Mandag begyndte World Economic Forums årsmøde i Schweiz, hvor verdens ledere blandt andet diskuterer økonomisk ulighed.
Og det var næppe tilfældigt, at udviklingsorganisationen Oxfam søndag aften offentliggjorde resultatet af den årlige undersøgelse af ulighed - en rapport, der blandt andet viser, at otte personer nu ejer ligeså meget som halvdelen af jordens befolkning.
Resultatet blev citeret i en lang række danske og internationale medier og fik også Alternativet til at forfatte en pressemeddelelse, hvor de blandt andet sammenligner den nye rapport med resultaterne fra sidste års rapport.
- En ny rapport fra Oxfam IBIS dokumenterer i dag, at otte personer – otte mænd – ejer det samme som halvdelen af verden. Sidst Oxfam IBIS opgjorde tallet, var det 62 personer, lød det fra partiet. Og i går lavede organisationen Mellemfolkeligt Samvirke samme kobling på Facebook.
Men det er ikke retvisende at sammenligne resultaterne fra sidste års udgivelse - de 62 - med de otte personer, som ifølge organisationen i dag ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning. Samtidig er sammenligningen mellem de otte og resten af verdens befolkning forbundet med usikkerhed. Det fortæller Detektor.
Oxfam: De to tal kan ikke sammenlignes
Ifølge Oxfam selv kan man ikke sammenligne resultaterne i de to rapporter, da de er opgjort forskelligt.
- Stort set hele forskellen fra de 62 til de otte skyldes, at vi har fået bedre data. Verden er kun blevet lidt mere ulige, fortæller international chef i Oxfam IBIS Lars Koch og understreger, at den pointe også er nævnt i den pressemeddelelse som Oxfam udgav i forbindelse med rapporten.
- Bruger vi de nye data på sidste års beregninger, ville resultatet have været, at ni og ikke 62 personer ejer det samme som halvdelen af verdens befolkning. Så udviklingen er faldet fra ni til otte og ikke fra 62 til otte, siger Lars Koch og forklarer, hvad det er, der har ændret sig i forhold til sidste år:
- Credit Suisse, som er dem vi henter en del af vores data fra, har fået bedre data om gæld i blandt andet Indien og Kina. Vi har simpelthen en større mængde gæld registreret, hvilket vil sige, at der skal færre rige til at have det samme som halvdelen af verdens samlede formue.
Beregner ulighed ud fra nettoformue
Oxfam beregner nemlig formue ud fra såkaldt netto-formue, hvilket vil sige, at den samlede formue er fratrukket eventuel gæld. Det betyder, at en familie, der har gæld, fremstår som mindre velhavende end en familie, der ikke har gæld – også selvom familien uden gæld ikke har nogen penge. Det betyder, at eksempelvis studerende med studiegæld eller personer, der har overbelånt deres hus, bliver anset som fattigere end en bonde i Afrika, der kun ejer et par køer. Blandt andet derfor har Oxfams metode mødt kritik, de seneste dage.
Lars Koch fra Oxfam IBIS aviser dog kritikken. Blandt andet fordi, at 70 procent af de personer, der har nettogæld, kommer fra lavindkomstlande. Og tager man nettogæld ud af regnestykket, er der nemlig stadig stor ulighed.
- Hvis vi for at undgå problematikken med gæld piller det ud af beregningen, så skal der 56 rige til at eje det samme som halvdelen af jordens befolkning. Og det er jo stadig relativt få mennesker. Men jeg mener, det ville være misvisende, hvis vi ikke medregnede gæld. Derfor har vi gælden med.
Svært at opgøre formue på tværs af lande
Når man læser rapporten fra Oxfam, skal man også holde sig for øje, at tallene er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er nemlig svært at sammenligne formue på tværs af alle verdens lande, da der vil være forskel på, hvad der kan regnes med som en del af formuen.
I et land som Danmark vil en del af formuen for de rigeste være unoterede aktier og hovedaktionæraktier, men disse aktiver indgår ikke i formueopgørelsen, og derfor har Oxfam ikke en komplet opgørelse af danskernes formuer med i beregningerne. En andet meget vigtigt del af formuen er boligen, hvor der er stor forskel på, hvordan de enkelte lande opgør værdien. Det fortæller professor i økonomi ved Københavns Universitet Henrik Hansen.
