Diskussionen om topskattelettelser er et af efterårets store politiske stridspunkter. Særligt Liberal Alliance kæmper for at få skatten ned, og i den forbindelse har partiet brugt et bestemt argument flere gange. Ifølge partiets formand Anders Samuelsen viste sidste års nedsættelse af registreringsafgiften på biler sig nemlig at blive en god gevinst for statskassen:
- Det med registreringsafgiften kostede cirka 400 millioner – sagde de. Så sænkede vi den, og nu har vi fået tallene for, hvad effekten var (...) effekten var, at der kom to milliarder ekstra i kassen, og sådan vil det også gå med topskatten, lød det blandt andet fra Anders Samuelsen den 31. august i Deadline. En påstand han efterfølgende gentog i et Facebook-opslag, som han indledte med ordene: ”Der er ikke noget så hårdtslående som fakta.”
Men efter Detektor har set fakta efter i sømmene, viser det sig, at Anders Samuelsen ikke har dokumentation for, at sænkelsen af afgiften har givet to milliarder ekstra i statskassen.
Baseret på to forskellige skøn
Anders Samuelsen bygger sin påstand på to forskellige skøn fra Finansministeriet:
Den forventede udgift på 400 millioner i forbindelse med sænkningen af registreringsafgiften henter Anders Samuelsen fra en vurdering fra ministeriet fra 2015, hvor det skønnes, at der hvert år ville komme 350 millioner kroner mindre i statskassen, end der ville komme, hvis man ikke sænkede afgiften. I det skøn har ministeriet medregnet dynamiske effekter, altså at sænkelsen af afgiften for eksempel vil få folk til at købe flere biler, og derfor er det forventede tab kun 350 millioner kroner.
- Det er sådan, at når man sætter en pris ned generelt, så forventer man, at folk ændrer adfærd. I dette tilfælde, at folk vil købe flere og større biler, og derfor mister statskassen ikke ligeså mange penge, som de ellers ville have gjort, fordi nogle af pengene kommer tilbage igen, siger Mogens Fosgerau, der er professor i eksportøkonomi på DTU.
Påstanden om den øgede indtægt til statskassen på to milliarder kroner stammer fra ministeriets nuværende skøn over, hvor mange penge staten samlet set forventer at få ind i 2016 og 2017, når folk betaler deres registreringsafgift. Men selvom Finansministeriet forventede, at sænkelsen isoleret set ville koste 350 millioner kroner, så har de også både før og efter sænkelsen af afgiften forventet, at indtægten fra registreringsafgiften samlet set ville stige i 2016 og 2017.
Derfor kan man ikke sige, at man er gået fra et forventet underskud til et forventet overskud.
Opjustering af forventninger
Finansministeriet har i august i år opjusteret forventninger til indtjeningen i 2016 og 2017. Skønnet var i slutningen af 2015 på 18,9 milliarder kroner for 2016 og 19,7 milliarder kroner for 2017. Nu lyder skønnene henholdsvis 20,1 milliarder kroner 21,8 milliarder kroner. Det er den opjustering af tallene, som Anders Samuelsen mener, at den lavere registreringsafgift har æren for.
Men ministeriet har, ifølge Økonomisk Redegørelse fra august 2016, ikke opjusteret forventningen på baggrund af en undersøgelse af effekterne fra den nedsatte registreringsafgift. Opjusteringen kom, fordi der er blevet solgt flere biler, end man tidligere havde regnet med. Hvorfor bilsalget er steget, har Finansministeriet på nuværende tidspunkt ikke bragt en forklaring på eller dokumenteret.
Finansministeriet er i øjeblikket i gang med at udarbejde et svar til Folketinget om samme emne, og de kan derfor ikke besvare Detektors spørgsmål yderligere.
LA: Ikke dokumenteret, men sandsynlig udlægning
Det er ikke lykkes, at få en kommentar til citat af Anders Samuelsen, men Liberal Alliance har tidligere erkendt i en mail til Detektor, at de på nuværende tidspunkt ikke kender til dokumentation:
"For at gøre det helt klart: Der foreligger ikke nogen dokumentation på, at stigningen i provenuet for registreringsafgiften hænger sammen med sænkelsen af satsen. Der findes ikke en undersøgelse over sammenhængen.”
”Vi ser, at der er sket et markant skift i forhold til provenuet på registreringsafgiften og finder det nærliggende, at det hænger sammen med sænkelsen af satsen. Det kan vise sig at være forkert, men det er efter vores overbevisning den mest sandsynlige udlægning af udviklingen," skriver de.
Bilsalget påvirkes af mange ting
Der kan være mange forskellige årsager til, at bilsalget stiger, fortæller professor i transportøkonomi på DTU Mogens Fosgerau, og kommer med nogle eksempler:
- Dels er der økonomien - hvis man har flere penge, så køber man flere biler, så er der er renten, hvis det er billigt at låne, så køber man også flere biler, så er der benzin og diselpriserne, hvis det er billigere at køre i bilerne, så køber man også flere biler, siger han og tilføjer:
- I de sidste par år, der har vi haft noget økonomisk vækst. Ikke så højt, men højere end tidligere, og benzinpriserne er faldet, renten har været lavere. De her ting i sig selv, det betyder, at man ville forvente, at bilsalget steg, og der kom flere penge i kassen, siger Mogens Fosegerau.
Selvom der ikke foreligger dokumentation på, at det øgede bilsalg skyldes sænkelsen af registreringsafgiften, kan man dog ikke afvise, sænkelsen har haft en positiv effekt.
- Finansministeriet har jo allerede medregnet en positiv effekt af sænkelsen i skønnet over mindreprovenuet. Man kan ikke 100 procent udelukke, at det skøn er forkert, og effekten virkelig er så meget større. Det er der faktisk ikke nogen der ved, for det er svært at undersøge, og der er der ingen der har undersøgt endnu. Men det er et vildt gæt at sige, at det er registreringsafgiftens skyld, at der er kommet så mange flere penge i kassen, da der også er sket så mange andre ting i samfundet. Der kan altså være mange andre forklaringer på, hvorfor skønnet er blevet opjusteret, siger Mogens Fosgerau.
Finansministeriet har på nuværende tidspunkt heller ikke publiceret noget, der angiver, at de skulle have ændret opfattelse af sænkelsens effekter.
Ikke overraskende, at indtjening svinger
Går man lidt tilbage i tiden, kan man også se, at der tidligere har været store stigninger i indtjeningen fra år til år - også inden registreringsafgiften blev sat ned i slutningen af 2015.
Fra 2012 til 2013 så man for eksempel en stigning indtjeningen på to milliarder kroner i løbende priser - og det samme skete fra 2014 og 2015:
- Provenuet fra registreringsafgiften varierer en del hen over tid, de seneste år er det steget, det fortæller jo, at der er mange andre ting end lige størrelsen på registreringsafgiften, der påvirker, hvor mange penge der kommer i kassen, siger Mogens Fosgerau og tilføjer, at bilsalget generelt er steget i Europa:
- Det er ikke kun i Danmark, at bilsalget er steget. Det er faktisk noget, vi ser på tværs af EU. Og det viser igen, at det ikke kun størrelsen på afgiften, der bestemmer, hvor mange biler der bliver solgt.