At rygning er dårligt for helbredet, har de fleste nok hørt før. Men forleden blev det også slået fast, at rygning er dårligt for statskassen. Ifølge en række medier koster rygere nemlig det offentlige 8,6 milliarder mere end ikke-rygere hvert år. En påstand, der kunne læses i en Ritzau-artikel bragt på blandt andet TV2.dk, DR.dk og Information.dk
Detektor har set nærmere på undersøgelsen bag tallet, og det viser sig, at resultatet langt fra tegner et fuldt billede af, hvordan rygning påvirker Danmarks økonomi.
Undersøgelsen, der er lavet af analyseinstituttet Kora og betalt af medicinalfirmaet Pfizer, medregner eksempelvis ikke statens milliard-indtægter fra tobaksafgifter. Og samtidig fortæller forskeren bag Kora-rapporten til Detektor, at det ikke nødvendigvis kun er rygning, der er årsagen til merudgiften på 8,6 milliarder.
Ser kun på udgifter
KORA når frem til tallet ved at koble oplysninger om danskernes rygestatus med, hvad de enkelte danskere koster i offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, hjemmepleje og overførselsindkomster. Men undersøgelsen ser altså kun på udgifterne til henholdsvis rygere og ikke-rygere. Tager man samfundets indtægter fra rygning med, ændrer resultatet sig markant.
Ifølge de seneste skøn fra Skatteministeriet kommer der i 2016 7,8 milliarder kroner ind i statskassen fra tobaksafgifter. Dertil kommer et mindre beløb fra afgift på cigaretpapir. Indtægterne fra afgifter dækker altså en betragtelig del af de 8,6 milliarder kroner, som rygerne koster i merudgifter. En pointe, forskeren bag rapporten, seniorprojektleder hos KORA Marie Jakobsen, bekræfter:
- Det er rigtigt, at afgifterne kan dække en stor del af de merudgifter, vi når frem til. Men vi lægger da heller ikke skjul på, at vi ikke tager afgifter med. Derfor er det jo heller ikke så overraskende, at vores undersøgelse viser, at rygere er dyrere. Vi ved jo fra andre undersøgelser, at rygere koster mere i blandt andet sundhedsudgifter.
-Vores undersøgelse skal altså ses som et indspark i hele det her spørgsmål. Den viser ikke det fulde billede, og det har heller ikke været formålet med vores undersøgelse. Formålet med undersøgelsen har udelukkende været at opgøre de offentlige merudgifter til rygere og fordele udgifterne på stat, region og kommune, efter hvem der har ansvaret for finansieringen.
I artiklen fra Ritzau, som omtaler KORA’s undersøgelse, fremgår det, at undersøgelsen ikke tager tobaksafgifter med.
Betalt er medicinalfirma
Det er medicinalfirmaet Pfizer, som blandt andet producerer rygestopmedicin, der har finansieret Kora’s undersøgelse. Firmaet har været med til at bestemme undersøgelsens design og har også godkendt projektbeskrivelsen, hvor det blandt andet fremgår, at KORA kun skal undersøge offentlige udgifter.
- Det er Pfizer der har bestemt, hvad der skal undersøges, men vi påtager os jo kun opgaver, som vi også mener, er relevante. Og vi mener, at denne undersøgelse er relevant for især kommunerne, som har ansvaret for rygestop-indsatser. Og det er ikke unormalt, at vores forskning er betalt af private firmaer. Men vi kan fuldt ud stå inde for undersøgelsen, siger Marie Jakobsen.
Hun afviser samtidig, at Pfizers finansiering har påvirket selve resultatet af undersøgelsen:
- Det er alene os, der har stået for selve behandlingen og analyserne af datamaterialet. Pfizer har kun bestemt formålet med undersøgelsen og været inde over designet.
Udgifterne kan både være højere og lavere
Designet af selve undersøgelsen har dog stor betydning for resultatet. Der er nemlig en række faktorer, man har udeladt i undersøgelsen. Faktorer, som kunne påvirke regnestykket på både udgift- og indtægtssiden. En pointe, som Marie Jakobsen bekræfter.
- Vi ved jo at rygere har større risiko for at blive syge, og det kan have betydning for, hvor længe man lever. Der findes forskningsprojekter, som tager højde for, at rygere i gennemsnit lever i kortere tid. Og resultaterne er modsatrettede – nogle undersøgelser viser, at rygerne er dyrere, andre at de er billigere, for eksempel fordi rygere koster mindre i pension. Men det har ikke været en del af denne undersøgelse, siger hun og understreger, at Kora også har fravalgt ting, som kunne øge udgifterne:
- Vi har eksempelvis ikke medregnet merudgifter ved passiv rygning. Men vi ved, at passiv rygning, kan påvirke folks sundhed, og det kan formentlig pålægge samfundet ekstra udgifter. Vi ser heller ikke på indkomstskatter. Og der kan vi se i data, at rygere generelt har lavere indkomst, og derfor bidrager mindre i skat end ikke-rygere, siger hun og tilføjer:
- Der er altså både ting, som kan mindske og øge udgifterne.
Udgifter skyldes ikke nødvendigvis rygning
Nogle af de merudgifter, der knytter sig til rygere, kan med ret stor sikkerhed tilskrives selve rygningen, fortæller Marie Jakobsen. Det gælder eksempelvis udgifterne til sundhedsvæsenet, hvor man fra tidligere forskning ved, at rygning påvirker helbredet negativt.
KORA-undersøgelsen viser dog også, at rygere oftere er på overførselsindkomst end ikke-rygere, hvilket derfor er med til at øge de offentlige udgifter. Men her er det ifølge Marie Jakobsen sværere at afgøre, om det er selve rygningen, der er årsagen.
- Den såkaldte kausalitet kan gå begge veje. Det er jo ikke sikkert, at rygerne er på overførsel, fordi de ryger. Det at være på overførsel kan også tænkes at øge sandsynligheden for at ryge. Så man skal passe på med at sige, hvilken vej årsagen går.
- Vi har jo selvfølgelig forsøgt at isolere rygningens effekt, men der kan være forskelle mellem rygere og ikke-rygere, som vi ikke kan regne ind. Man kan derfor ikke sige, at alle de 8,6 milliarder skyldes rygning.