Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Kandidater

14. juni 2004 12:03 EU-valg
Skepsis i de nye EU-lande
Den irske Pat Cox går af som formand for Europa-Parlamentet. Han advarer EU's ledere om konsekvenserne af valgresultatet.
De otte nye EU-lande fra det tidligere Østeuropa fik den laveste valgdeltagelse - her stemte kun 28,7 procent af vælgerne. Til sammenligning fik de to sidste af de ti nye medlemmer - Cypern og Malta - en meget høj stemmeprocent på hhv 71 og 82 procent.

I Polen - det største af de ti nye medlemslande - blev de to skeptiske partier - det polske familieparti og Samoobrona (selvforsvar) - hhv det andet og trediestørste parti med 16 og 13 procent af stemmerne.

I Tjekkiet fik de eu-skeptiske Folkedemokrater knap 30 procent af stemmerne.

Bedre til at varetage nationale interesser
Analytikere, som nyhedsbureauet AFP har talt med - siger, at de nationale interesser spiller en nøglerolle i stemmemønstrene.

Mange vælgere mener, at anti-EU partierne er bedre til at varetage de enkelte landes nationale interesser.

- Jeg beklager at parlamentet nu vil have et større antal anti-europæere. Der er en tendens til at de undergraver arbejdet og er imod at finde løsninger, siger Graham Watson, der er leder af den liberale gruppe i parlamentet.

Han foreslår, at midterpartierne i Europa-Parlamentet skal styrke samarbejdet for at samle 'de som har fået nok af de anti-europæiske stemmer fra højre'.

Også fremgang i Storbritannien og Sverige
Også i Storbritannien og Sverige gik EU-skeptikerne frem.

Det britiske uafhængighedsparti UKIP, der ønsker Storbritannien ud af EU, ser ud til at have fået 20 procent af stemmerne. Det betyder et stigning af pladser i parlamentet fra 3 til 17.

I Sverige vandt den nye EU-kritiske Junilistan 14,4 procent. Listen blev dannet sidste år efter det svenske nej til euroen.

Østrigske og hollandske skeptikere
I Østrig er valgets overraskende vinder Hans-Peter Martin, der med sin nye Martin-liste opnåede 13,8 procents tilslutning.

Den tidligere socialdemokrat Martin har i den seneste valgperiode skabt ravage i Europa-Parlamentet ved gentagne gange at afsløre sine parlamentskollegers fusk.

I Holland er en af valgets store overraskelser, at partiet Transparent Europa, der vil bekæmpe korruption i EU's institutioner, ser ud til at få to sæder i parlamentet.

Lederen er den tidligere EU embedsmand Paul Van Buitenen, der var med til at afsløre korruption i den tidligere EU-kommission for fem år siden.

Advarsel fra parlamentsformand
Den større EU-skepsis, der nu er repræsenteret i Europa-parlamentet vil udgøre en modstand, når forfatningstraktaten skal vedtages.

- Det er vækkeuret, der ringer nu, siger den afgående formand for parlamentet Pat Cox, som advarer EU's ledere om, at de er nødt til at gøre mere for at fortælle vælgerne om EU.

- Europa er alt for fraværende i valgkampene. De enkelte lande er nødt til at engagere sig mere i valgkampen - især i Øst og centraleruropa og bl.a. fortælle om EU's institutioner, siger Cox.
 Læs også: 

Regeringer straffes i EU-valg (14-06-2004)

Nyrup vandt valget (14-06-2004)

Kritisk europæisk presse efter valg (14-06-2004)
Print artikel Send som mail
Flertal vil have dansk EU-kommissær

Valgvindere åbner for EU-kritik

Nyrup fik over 400.000 stemmer

Nyrup slår Schlüters stemmerekord

Bekymring over stemmeprocent

Kritisk europæisk presse efter valg

Skepsis i de nye EU-lande

Gult kort til Tony Blair

Fogh: Lad os klappe ad Nyrup

Nederlag til Berlusconi

  Flere EU-nyheder
Find de kandidater til valget, som du er mest enig eller uenig med
Gense Krydsild fra DR 1 og de web-valgmøder vi har holdt på dr.dk med spidskandidaterne
Analyseinstituttet Epinion har for TV-avisen gennemført en række målinger af danskernes holdninger til valget.
1. undersøgelse (27/5) Word-dokument
2. undersøgelse (5/6) PDF-dokument
Du kan finde masser af undervisningsmaterialer om EU på dr.dk/skole

 Til toppen