Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Kandidater

6. juni 2004 14:54 EU-valg
Politikerne mangler mod i EU-debatten
EU's toppolitikere mangler mod til at sætte en fælleseuropæisk dagsorden, siger politisk analytiker.
Debatten forud for Europa-parlamentsvalget er alt for præget af nationale spørgsmål og alt for lidt af fælleseuropæisk politik.

Det siger John Palmer, tidligere redaktør på den britiske avis the Guardian og nu politisk direktør i European Policy Center, en tænketank i Bruxelles.

- Hvad stemmer vi om? Det er uklart. Når borgerne skal hen og stemme, bliver de som regel bedt om at stemme om, om de kan lide deres regering, eller om de foretrækker oppositionen. Det er ikke spørgmål, der er beregnet til et europæisk valg, siger John Palmer.

Man skal vide, hvad man får for sin stemme
Han mener, at der er alt for lidt på spil ved et Europa-Parlamentsvalg, og det er for usynligt, hvad valgresultatet betyder.

John Palmer efterlyser en stærk forbindelse mellem det resultat der kommer ud af Europa-parlamentsvalget - og for eksempel den politiske ledelse af kommissionen.

Fælleseuropæisk politik
Her kan du læse John Palmers tale til det irske EU-formandskab, hvor hans kritik er uddybet.
European Policy Center

- Det burde være sådan, at partierne i Europa-Parlamentet forud for et valg, fortalte vælgerne, hvem der var deres kandidat til at blive formand for EU-kommissionen. Når vi så skulle til stemmeurnerne i Sverige, Italien eller Danmark, så ville vi som vælgere kunne se, hvilken kommissær får vi hvis henholdsvis de borgerlige eller den socialistiske gruppe får flertal. Så kan man vælge hvor man vil sætte sit kryds ud fra nogle klare kriterier, siger Palmer.

John Palmer kritiserer også EU-landenes nationale politikere for at mangle mod i debatten med borgerne:

- Det er alt for nemt for de nationale politikere at skylden på institutionerne i Bruxelles, hvis der kommer en negativ afgørelse. Det har skabt et meget negativt klima, fordi politikerne ikke står ved de beslutninger, de reelt træffer i fælleskab i EU.

Der er masser af fælles emner
Kommunikationen af den politik, der bliver lavet i EU, er overladt til EU-Kommissionen, mener han - og han er ikke imponeret af den valgkamp, der kører i øjeblikket.

- Der er store emner, hvor partierne burde lægge deres synspunkter frem. F.eks. lever vi i en europæisk økonomi, vi har en fælles mønt - vil vi have mere socialpolitik i EU eller mindre? Skal vi have mere grøn politik eller mindre? Og i udenrigspolitikken - skal vi acceptere amerikansk ledelse eller skal Europa have en mere selvstændig stemme i udenrigspolitikken? Indenfor retsvæsen og indenrigspolitik - hvad er den rette balance mellem sikkerhed på den ene side, og frihed og borgerrettigheder på den anden? Der er nok at tage fat på, siger John Palmer.

Print artikel Send som mail
Flertal vil have dansk EU-kommissær

Valgvindere åbner for EU-kritik

Nyrup fik over 400.000 stemmer

Nyrup slår Schlüters stemmerekord

Bekymring over stemmeprocent

Kritisk europæisk presse efter valg

Skepsis i de nye EU-lande

Gult kort til Tony Blair

Fogh: Lad os klappe ad Nyrup

Nederlag til Berlusconi

  Flere EU-nyheder
Find de kandidater til valget, som du er mest enig eller uenig med
Gense Krydsild fra DR 1 og de web-valgmøder vi har holdt på dr.dk med spidskandidaterne
Analyseinstituttet Epinion har for TV-avisen gennemført en række målinger af danskernes holdninger til valget.
1. undersøgelse (27/5) Word-dokument
2. undersøgelse (5/6) PDF-dokument
Du kan finde masser af undervisningsmaterialer om EU på dr.dk/skole

 Til toppen