Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Kandidater

26. maj 2004 17:33 EU-valg
Europa-Parlamentet i den nye traktat


Henning Koch
Foto: Privat, © Privat
DR Nyheder Online har spurgt juraprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet om, hvad den nye forfatningstraktat betyder for Europa-Parlamentet.

Henning Koch: Der er nogle få, men markante punkter, hvor Europa-Parlamentet får mere indflydelse og betydning end i dag.

F.eks. når det gælder valget af formand for Europa-kommissionen.

Som det er nu, er det Ministerrådet (som stats- og regeringschefer), der har 'snor i' den , der bliver indstillet som kommissionsformand, lige indtil han med kvalificeret flertal bliver udnævnt af Rådet og så godkendt af Parlamentet.

Pixi-bog
Hvad står der i den nye traktat? Læs vores pixi-bog og få et hurtigt overblik
Pixi-bogen
I den nye forfatningstraktat foreskrives det, at Det europæiske Råd foreslår, hvem der skal være kommissionsformand. Umiddelbart herefter vælges han/hun af Europa-Parlamentet med almindeligt flertal.

Det vil sige, at Kommissionsformanden får et stærkt politisk mandat, fordi han/hun umiddelbart vælges af de folkevalgte parlamentarikere.

Valg af kommissærer
Udpegningen af kommissærer, der i sidste ende skal godkendes af parlamentet, sker uafhængigt af både Ministerråd og Det europæiske Råd. Hvert land opstiller en liste med tre kandidater som er egnede som kommissærer, og herfra vælger kommissionsformanden selv de nye kommissærer.

Henning Koch: Det viser, at Europa-kommissionens formand og kommissionen får endnu større politisk ansvarlighed overfor Europa-Parlamentet - og Europa-Parlamentet har en tilsvarende større indflydelse.

Retten til at stille forslag
Europa-Parlamentet vil nu også få forlagsret vedrørende forfatningstraktatændringer.

Henning Koch: Det betyder en styrkelse af Parlamentets politiske position, at det direkte kan komme med forslag til ændringer i Unionens politiske fundament.

Europa-Parlamentets rolle bliver også ændret i forbindelse med lovgivningsprocedurerne. Desuden får parlamentet mere at skulle have sagt indenfor flere politikområder.

Parlamentets principielle status og politiske legitimitet er højnet med den nye forfatningstraktat. Europa-Parlamentet bliver sideordnet med Ministerrådet gennem etableringen af den almindelige lovgivningsprocedure.

Det betyder, at Parlamentets magt bliver forøget, og det fremstilles i reglerne som principielt ligestillet med Ministerrådet.

Antallet af områder, hvor Parlamentet har noget at skulle have sagt, bliver udvidet - f.eks. bliver landbrug og handel en del af lovgivningskompetencen for Europa-Parlamentet.

Ensartede valgsystemer
Der er forskellige systemer i EU-landene for valg til Europa-parlamentet - nogle har valg i enkeltmandskredse, andre har forholdstalsvalg. Traktaten lægger op til i højere grad at skabe fælles regler.

Det er Ministerrådet og Det europæiske Råd, der efter forslag fra det nye parlament, skal fastsætte de bindende regler. Dette forslag skal være på plads i god tid inden 2009, hvor der er valg næste gang.

Henning Koch: Det er vigtigt for den demokratiske legitimitet mellem nationalstaterne og Europa-Parlamentet, at der er en ensartethed i den måde landene vælger parlamentarikere på - ikke mindst når der skal skabes politiske alliancer i parlamentet, som gerne skulle reflektere forskellige nationale anskuelser nogenlunde ligeligt.

Man må derfor finde et kompromis, så valgsystemerne er sammenlignelige. Det er nu fastsat, at Europas borgere i parlamentet skal repræsenteres proportionalt med en mindsterepræsentation på fire medlemmer.

Det parlament som kommer ind i år, skal derfor være med til at lave nye retningslinier - og det bliver en vigtig opgave for det nyvalgte parlament.

Flertalsagørelser
Med mindre andet er fastsat i forfatningen, træffer Europa-Parlamentet efter Forfatningstraktaten sine afgørelser med et flertal af de afgivne stemmer.

Henning Koch: Det bliver derfor lettere at opnå flertal i Europa-parlamentet, hvilket styrker parlamentets funktionsduelighed. I dag kræves der absolut flertal af de afgivne stemmer.

I denne situation skal en gruppe af stemmer nå op på over 50 % for at få en vedtagelse igennem. Med de nye regler er det tilstrækkeligt, at en gruppe vinder flere stemmer end andre stemmegrupper med konkurrerende forslag (relativt flertal).

Print artikel Send som mail
Flertal vil have dansk EU-kommissær

Valgvindere åbner for EU-kritik

Nyrup fik over 400.000 stemmer

Nyrup slår Schlüters stemmerekord

Bekymring over stemmeprocent

Kritisk europæisk presse efter valg

Skepsis i de nye EU-lande

Gult kort til Tony Blair

Fogh: Lad os klappe ad Nyrup

Nederlag til Berlusconi

  Flere EU-nyheder
Find de kandidater til valget, som du er mest enig eller uenig med
Gense Krydsild fra DR 1 og de web-valgmøder vi har holdt på dr.dk med spidskandidaterne
Analyseinstituttet Epinion har for TV-avisen gennemført en række målinger af danskernes holdninger til valget.
1. undersøgelse (27/5) Word-dokument
2. undersøgelse (5/6) PDF-dokument
Du kan finde masser af undervisningsmaterialer om EU på dr.dk/skole

 Til toppen