Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg
Kandidater

Karin Riis-Jørgensen

Portræt

Karin Riis-Jørgensen (V)
Født i 1952.
Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.
Bor i Frederiksberg Kommune.
Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Venstre .
Hvorfor stiller du op?
Jeg brænder for det europæiske samarbejde. Jeg er af den overbevisning, at Europa-Parlamentet både forbedrer kvaliteten af de beslutninger, der træffes i EU OG sikrer større åbenhed og demokrati i det europæiske samarbejde. Europa-Parlamentet er som bekendt medlovgiver. Hvis Europa-Parlamentet siger "nej" til et lovforslag, så bliver det ikke til noget. Derfor er der både indflydelse at hente som medlem af Europa-Parlamentet, og samtidig en kæmpe opgave i at formidle, hvad der foregår til de danske vælgere

Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem?
1. Forøge den fælles europæiske forskningsindsats til gavn for vækst og beskæftigelse.
2. Regelforenkling og afbureaukratisering.
3. Gennemføre det indre marked - også for serviceydelser - på et bæredygtigt grundlag, hvor der tages hensyn til miljøet.
Jeg vil naturligvis benytte mig af det europæiske parlamentariske system - fuldstændig som folketingsmedlemmer benytter sig af det danske parlamentariske system. Gennem konstruktivt samarbejde har man meget gode muligheder for at skabe resultater - hvis man vil.

Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget?
Jeg deltager meget ofte i debatmøder og arrangementer - enten arrangeret af mit bagland eller af andre, der ønsker at høre om europæisk politik og Europa-Parlamentet. Desuden skriver jeg så ofte som muligt i aviserne om de emner, jeg beskæftiger mig med i det daglige parlamentariske arbejde. Jeg modtager desuden ofte henvendelser fra borgere, virksomheder eller organisationer, der ønsker information, råd eller blot at give deres mening til kende. Endelig har jeg en hjemmeside (www.karinriis.dk) hvor man kan læse om mine holdninger og naturligvis finde kontaktoplysninger, hvis man ønsker at skrive en mail, sende et brev eller ringe til mit kontor. Kontakt til Folketinget: Jeg deltager så vidt muligt hver uge i møder i Venstres folketingsgruppe, og har således et tæt samarbejde hjemover. Politisk indflydelse kræver et tæt samarbejde mellem det nationale og det europæiske.

Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode?
Først og fremmest skal udvidelsen føres ud i praksis. Af mere konkrete sager har jeg allerede nævnt en øget fokus på den fælles forskningsindsats, regelforenkling og gennemførelse af det indre marked - også for serviceydelser. Desuden bliver det såkaldte kemikaliedirektiv af meget stor betydning - både for miljøet generelt og for folkesundheden.

Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper?
Jeg - og den i øvrige Venstre-gruppe - sidder i den liberale gruppe. Den liberale gruppe er den politiske gruppe i Parlamentet med størst sammenhængskraft, dvs. hvor vi er bedst til at finde en fælles holdning. Samtidig udgør den liberale gruppe ofte tungen på vægtskålen i afgørende spørgsmål, og vi har derfor gode muligheder for at indgå samarbejdsaftaler med andre mod til gengæld at opnå støtte til vores politik. Det er allerede sket i stort omfang, og det er mit mål at det skal fortsætte således.

Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU?
Europa-Parlamentet sikrer åbenheden i EU. Europa-Parlamentet sikrer demokratisk indflydelse på det europæiske niveau. Det er en fejl, når man tror, at mere indflydelse til Europa-Parlamentet betyder mindre indflydelse til de nationale parlamenter (herunder Folketinget). Folketingets opgave er at kontrollere den danske regering, men Europa-Parlamentets funktion er at give borgerne en ekstra direkte indflydelseskanal, når først ministrene er rejst til Bruxelles for at forhandle, og dermed er uden for Folketingets rækkevidde.

Læs mere om kandidaten, klik her!
Flertal vil have dansk EU-kommissær

Valgvindere åbner for EU-kritik

Nyrup fik over 400.000 stemmer

Nyrup slår Schlüters stemmerekord

Bekymring over stemmeprocent

Kritisk europæisk presse efter valg

Skepsis i de nye EU-lande

Gult kort til Tony Blair

Fogh: Lad os klappe ad Nyrup

Nederlag til Berlusconi

  Flere EU-nyheder
Find de kandidater til valget, som du er mest enig eller uenig med
Gense Krydsild fra DR 1 og de web-valgmøder vi har holdt på dr.dk med spidskandidaterne
Analyseinstituttet Epinion har for TV-avisen gennemført en række målinger af danskernes holdninger til valget.
1. undersøgelse (27/5) Word-dokument
2. undersøgelse (5/6) PDF-dokument
Du kan finde masser af undervisningsmaterialer om EU på dr.dk/skole

 Til toppen