Tidligere på måneden meddelte supermarkedskæden COOP, at de vil udfase salget af buræg inden for de næste fem år. Ifølge COOP fordi, at burhøner har den dårligste velfærd. Men det er en forsimpling at påstå, at burhøner har dårligere dyrevelfærd end andre former for høner, fortæller flere forskere til DR’s Detektor.
Dyrevelfærd er nemlig kompliceret at måle, og det gør det svært at afgøre, hvem der har det værst, fortæller forsker i dyrevelfærd ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Anja Brinch Riber:
- Det er forsimplet at køre den hårde linje med bur versus ikke bur, fordi vi ikke entydigt kan sige i hvilke af de fire ægproduktionssystemer, hønerne har det bedst eller værst. Det afhænger af, hvad man lægger vægt på, siger hun og forklarer, at der på tværs af branchen og dyrevelfærdsorganisationer ikke er enighed om, hvordan dyrevelfærd skal defineres.
Burhøner har en lavere dødelighed
Et af de parametre, man kan måle høners velfærd på, er dødelighed. Det dækker over, hvor mange høner, der dør, før de skal slagtes – det kan skyldes sygdomme, knækkede knogler, rovdyrsangreb, stress, kannibalisme og andre fysiske problemer. Og på det parameter klarer burhønerne sig faktisk bedst, fortæller professor i bioetik ved Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet Peter Sandøe:
- Måler man på noget af det basale, der skal til for, at en høne kan have det sjovt, så er det overraskende resultat, at burhøner faktisk har det bedst. De har en højere sundhed, fordi høner i de andre produktioner går i så store flokke, at det kan medføre stress, kannibalisme, knækkede knogler og fjerpilning, siger han.
Peter Sandøe henviser til et engelsk studie, hvor man sammenlignede velfærden i de forskellige systemer. Der er ikke lavet lignende undersøgelser herhjemme, og årsager til dødelighedsprocenten i den danske produktion er endnu ukendt. Men ifølge Peter Sandøe kan resultaterne fra England umiddelbart overføres til Danmark, da forholdene ligner hinanden: Høneracerne er de samme, man finder det samme klima i staldene og det samme slutresultat i form af dødelighedsprocenterne.
Salgsstop af buræg løser ikke problemer
Trods resultaterne fra England mener begge forskere langt fra, at burægproduktionen er perfekt. Hønerne mangler nemlig frihed og scorer lavt, når man måler på, hvorvidt hønerne kan udvise naturlig høneadfærd. Ifølge eksperterne er der derfor tale om et dilemma, hvor forbrugeren må vælge mellem forskellige dyrevelfærdsmæssige udfordringer.
- Står man i supermarkedet og skal vælge æg, så har man et grundlæggende valg. Vil man have, at de mangler frihed og sidder i et bur, men til gengæld er sundere og mindre stressede. Eller vil man have, at de får udfoldelsesmuligheder og frihed, men til gengæld med større risiko for, at de bliver ramt af skader, sygdomme og stress. Det er egentlig det valg, man har, siger Peter Sandøe.
Samme melding lyder fra Anja Brinch Riber:
- Der er valget mellem forskellige systemer og forskellige velfærdsmæssige udfordringer. Så fordi COOP stopper med at sælge buræg, betyder det ikke, at vi er kommet alle problemer i produktionerne til livs.
- Jeg tror, der er behov for, at man i medierne viser et mere nuanceret billede af dyrevelfærden i de forskellige systemer, i stedet for den her lidt mere bur versus de alternative systemer, forklarer Anja Brinch Riber.
COOP: Andre produktionsformer er også problematiske
Detektor har spurgt miljøchef i COOP, Signe Frese, hvorfor det lige er buræg, der ikke længere skal sælges i COOPs butikker, når forholdene hos skrabehøner, fritgående høner og økologiske høner også er problematiske.
- Vi læner os jo op af fagkundskaben, og hvad eksperter fortæller os. For eksempel Dyrenes Beskyttelse, som jo har en æggeguide, som giver stjerner til de forskellige æggeprodukter, der er - og der får buræg jo nul stjerner ud af fem. Men det er rigtigt, hvad Peter Sandøe siger, at der også er udfordringer i de øvrige produktionsformer, siger hun.
Hos Dyrenes Beskyttelse erkender man også, at dødeligheden blandt burhøner er mindre end hos de høner, der lever under andre produktionsformer, men ifølge chefkonsulent i organisationens dyrevelfærdsafdeling, Pernille Fraas Johnsen, er dyrevelfærd ikke kun et spørgsmål om dødelighed.
- Altså dyrevelfærd handler jo ikke kun om at holde et dyr i live. Vi synes ikke, det er god dyrevelfærd at sætte ti høns ind i et bur, hvor de nærmest ikke kan bevæge sig, eller det i hvert fald er meget begrænset, siger hun.
Men er det god dyrevelfærd at samle 10.000 skrabehøns i en stald?
- Ikke nødvendigvis, vil jeg sige. Og det er udfordrende, siger Pernille Fraas Johnsen.
COOP fortsætter salg af skrabeæg
Selvom både COOP og Dyrenes Beskyttelse erkender, at der også er store problemer med produktionen af eksempelvis skrabeæg, har COOP ikke planer om at udfase salget af skrabeæg, fortæller Signe Frese.
- Men vi vil selvfølgelig opfordrer branchen til at kigge på dyrevelfærd og have konstant fokus på det, siger hun.
Ryster du en lille smule på hånden, når du hører vores eksperter sige, at man i høj grad kan diskutere, hvilke høner, der egentlig har det bedst?
- Jeg synes, det er en vigtig diskussion, men jeg er helt overbevist om, at vi har truffet den rigtige beslutning, fordi det handler om at tage det første og vigtigste skridt, og det var at få hønsene ud af burene. Så nej, jeg synes ikke, at vi ryster på hånden, siger hun til Detektor.
Se mere om produktionen af æg i aften i Detektor kl 21 på DR2.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1153258864724636