Liberal Alliances forslag om at fjerne kravet til, at større danske virksomheder skal opstille måltal for, hvor mange kvinder der skal sidde i bestyrelser, har bragt diskussionen om kvinder i topledelse tilbage på dagsordenen.
En diskussion, der ikke bare handler om ligestilling. Flere undersøgelser viser nemlig, at kvinder i bestyrelser er godt for virksomhedernes profit. I hvert fald ifølge Berlingske.
- Adskillige undersøgelser viser, at kvinder i bestyrelser styrker indtjeningen, skrev Berlingske i en leder i sidste uge.
Og tidligere på måneden blev der også refereret til undersøgelser, da emnet blev debatteret på TV2-News
- Der er flere og flere undersøgelser der viser, at der er en sammenhæng mellem bundlinje, og hvor gode virksomheder er til at rekruttere kvinder. Og det er jo undersøgelser fra IMF, Mckinsey, og ISS i Danmark og så videre, lød det fra Ask Hesby Krogh, der er Teamleder hos Institut for Menneskerettigheder.
Men DR's Detektor har gennemgået undersøgelserne. Og faktisk er der ingen af dem, der dokumenterer en sikker årsagssammenhæng mellem flere kvinder og bedre indtjening – såkaldt kausalitet. Det fortæller blandt andre økonom hos tænketanken Kraka Nicolai Kaarsen, som har forsket i emnet.
- Faktisk kan påvirkningen gå den anden vej – altså at virksomhederne med en høj indtjening i forvejen har en god ledelse, som er gode til at rekruttere en bredere kønssammensætning og derved ansætte flere kvinder, siger han til Detektor.
Forskningen mangler klart svar
Samme melding lyder fra professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith, som tilføjer, at den internationale forskning ikke har noget klart bud på, hvilken effekt kvinder i bestyrelsen har på bundlinjen.
- Der findes mange studier fra hele verden. Nogen finder en positiv effekt, nogen finder en negativ effekt og nogen finder ingen effekt. Forskningen har ganske enkelt ikke noget klart svar på, hvad effekten er, siger Nina Smith.
Ser man alene på Danmark, er der ifølge Nina Smith ikke videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at flere kvinder i bestyrelser skaber bedre indtjening for virksomhederne. Heller ikke Nina Smiths eget studie fra 2006.
- Vores undersøgelse viste en positiv effekt, når der kommer flere kvinder i direktionen. Men når vi ser på, hvad der sker, når der kommer flere kvinder i bestyrelsen, er der ingen eller en svag negativ effekt. Og det underbygges også af nyere dansk forskning, som kom frem til samme resultat, siger hun.
Ifølge Nicolai Kaarsen er udfordringen med undersøgelser af kvindernes effekt, at det er svært at isolere effekten fra kvinderne.
- Man skal være meget omhyggeligt med at rense for andre faktorer, så man sikrer sig, at en eventuel stigning i indtjeningen ikke skyldes andre ting, eksempelvis at prisen stiger på de varer, virksomheden sælger. Så kan det jo være prisstigningen og ikke kvinderne, der giver effekten, siger han.
IMF har ikke fuld sikkerhed for kausalitet
Den nyeste store undersøgelse på området stammer fra IMF. En rapport, som er blevet omtalt i flere danske medier og som både Berlingske og Institut for Menneskerettigheder henviser til.
Rapporten, som udkom i sidste måned, konkluderer, at der kan være en årsagssammenhæng mellem andelen af kvinder i topledelsen og positive økonomiske resultater, fortæller økonom ved IMF og medforfatter til rapporten Lone Christiansen:
- I vores rapport påstår vi ikke, at vi med fuld sikkerhed har etableret, i hvilken retning kausaliteten løber. Men vi mener, at forskellene i sammenhængen mellem kvinder i ledelsen og virksomhedernes bundlinje mellem forskellige sektorer giver klar støtte til hypotesen, at flere kvinder forbedrer bundlinjen, snarere end i den anden retning, skriver hun i en mail til Detektor.
Undersøgelsen fra ISS, som Ask Hesby Krogh fra Institut for Menneskerettigheder henviser til, undersøger faktisk ikke den isolerede effekt ved at ansætte flere kvinder, men har derimod set på effekten ved mangfoldighed i ledelsen, og kan derfor ikke bruges til at sige noget om, hvorvidt flere kvinder i ledelsen skaber bedre indtjening, fortæller chef for CSR og jobudvikling i ISS, Lotte Hjortlund Andersen.
Mckinsey-rapporten, som Ask Hesby Krogh henviser til, blev faktatjekket af Detektor i 2012, som dengang fortalte, at Mckinsey-rapporten ikke påviser en årsagssammenhæng mellem flere kvinder og øget profit - et forbehold Mckinsey bekræfter over for Detektor. Og det sætter begrænsninger på, hvad man kan bruge både Mckinsey og IMF-rapporten til, påpeger Nina Smith.
- Både IMF-rapporten og Mckinsey påviser korrelation, men de dokumenterer ikke, at der er en kausal sammenhæng. Og det er det, man har brug for, hvis man argumenterer for, at flere kvinder i bestyrelser skaber bedre indtjening, siger Nina Smith.
Berlingske: Vi orienterer os bredt
Ask Hesby Krogh fra Institut for Menneskerettigheder er enig med forskerne i, at kausaliteten kan gå begge veje.
- I TV2-News interviewet siger jeg jo heller ikke, at der er en årsagssammenhæng. Undersøgelserne svarer ikke på spørgsmålet om hønen eller ægget kom først. De siger altså ikke, om virksomhederne tjener mere og derefter ansætter flere kvinder, eller om virksomhederne har ansat flere kvinder og så øget indtjening, siger han og tilføjer:
- Jeg siger, at undersøgelserne viser en sammenhæng. Altså at virksomheder med flere kvinder i ledelse end gennemsnittet har en højere indtjening, men kan ikke dokumentere hvorfor. Det forbehold kunne jeg da godt have præciseret, hvis jeg havde haft mere tid, siger han.
- Om kausaliteten er dokumenteret i videnskabelig forstand, er selvfølgelig en interessant diskussion. Og om den er det, vil jeg ikke lægge mig fast på, siger chef for Berlingskes lederkollegium samt opinions- og navneredaktør, Jesper Beinov, og tilføjer:
- Men når vi skriver sådan en leder, orienterer vi os bredt. Også i artikler med erfaringskilder, der fortæller, at kvinder i bestyrelser er en fordel. Og det taget i betragtning synes der at være en sammenhæng mellem flere kvinder i bestyrelser og forøget indtjening.
Men hvorfor skriver I så ikke, at det er på baggrund af erfaringskilder og ikke undersøgelser.
- Det kunne vi også have gjort. Det er en blanding.
Effekten kan godt være der
Selvom der ikke er klare svar på, om kvinder i bestyrelsen skaber bedre økonomiske resultater for virksomheden, mener Nina Smith alligevel, at det kan være tilfældet. Der findes nemlig forskning, der viser, at kvinder kan have positive effekter på ledelsen.
- Hvis der er flere kvinder i topledelsen, kan der opstå bedre processer, hvilket formentlig også kan skabe bedre økonomiske resultater på sigt. Men vi kan bare ikke påvise det på bundlinjen, siger hun.
- Hvis man forestillede sig en verden, hvor man brugte den kvindelige talentmasse, ville det jo også betyde, at flere kvinder fik erfaring med eksempelvis bestyrelsesarbejde. Og på den måde ville talentmassen vokse.