af Retslægerådet, Dorte Sestoft.
Færre sengepladser betyder, at patienterne er mere syge, når de er indlagt, og det kan have betydning, siger hun:
- Data fra udlandet tyder på, at jo sygere patienterne på en afdeling er, jo mere belastet bliver miljøet. Og jo større bliver risikoen så for, at personalet bliver udsat for et udfald fra en patients side, siger hun.
Mere uddannelse
Hos Landsforeningen for pårørende, Bedre Psykiatri, mener generalsekretær Thorstein Theilgaard, at ansatte i psykiatrien skal blive endnu bedre til at forhindre, at de voldelige episoder opstår.
- Andre europæiske lande har succes med at uddanne frontmedarbejderne i psykiatrien til, hvordan man taler folk ned, der er meget udadreagerende og meget syge, siger han.
Ønsket om mere uddannelse bakker Karen Stæhr fra FOA op om. Og så opfordrer hun til, at politikere sætter sig sammen med sundhedsfaglige organisationer og patientforeninger for at finde ud af, hvordan voldsepisoderne bliver forebygget.
- Vi kan lære en del af de voldsepisoder, der har været. Hvad gjorde vi galt, hvad gjorde vi rigtigt, og hvad kan vi gøre i fremtiden.
I grafikken herunder kan se, hvad der foruden vold førte til behandlingsdomme i 2014.
I aften kl. 20.45 sender DR1 andet afsnit i dokumentarserien ”På ubestemt tid”. I otte måneder har DR fået unik adgang til at følge livet på det retspsykiatriske hospital i Middelfart.
Udsendelserne giver et indblik i lægernes arbejde og patienternes mål om at komme ud af deres psykiatriske dom og tilbage på fri fod. Første afsnit kan du se via linket her.