Antallet er love og regler er så højt, at den enkelte dansker drukner i bureaukrati. Sådan lød et af budskaberne fra Nye Borgerlige, da partiet holdt landsmøde i forrige weekend.
- I dag er love og regler blevet så komplicerede, at det kræver en specialuddannelse at finde rundt i dem. Siden 1980 er der produceret 65.000 love, regler, bekendtgørelse og cirkulærer, lød det fra partiets formand, Pernille Vermund, der også sagde, at systemet er blevet så omfattende og kompliceret, at den enkelte er magtesløs over for det offentlige.
Men der er ikke tale om 65.000 gældende love, regler, bekendtgørelser og cirkulærer, som danskerne skal forholde sig til, fortæller Detektor.
Bygger på historisk data
Pernille Vermund bygger påstanden på en artikel fra Ugebrevet A4, hvor det fremgår, at der siden 1982 er produceret 65.000 danske regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser.
Men den optælling giver ikke mening at bruge, når man snakker om afbureaukratisering, fortæller professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen:
- De 65.000 er et bruttotal, hvor man har medregnet alle ændringer i lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer. Men det er jo sådan, at ændringer af eksisterende love og bekendtgørelser ofte ophæver tidligere bestemmelser. Og nogle gange kan en enkelt ny lov ligefrem ophæve flere eksisterende love, siger han og tilføjer:
- Som borger skal man jo ikke forholde sig til gammel lovgivning og til gamle ændringer, som er blevet erstattet af nye. Det, som er vigtigt for os som borgere, virksomheder og offentligt ansatte, er de gældende regler.
Omkring 18.500 gældende regler
Ifølge Retsinformation.dk er der i øjeblikket omkring 18.500 gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer. Tallet er dog forbundet med usikkerhed, fortæller kontorchef i Civilstyrelsen, Søren Broberg Nielsen:
- De enkelte ministerier har pligt til at indberette ny lovgivning, nye bekendtgørelser og nye cirkulærer. Men der er ikke nogen sanktion, hvis de ikke gør det. Så vi kan ikke garantere, at vores database er fuldstændig komplet, siger han.
- Men vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for, at vores data er så korrekt som muligt. Vi har eksempelvis gjort indberetningen lettere de senere år. Og det er da også den mest komplette juridiske database, der findes i Danmark, siger han.
Nye Borgerlige står fast
Pernille Vermund fortæller til Detektor, at hun ikke mener, at de 65.000 tegner en overdrevet billede af, hvor mange regler, danskerne skal forholde sig til:
- De 65.000 er jo stadig noget, man som borger, offentlige ansatte og virksomhede skal forholde sig til undervejs, som de bliver lavet. Hver gang en lov eller bekendtgørelse ændres skal borgerne, offentlige ansatte er virksomheder jo forholde sig til den ændring. Man får jo en fornemmelse af at mange politikere bare laver om på lovgivning og laver lappeløsninger for at beskæftige sig selv.
Men er det ikke godt, hvis man forbedrer love eller fjerner love, som ikke længere har relevans?
- Jo, det kan man sige, men borgerne skal jo stadig forholde sig til det. Hver gang man ændrer eller fjerner en lov, skal man jo også forholde sig til det.
Men I vil jo også fjerne og forenkle love, regler, bekendtgørelser og cirkulærer. Vil din egen politik ikke bare få de 65.000 til at stige endnu mere?
- På kort sigt, jo. Men på sigt vil det betyde færre regler, fordi vi griber fat om nældens rod og gør det rigtige.
9-10 nye love om året
Ser man på, hvor mange nye love, der hvert år bliver vedtaget, ligger antallet omkring 9 til 10. Det viser en optælling, som Peter Bjerre Mortensen og en kollega lavede i 2011 i forbindelse med forskning i udviklingen af danske regler.
- Selvom en stor del af lovgivning erstatter eller er tilføjelser til eksisterende lovgivning, tæller det rent juridisk som ny lovgivning. Men ser man på antallet af reelt nye love, er der i perioden 1989-2011 en gennemsnitligt tilvækst på 9 til 10 nye love om året. For bekendtgørelser er tallet cirka 75 om året. Det, kan man jo godt mene, er højt, men det er vigtigt at holde fast i proportionerne i den her diskussion, siger han og understreger, at diskussionen om regelforenkling dog er relevant:
- Det er bestemt et legitimt standpunkt at sige, at man gerne vil lave afbureaukratisering og regelforenkling. Men problemet er at finde de regler, der skal væk. For det er ofte sådan, at der er en årsag til, at en given regel er lavet. Det kan godt være, der er nogen, som synes en given lov er overflødig, men der vil omvendt ofte også være nogen, som synes, den er god, siger han.
Detektor har forsøgt at skaffe tallene bag artiklen fra Ugebrevet A4, hvor det fremgår, at der siden 1982 er produceret 65.000 danske regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser. Men det har ikke været muligt.