|
|
26. maj 2004 12:25 EU-valg |
|
| |
|
|
|
|
Lobbyister, der arbejder i Europa-Parlamentet skal akkrediteres - dvs. det skal være synligt, hvem de arbejder for, når de går rundt i parlamentets gange. Foto: AP Graphics, © AP Graphics | | |
|
|
|
Lobbyister er lige så fast en bestanddel af dagligdagen i EU's hovedkvarterer i Bruxelles som politikere og embedsmænd er. 2600 forskellige interessegrupper har fast sæde i Bruxelles.
Tusindvis af ansatte lobbyister forsøger dagligt at påvirke den politiske proces - i sager om alt lige fra fiskeri, over kemikalier, sygdomme og tobak til kommunale interesser.
Lobbyisternes opmærksomhed overfor Europa-parlamentarikerne er stigende, og den stiger i takt med, at Parlamentet får mere indflydelse på EU’s politik.
- Når lobbyistens funktion er positiv, udvider den politikerens beslutningsgrundlag ved at tilføje oplysninger, som man ellers ikke ville have fået, siger Kirsten Jensen. Hun var medlem af Europa-Parlamentet i to valgperioder og er i dag selv lobbyist i EU - bl.a. som formand for Forbrugerrådet.
For Venstres Europaparlamentariker Anne E.Jensen er lobbyisterne en uundværlig del af arbejdet i Parlamentet.
- Jeg kontakter selv lobbyister, for vi sidder ofte med meget kompliceret teknisk lovgivning og kan ikke vide alt. F.eks. da vi fik direktivet om arbejdstid for chauffører, så kontaktede jeg de organisationer, der er på området i Danmark for at få deres kommentarer, siger hun, der selv kender EU-systemet som lobbyist fra sin tid som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
|
|
Europa-Parlamentet har udgivet en rapport, der bl.a. diskuterer, om der skal være bindende juridiske regler for lobbyisme. |
|
|
| | | |
Generelt er det organisationer med et klart mål, der har størst succes som lobbyister - f.eks. kemikalieindustrien. Hvis man kommer med en bredere sag indenfor miljø og forbrug og repræsenterer en gruppe mennesker, der ikke nødvendigvis er enige, er det sværere at komme igennem.
Regler for lobbyister I 1995 blev der lavet en adfærdskodeks for lobbyister i Europa-Parlamentet. Det betyder, at de bl.a. skal lade sig registrere, så det er tydeligt, hvem de arbejder for.
Parlamentarikerne skal angive deres økonomiske interesser, så man kan se, hvem der bliver betalt af bestemte interesser, og hvad parlamentarikeren har af lønnet arbejde.
Men kunne man ikke kræve, at parlamentarikerne også skal gøre det offentligt tilgængeligt, hvem de holder møder med? På den måde ville de være muligt for vælgerne at se, hvem deres kandidat taler med.
Det mener Anne E.Jensen ikke er nødvendigt.
- Det er fuldstændig op til os selv, hvem vi vil lytte til, det afgøres af ens politiske holdninger. I sidste ende er det vælgerne der bestemmer, siger hun og understreger, at det ofte er nemt at opdage, hvis nogle parlamentarikere har meget tæt kontakt til bestemte organisationer.
Burde man ikke kræve, at lobbyister skal afrapportere, hvilke aktiviteter de har haft i forhold til parlamentarikere?
- Jeg tror ikke, at det ville bidrage til andet end at der ville ligge nogle rapporter på en hylde, siger Anne E. Jensen.
Kirsten Jensen mener derimod, at det kunne være en god ide.
- Forbrugerrådet ville ikke have noget problem med at fortælle, hvem vi har talt med, siger hun.
Begge er enige om, at problemet omkring gennemskuelighed og åbenhed i EU er væsentligt større i forhold til EU-Kommissionen. Der findes i dag ikke regler for, at Kommissionen skal offentligtgøre, hvem den har talt med.
|
|
|
|
| |
| | |
|
|