Danske arbejdstagere er ”verdens hårdest beskattede arbejdstagere.” Sådan lød det for et par uger siden fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, da han blev interviewet i TV-Avisen - en påstand, som blev gentaget på DR.dk.
Danmarks placering afhænger i høj grad af, hvordan man opgør skatten, og derudover er sammenligninger af skat på tværs af lande forbundet med usikkerhed. Det fortæller Detektor, efter en læser bad redaktionen om at faktatjekke påstanden.
Ikke højest på skat af lønindkomst
Detektor har gennemgået ranglisterne, og ser man på, hvor hårdt den enkelte danskers lønindkomst beskattes i forhold til lønmodtagere i andre OECD-lande, ligger Danmark ikke i top - heller ikke når man regner afgifter med, og ser på både direkte og indirekte skatter.
- Når man ser på beskatningen af arbejdsindkomst, så ligger Danmark ikke specielt højt på de her ranglister. Der er en hel del andre lande, som ligger højere end Danmark - og det er uanset, om man ser på gennemsnitsskat eller marginalskat, og uanset om man medtager forbrugsafgifterne eller ej, fortæller professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen
Han forklarer samtidig, at placeringen varierer alt efter, hvor meget man tjener:
- Det er sådan, at når vi ser på de lavtlønnede, så ligger Danmark ret langt nede på ranglisterne. Når vi ser på de højtlønnede, så ligger vi lidt højere på ranglisterne.
Skat fylder meget i dansk økonomi
Selv om Danmark ikke ligger i top målt på, hvor meget danske arbejdstagere betaler i skat af deres lønindkomst, så topper vi, når man ser på, hvor meget statens indkomst fra skat fylder i den samlede danske økonomi – det såkaldte skattetryk som andel af BNP.
Både Eurostat, OECD og Finansministeriet har sammenlignet skattetrykket på tværs af lande for 2014, som er det seneste år, der er tal for. Og her svinger Danmarks placering fra en første- til en tredjeplads afhængigt af, hvordan man opgør skatteindtægterne.
Sammenligningen skal dog bruges med forbehold. 2014 var nemlig et særligt skatteår i Danmark, fortæller Bo Sandemann Rasmussen:
- Der var det specielle i Danmark i 2014 at der var en særligt højst skatte-indtægtsniveau fra beskatningen af kapitalindkomster, på grund af omlægningen fra kapitalpensioner til alderspensioner. Og det gav en særlig stor skatteindtægt det år, og dermed fik vi også en særligt højst skattetryk det år.
Dertil kommer, at sammenligningerne ikke dækker alle lande i verden, og kan derfor strengt taget ikke kan afgøre, om vi er det hårdest beskattede folk i verden.
Svært at sammenligne på tværs af lande
Sammenligninger af skattetryk på tværs af lande er generelt vanskelige og forbundet med usikkerheder – blandt andet fordi hvert land har deres eget skattesystem. Finansministeriet har dog forsøgt at tage højde for specielle forhold i Danmark, men det er ikke nok, fortæller Bo Sandemann Rasmussen:
- I Danmark beskatter vi eksempelvis overførsler. Det er der andre lande, hvor man ikke gør. Så der skal korrigeres og udlignes for ting i rigtig mange lande. Både generelt, fordi der er særlige skattesystemer i de enkelte lande, men også i forhold til særlige forhold de enkelte år. I et enkelt år, kan et land nemlig have en særligt højt eller et særligt lavt skattetryk, siger han.
Samme melding lyder fra lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet Niels Johannesen:
- Der er masser af usikkerhed ved den slags sammenligninger - uanset hvilken måde, man gør det op på, siger han og kommer med et eksempel:
- Ud over forskellen i den måde landene indkræver skat på, kan svingninger i de enkelte landes konjunkturer også have betydning for skattetrykket. Et land kan jo i en lavkonjunktur vælge at sænke skatten, for at få gang i økonomien. Men de penge skal jo kradses ind igen senere, og så kan det være, at landet hæver skatten igen.
På trods af usikkerhederne understreger Niels Johannesen dog, at sammenligningerne af skattetryk er brugbare.
- Det er selvfølgelig vigtigt at nævne usikkerheden, men jeg mener omvendt ikke, at man kan sige, at de her sammenligninger af skattetryk ikke kan bruges til noget.
Ellemann-Jensen: Jeg talte ikke om indkomstskat
Jakob Ellemann-Jensen fortæller til Detektor, at han i interviewet med DR talte om skattetryk som andel af BNP.
- Jeg taler jo ikke om arbejdsløn – altså indkomstskat. Hvis jeg havde ment indkomstskat, havde jeg sagt det.
Men de skatter, som indgår i opgørelserne over skattetryk tæller jo også alle mulige andre skatter, som det ikke kun er arbejdstagere, der betaler.
- Men nu betaler man alt andet lige mere i skat, hvis man får en løn – derfor min sondring.
Jakob Ellemann-Jensen er dog enig i, at det er svært at lave sammenligninger af skattetryk på tværs af lande.
- Selvfølgelig er den slags sammenligninger lidt en sammenligning af pærer og bananer. Det kan vi godt lave en akademisk diskussion om. Men jeg har ret alligevel, siger han.
At skattetryk kan opgøres på mange måder understreges af en opgørelse på Skatteministeriet hjemmeside, hvor skattetrykket er opgjort på hele 13 forskellige måder.