|
|
14. juni 2004 09:33 EU-valg |
|
| |
|
|
|
Premierminister Tony Blair led et sviende valgnederlag i valget til Europaparlamentet. Men heller ikke den konservative opposition har noget at triumfere over.
Kun et parti, der ligger på linje med Dansk Folkeparti, British Independence Party, kan hævde at have hentet en politisk sejr.
Med 10 ud af 11 af de britiske valgregioner talt op, står de konservative til et stemmetab på 10,1 procentpoint, mod Labours stemmetab på 5,7 procentpoint.
Hvor alvorligt resultatet end er for den betrængte premierminister Tony Blair og hans Labour-parti, giver det absolut intet grundlag for at de konservative kan kalde sig vindere af EU-parlamentsvalget. Partiet får, som ved valget i 1999 det største antal britiske medlemmer af parlamentet - 25 - men det er med baggrund i et stemmetab, der er næsten dobbelt så stort som Labours.
Labour står til at få 17 medlemmer, en tilbagegang på 6, og de britiske medier er ikke i tvivl om mistilliden til regeringen, skabt af krigen i Irak, har spillet direkte ind på partiets resultat. Det dårlige resultat kommer over i Labours elendige resultater i lokalvalgene, der blev afviklet i torsdags, samtidig med EU-parlamentsvalget.
De eneste vindere er Uafhængighedspartiet, der efter alt at dømme har gjort en voldsomt indhug i de konservative stemmer - partiets stremmefremgang er næsten lige så stor som de konservatives tab - og de liberale demokrater, der har opnået en fremgang i stemmer på 2 procent og en tilsvarende fremgang i mandater.
Det samlede resultat betyder, at Blairs løfte om at sende EU-forfatningstraktaten til folkeafstemning mere end nogensinde ligner en opskrift på et massivt nederlag. |
|
|
|
| |
| | |
|
|