Regeringens 2025-plan har affødt heftig debat om, hvordan de foreslåede skattelettelser skal finansieres. Et forslag kommer fra Dansk Folkeparti, som peger på, at pengene skal hentes ved at begrænse indvandringen.
- Det er faktisk sådan i dag, at når der kommer 1.000 borgere til Danmark med ikke-vestlig baggrund, så de 700 af dem, de kommer aldrig på arbejdsmarkedet. Og det er livslangt, lød det fra partiets finansordfører, René Christensen, da han forleden blev interviewet på DR2.
Detektors gennemgang af tallene viser dog, at det er ikke korrekt, at kun 30 procent af indvandrere med ikke-vestlig baggrund kommer ud på arbejdsmarkedet.
Forveksler to befolkningsgrupper
René Christensen bygger påstanden på tal fra Finansministeriets såkaldte Konvergensprogram samt regeringens Økonomiske Redegørelse.
I begge rapporter er der tal for beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen 25-64 år. Men her fremgår det, at 50 procent af alle ikke-vestlige indvandrere i Danmark er i arbejde – og altså ikke kun 30 procent, som René Christensen påstår.
De 30 procent passer derimod bedre på gruppen af flygtninge og familiesammenførte, der har været igennem tre års integrationsforløb. For den gruppe er beskæftigelsesfrekvensen nemlig 28 procent.
Ser man på personer med dansk oprindelse er 76 procent ifølge ministeriets tal i arbejde.
Ikke livslang ledighed
Sammenblandingen af de to befolkningsgrupper er dog ikke den eneste faktuelle fejl i René Christensens udsagn. Han siger nemlig også, at tallene viser, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund, der aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet.
Men tallene fra Finansministeriet viser ikke beskæftigelsesfrekvensen over hele livet, fortæller chefkonsulent hos Danmarks Statistik Pernille Stender:
- Beskæftigelsesfrekvensen er et øjebliksbillede. Den siger noget om, hvordan befolkningen står i forhold til arbejdsmarkedet på et bestemt tidspunkt – en given dag. Så hvis man vil sige noget om, hvordan det ser ud over en længere tidsperiode, så er man nødt til at bruge andre informationer.
René Christensen erkender ombytning
René Christensen erkender over for Detektor, at han fik byttet rundt på befolkningsgrupperne i interviewet på DR2.
- Der er ingen tvivl om, at der har jeg byttet rundt på begreberne. Selvfølgelig skal man sige, at det drejer sig om flygtninge, og at det ikke kun drejer sig om ikke-vestlige indvandrere. Og der er det rigtigt, at når man kigger på flygtninge, så ligger man nede på omkring en beskæftigelsesgrad på 30 procent, siger René Christensen.
Selvom René Christensen i interviewet på DR2 henviser til tal, der ikke kan sige noget om, hvor mange der aldrig kommer i arbejde, holder han alligevel fast i den påstand.
- Der kan man så kigge i andre opgørelser, og der er det sådan, at når man kigger på forsørgelsesgraden også efter 15 år så er beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og familiesammenførte rigtig lav. Og så kan man jo diskutere om 15 år er livslangt, siger René Christensen.
Mange er i uddannelse
Når man kigger på beskæftigelsesfrekvensen, skal man være opmærksom på, at tallene ikke fortæller noget om, hvad personer, der ikke er i beskæftigelse, laver. Beskæftigelsesfrekvensen fortæller udelukkende noget om, hvor mange der er i arbejde, fortæller Pernille Stender:
- Man kan selvfølgelig godt belyse den her gruppe på anden vis, og ved at se på deres socioøkonomiske status, så vil man finde ud af, at mange af dem er arbejdsløse. Der er også mange, der modtager offentlig forsørgelse. Men der er også rigtig mange af dem, der bare er i gang med en uddannelse.
Se mere om faktatjekket i Detektor i aften klokken 21 på DR2.