Det er føget med tal i diskussionen om landbrugspakkens effekter for miljøet. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er pakken en gevinst for miljøet, men de Konservatives Rasmus Jarlov og en gruppe forskere fra Københavns Universitet har også haft lommeregneren fremme. Og selv om de tre beregninger bygger på de samme tal, er der store forskelle på bundlinjen. En uenighed, der har fået de Konservative til at erklære, at de ikke længere har tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
Men hvem regner rigtigt?
DR’s Detektor har gennemgået de tre beregninger med en række forskere og deres konklusion er klar: Tal er taknemmelige og ingen af beregningerne går fri af kritik. Ministeriets beregning får dog den hårdeste dom.
Misvisende beregning fra ministeriet
Beregningerne fra Miljø- og Fødevareministeriet viser en reduktion af udledning af kvælstof allerede fra 2016. Et resultat, der har vakt opsigt, da landbrugspakken blandt andet giver landmænd lov til at udlede mere kvælstof i form af gødning.
Beregningernes grønne tal på bundlinjen i alle årene skyldes blandt andet, at ministeriet medregner den såkaldte baselineeffekt – en effekt, der ikke stammer fra landbrugspakken, men derimod fra strukturelle ændringer i samfundet. Eksempelvis, at der er kommet mere økologisk landbrug, og at dyrkningen af afgrøder bliver mere effektiv. En effekt der altså eksisterer uafhængigt af landbrugspakken.
Det mest omdiskuterede forhold i tabellen er dog, at ministeriet i baselineeffekten for året 2016 har indregnet effekterne for de tre forudgående år: 2013, 2014 og 2015. En regnemetode, der har mødt hård kritik fra en række forskere. Blandt andre professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen, som har været med til at levere tallene, der ligger til grund for beregninger.
- Det er direkte misvisende. En temmelig uheldig måde at regne på. Man kan ikke på den måde lægge årene sammen, siger han til Detektor.
Samme melding lyder fra lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet Erik Kristensen.
- Det er, hvad man må kalde kreativ bogføring, siger han og uddyber med et regneeksempel.
- Hvis man siger, at udledningen i 2012 eksempelvis er 55.000 tons kvælstof, og at den uden pakken ville være 50.000 tons i 2016, ville der være et fald på 5.000 - uanset om pakken stemmes igennem eller ej. Men ved at tage baselineeffekterne med fra 2012 kan man udlede 5.000 tons mere med pakken i 2016 og stadig få regnskabet til at gå i nul, siger han og understreger, at det ville blive betegnet som uredeligt, hvis man som forsker gjorde noget lignende.
Eksperter: Jarlovs regnestykke er bedre
Det er ikke kun forskerne, der er kritiske over for ministeriets inddragelse af baselineeffekterne i regnestykket. Også politikerne på Christiansborg har kritiseret beregningerne. Blandt andre landbrugsordfører for de Konservative, Rasmus Jarlov.
Som modsvar til ministeriets udregning lavede han derfor sit eget regnestykke, hvor han ikke medtager baselineeffekten for årene 2012-15 i året 2016. En udregning, der viser, at den samlede effekt af landbrugspakken og baseline først medfører en reduceret kvælstofudledning fra 2019 - og altså ikke alle år, som ministeriets beregning viser.
En regnemetode, der ifølge Jørgen Eivind Olesen er mere retvisende end ministeriets.
- I og med, at Jarlovs regnestykke ikke tager år med, som ikke fremgår af tabellen, er det mere korrekt. Det er simpelthen reglerne for brug af tabeller. De skal kunne læses og forstås alene.
Ministeriets regnemetode var da også en central del af tirsdagens samråd, hvor Rasmus Jarlov flere gange spurgte ind til, om ministeren ikke ville erkende, at regnemetoden var forkert. Men Eva Kjer Hansen fastholdt flere gange, at tallene i tabellen var korrekte. Hun tilføjede dog flere gange, at man godt kunne have tydeliggjort, hvad der lå bag tallet for 2016.
- Tabellen havde været nemmere at forstå, hvis vi ud for tallet for 2016 havde lavet en lille stjerne og skrevet, at udgangspunktet er 2012, lød det fra ministeren.
Københavns Universitet: Pakken går i minus
Rasmus Jarlov er dog ikke den eneste, der har skabt debat ved at regne på landbrugspakken. Også lektor og ph.d ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun, har sammen med to kolleger regnet på effekterne. Beregningen viser – modsat ministeriets beregning – at landbrugspakken vil medføre negative miljøeffekter i alle årene. Modsat ministeriet medregner forskerne nemlig ikke den såkaldte baselineeffekt.
- Vi ser på landbrugspakkens effekter, og derfor medtager vi ikke de strukturelle effekter, som kommer uanset om landbrugspakken findes eller ej, siger Hans Henrik Bruun til Detektor.
