Usandt, falskt, og selektiv brug af fakta. Der blev ikke lagt fingre imellem, da Børsen og Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper forleden diskuterede, om uligheden vokser mere i Danmark end i andre europæiske lande.
Udgangspunktet for diskussion var, at Enhedslisten ifølge Børsen har påstået, at ”Uligheden er i årevis vokset konstant i Danmark. Faktisk er det et af de lande i Europa, hvor uligheden er vokset hurtigst.”
En påstand, som Børsen kaldte ”usand" i avisens leder. Dagen efter svarede Pernille Skipper igen i et indlæg med overskriften "Sandheden rager Børsen en høstblomst."
Detektor har faktatjekket diskussionen, og når frem til, at uenigheden blandt andet skyldes, at Børsen og Pernille Skipper læner sig op ad forskellige kilder og ser på forskellige perioder. Begge parter undlader dog at nævne, at de internationale sammenligninger af ulighed indeholder usikkerheder.
Stiger uligheden i Danmark?
Børsen citerer Pernille Skipper for at påstå, at uligheden i Danmark er vokset konstant i årevis. Men Pernille Skipper har faktisk ikke påstået, at uligheden er steget konstant, hvilket Børsen da også har rettet, efter Detektor har henvendt sig.
I Enhedslistens udspil skriver partiet derimod, at ”uligheden er i årevis vokset i Danmark”. Partiet oplyser til Detektor, at påstanden er baseret på tal over udviklingen i den såkaldte gini-koefficient fra Danmarks Statistik i perioden 2006 til 2014. Og selvom kurven hopper op og ned, stiger uligheden i perioden.
Den påstand mener Børsen dog kan tilbagevises, hvilket avisen underbygger med OECD-tal fra perioden 2007 til 2012. Ligesom tallene fra Danmarks Statistik svinger udviklingen i gini-koefficienten op og ned i perioden, men ifølge OECD's tal er gini-koefficienten kun steget minimalt i perioden 2007 og 2012.
Uligheden måles forskelligt
Forskellen i tallene fra Danmarks Statistik og OECD kommer ikke bag på specialkonsulent hos Danmarks Statistik Jarl Quitzau. Ud over, at Pernille Skipper og Børsen ser på to forskellige tidsperioder, er der nemlig en række væsentlige forskelle i den måde uligheden opgøres på hos henholdsvis OECD og Danmarks Statistik.
- OECD medtager eksempelvis ikke ekstreme indkomster i deres opgørelse. Hvis indkomsten for en person for eksempel er negativ, så sætter OECD den til nul. Det gør vi ikke i Danmarks Statistik, siger han.
En anden forskel er, at indkomsten for selvstændige opgøres forskelligt i de to ulighedsstatistikker.
Stiger ulighed mere i Danmark?
Påstanden om, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor uligheden er vokset hurtigst er ifølge Enhedslisten baseret på tal fra Eurostat i årerne 2006 til 2014. Den påstand kalder Børsen også usand - igen på baggrund af tal fra OECD fra perioden 2007 til 2012.
Også i denne sammenhæng bruger Pernille Skipper og Børsen altså forskellige kilder - nemlig Eurostat og OECD. Men heller ikke her er uligheden opgjort ens, fortæller Jarl Quitzau. En væsentlig forskel er, at de to statistikker henter deres tal fra forskellige kilder.
- Eurostat bygger deres statistik på en kombination af spørgeskemaundersøgelser og tal fra landenes skattemyndigheder. OECD henter deres tal fra en række forskellige kilder. For nogle lande bruger OECD faktisk de samme tal som Eurostat, mens de fra andre lande bruger administrative registre over befolkningen. Det sker blandt andet i Danmark, hvor Finansministeriet leverer tallene, siger han og tilføjer, at der også er forskelle i definitionener af indkomst i henholdsvis OECD's og Eurostat's opgørelser.
De internationale opgørelser er usikre
Når Eurostat's og OECD's data er baseret på forskellige kilder, betyder det ifølge Jarl Quitzau, at opgørelserne bliver usikre, når man sammenligner uligheds-niveauet og udvikling i uligheden mellem forskellige lande.
- Det, at man bruger forskellige datakilder, skaber jo usikkerhed. Leverandørerne i data fra hvert land har jo forsøgt at finde frem til den bedste metode. Og man kan jo se, hvor forskellige måder, vi kan gøre det på i Danmark. Det ville helt sikkert give et bedre sammenligningsgrundlag, hvis man indsamlede det ens, eksempelvis ved spørgeskemaundersøgelser i alle lande. Men det ville også være meget dyrt.
Ud over, at opgørelserne bygger på forskellige kilder, indeholder de danske tal i Eurostat også såkaldte databrud, fordi man er ved at revidere tallene.
- Udviklingen fra 2006 til 2013 er derfor ikke helt sikker, og man bør derfor tolke med forsigtighed på udviklingen, siger han. En pointe Finansministeriet tidligere har påpeget, i forbindelse med en gennemgang af Eurostats tal.
Skipper: Selvfølgelig er der usikkerheder
Detektor har spurgt Pernille Skipper, hvorfor hun vælger at bruge Eurostat's sammenligning, når den nu er usikker og indeholder databrud.
- Det er der selvfølgelig nogle usikkerheder i, og det giver selvfølgelig nogle problemer, når man sammenligner over tid og på tværs af lande. Bør man så lade være med at sammenligne? Nej, det synes jeg ikke, man skal, for man kan stadig udlede nogle tendenser. Om vi så er nummer to, tre eller fire, det er så uvist, men jeg mener, tendensen holder.
Pernille Skipper påpeger samtidig, at hun ikke mener, at det giver mening at bruge OECD's tal.
- OECD trækker de meget høje og meget lave indkomster fra i deres opgørelser. Og det giver ikke mening, når en af de tendenser vi ser, er, at der er nogle ekstremt rige, som stikker af fra alle andre. Det er jo en vigtig del af hele ulighedsdiskussionen. Hvis de ikke er med, kan vi ikke rigtigt bruge det til noget, siger hun.
Børsen: Man kan diskutere ordet "usandt"
Detektor har også spurgt debatredaktør på Børsen, Thomas Bernt Henriksen, der har skrevet lederen i avisen, hvorfor han vælger at læne sig op af OECD's tal, når de også er usikre.
- Det er velkendt, at der er stor usikkerhed om opgørelse af ulighed. Det var netop udgangspunktet for min leder, fordi jeg med hurtig søgning kunne finde OECD-tal, som tegner et andet billede af uligheden end Enhedslistens. På det tidspunkt, jeg skriver lederen, er jeg ikke opmærksom på, om der er samme store måleproblemer med OECD’s tal som med Eurostats, siger han og tilføjer:
- Når Enhedslisten vil lave politik på baggrund af det her, mener jeg, at man skal være temmelig sikker på, at statistikkerne viser det rigtige. Og det er vi ikke, siger han.
Men du skriver, at det er "usandt", at uligheden er steget mere i Danmark end i andre Europæiske lande. Hvordan kan du sige det, når de internationale sammenligninger er usikre?
- Da jeg i lederen bruger udtrykket usandt om Enhedslisten påstande er det på grundlag af, at tal fra OECD viser noget andet end Enhedslisten siger, og at Finansministeriet har sået alvorlig tvivl om Eurostats tal for uligheden. Hvis jeg havde skrevet en analyse inde i avisen som en del af avisens journalistik, havde jeg nok ikke brugt ordet usand. Så havde jeg nok skrevet, at Enhedslistens påstand var udokumenteret. Men i lyset af, at det er en leder, føler jeg mig godt tilpas med ordet usandt.