- Det er vanskeligt at opgøre formuemål på tværs af lande. I mange udviklingslande er deres boliger og jord ikke opgjort på samme måde som herhjemme, hvor vi har markedspriser, siger han og tilføjer:
- Det er generelt forbundet med betydelig usikkerhed at opgøre ulighed på verdensplan. Så man skal nok forstå rapportens resultater som en illustration.
Oxfam: De otte kunne også være 50
Lars Koch erkender da også, at der er usikkerheder ved at opgøre formue.
- Der kan være formue, som de rigeste ikke oplyser, og der kan være formue, som kan være svært at opgøre i fattige lande. Det er vi helt med på, og det skriver vi også i rapporten. Og derfor har vi også længe efterlyst bedre data hos både OECD og IMF.
De store udsving i resultaterne fra sidste år til i år viser vel også, at metoden er usikker?
- Der er klart, at når de fattige har så lidt formue, skal der ikke særlig meget gæld til, før man flytter regnestykket. Så man kan godt kritisere os for at sige, at det lige præcis er otte. Det kan både være højere og lavere. Men selvom tallet eksempelvis er 50, er det stadig et problem.
Lars Koch lægger da heller ikke skjul på, at sammenligningen mellem de otte og resten af verden er et forsøg på at skabe opmærksomhed om ulighed.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi går ud med de otte for at få opmærksomhed. Så det er ren kommunikation. Det er jo for at få medierne til at interessere sig for det. Men formålet er jo ikke at sætte fokus på de otte rigeste. Vores ønske er at sætte fokus på et økonomisk system, som ikke fungerer, siger han.
Alternativet: Det er ikke misvisende
Detektor har spurgt Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist, hvorfor partiet sammenligner de gamle og de nye tal, når Oxfam skriver i deres pressemeddelelse, at forskellen ikke skyldes ændret ulighed, men at metoden bag dataindsamlingen er ændret.
- Man kan altid diskutere, om man skal gå i detaljer, men vi henviser jo bare til deres materiale. Uanset hvad, er tallene negative. Og jeg mener ikke, det er misvisende, det vi gør.
Detektor har også spurgt, om det er misvisende at slå så hårdt ned på de otte kontra resten af verden, når der nu er stor usikkerhed ved tallet.
- Som jeg har sagt i de debatter, jeg har været i, er de otte jo et billede på et system. Det handler jo ikke om de otte mennesker men om systemet. Men uanset, om man bruger det ene eller det andet tal, er der jo tale om en ekstrem ulighed og ekstreme kapitalophobninger.
MS erkender forkert sammenligning
Mellemfolkeligt Samvirke, som også sammenlignede de 62 med de otte på Facebook, rettede opslaget kort efter publiceringen, så der ikke længere er nogen sammenligning med sidste års rapport. Politisk rådgiver for organisationen Hannah Brejnholt Tranberg erkender da også, at sammenligningen var forkert.
- Da vi havde skrevet opslaget, opdagede vi inden for en times tid, at tallene faktisk ikke var sammenlignelige. Og derfor rettede vi det med det samme.
Hvorfor fokuserer I så meget på de otte, når det nu er et usikkert tal?
- De otte er jo et klart blikfang. Men i den blog, vi linker til i opslaget, skriver jeg jo ret tydeligt, at det ikke er de otte, der er det interessante - også fordi der selvfølgelig er usikkerhed ved tallet. Problemet ligger i systemet.
Lars Koch fortæller til Detektor, at Oxfam IBIS godt kunne have gjort mere ud af at forklare, at de 62 fra sidste års rapport ikke kan sammenlignes med de otte.
- Vi har måske ikke været gode nok til at sige fra start, at man skal lade være med at lave sammenligningen mellem de 62 og de otte. Vi har jo skrevet det i vores materiale, og medsendt det metodepapir, der viser hvordan vi har lavet alle beregningerne, men jeg kunne nok godt have været endnu tydeligere.