Jørgen Eivind Olesen er enig i, at baselineeffekten ikke skal tælle med, hvis man taler om landbrugspakken.
- Problemet er, at man sagde, at landbrugspakken er grøn, forstået som at den fører til reduceret udledning. Og det gør den ikke, for det er baselineeffekten, der leverer det, siger han.
Også Erik Kristensen mener, baselineeffekterne skal holdes ude af regnestykket:
- Man kan bruge baselineeffekten til at skjule negative effekter ved landbrugspakken. Og det er blevet gjort i den her sammenhæng, siger han.
På gårsdagens samråd afviste ministeren dog, at tabellen ikke er retvisende
- Jeg har aldrig sagt, at baselineeffekterne er noget, der kommer af landbrugspakken. Altså det ligger jo i sig selv, at det er effekten af tidligere tiltag og andre udefrakommende faktorer.
Diskussion om forkastede initiativer
Regnestykket fra Københavns Universitet adskiller sig også fra de to andre regnestykker ved at medregne effekter fra to initiativer, som ikke har været gennemført – nemlig krav om 60.000 hektar efterafgrøder samt de planlagte gødningsforbud på §3-arealer. En regnemetode der mødte kritik fra Eva Kjer Hansen, som ikke mener, at effekterne skal medregnes, da initiativerne ikke er gennemførte men kun planlagte. En pointe der bakkes op af Jørgen Eivind Olesen.
- De indgår godt nok som en del af regeringens 16-punktsplan, som ligger forud for landbrugspakken. Men de er ikke en del af selve landbrugspakken. Derfor skal de ikke regnes med, mener jeg.
Hans Henrik Bruun erkender, at de to initiativer teknisk set ikke er en del af landbrugspakken. Han fastholder dog, at de to initiativer bør tælle med, da det er en del af regeringens initiativer på landbrugs- og miljøområdet. Han påpeger samtidig, at han er blevet klogere igennem processen.
- Det baggrundsmateriale, der er blevet sendt i høring, har været meget rodet. Fjernelse af kravet om 60.000 hektar efterafgrøder er eksempelvis nævnt som en del af aftalegrundlaget for landbrugspakken. Og i vores høringssvar har vi tydeligt henvist til, hvilke tal der kom fra 16-punktsplanen, og hvilke tal der kom fra landbrugspakken.
En anden forskel på regnestykkerne fra Københavns Universitet og fra Miljø- og Fødevareministeriet er størrelsen af de forventede effekter fra landmændenes frivillige indsatser. Københavns Universitet har regnet med, at effekten ville være en reduktion på 1.435 tons kvælstof i 2021. En effekt ministeriet dog har opjusteret til 2.907, da der er afsat 930 millioner kroner ekstra. Opjusteringen betyder, at landbrugspakken med Københavns Universitets beregninger i 2021 har grønne tal på bundlinjen.
- Vi har opdaget undervejs, at man har opjusteret de frivillige indsatser i forhold til det tekniske notat, vi har hentet vores tal fra. Og tager man det med, ender regnestykket i et lille plus. Men der er så store usikkerheder, at det i bedste fald ender med en lille positiv effekt eller nul, siger Hans Henrik Bruun.
Alle udregningerne er tvivlsomme
Ifølge de forskere, Detektor har talt med, er det generelt svært at forudsige miljøeffekter for de enkelte år.
- Der er så mange ting, der kan påvirke forholdende. Blandt andet vind og vejr, siger Jørgen Eivind Olesen..
En kritik, der bakkes op af Erik Kristensen.
- Det kan svinge helt vildt meget. Vi har set før, at store nedbørsmængder eller tørre perioder kan ændre meget på det, man havde forventet. Et regnfuldt år kan øge udledningen med to til tre gange i forhold til et tørt år, siger han og tilføjer:
- Derfor skal man se den her slags tendenser over lange perioder, så man kan udjævne de fejlkilder, der kommer fra vejret.
Store forsinkelser
Der er ikke kun vejrforhold, der gør opgørelserne usikre. Der vil også være forsinkelser på effekterne – både på lempelser og miljøindsatserne.
- Indsatserne virker ikke nødvendigvis i de enkelte år. Hvis man skal etablere en skov, tager det jo noget tid, før træerne begynder at optage en mængde kvælstof, der har betydning, siger Jørgen Eivind Olesen og tilføjer:
- Derfor er det problematisk, at man opgør effekterne ned på det sidste ton. For det giver indtryk af, at man er meget præcis. Men det kan vores tal ikke bruges til - det ville vi ikke selv gøre, siger han.
Fremlægger man tallene, bør man tydeliggøre, at de er usikre, mener lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab Niels Iversen:
- Det er fint nok at prøve at regne effekterne ud. Det kan man være nødt til. Man skal jo have et beslutningsgrundlag - og der må man bruge det, man har. Men man skal forklare usikkerheden og begrænsningerne.