 |
 |
|
|
|
| Mikael Hertig (SF) |
|
Født i 1950.
Selvstændig.
Bor i Københavns Amt.
Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Socialistisk Folkeparti i Københavns Amt.
Har ikke tidligere opstillet til Europa-Parlamentet.
| |
|
Hvorfor stiller du op?
Indførelse af demokrati i EU: EU er ikke demokratisk. Derfor er så mange danskere fortsat skeptiske eller endog direkte modstandere af EU. På den anden side er en dansk udmeldelse af EU ikke realistisk overhovedet. Jeg stiller op, fordi jeg vil koncentrere alt mit arbejde i EU omkring det overordnede mål, der hedder indførelse af demokrati i EU. EU har ekstremt stor indflydelse på dansk lovgivning. Befolkningens holdning til EU har hele tiden været præget af skepsis overfor det demokratiske underskud. Opgaven er ikke kampen mellem tidligere tilhængere og modstandere, men om nationalt og internationalt at få de europæiske demokratiske landes fælles magt, EU gjort demokratisk. Jeg er overbevist om, at når først EU er blevet demokratisk, vil den folkelige opbakning også komme. Det kræver naturligvis en diskussion om, hvordan man gør EU mere demokratisk. Al beslutningsprocesanalytisk forskning viser, at det er i begyndelsen af en beslutningsproces, den egentlige magt ligger. De administrative lag, der kobles på senere, og de politiske, der konfirmerer tilsidst, har meget begrænset indflydelse i EU. Mit udgangspunkt er derfor, at initiativet skal bringes under politisk kontrol. Det kan ske på flere måder. Jeg er som udgangspunkt modstander af et føderalt Europa, hvor EU-parlamentet bliver den eneste lovgiver, og hvor nationalstaterne reduceres til regioner. Med andre ord mener jeg ikke som udgangspunkt, at mere magt til EU-parlamentet nødvendigvis er den rigtigste løsning på længere sigt. Nationalstaternes magt er i dag den kraft, der giver lovgivningen dens legitimitet. EU gør det ikke. Derfor skal den diskussion om demokratisering af EU, vi skal føre i de kommende år, åbne sig for flere visioner og modeller. Efter min opfattelse skal der mere magt til de nationale regeringer og parlamenter. Mit grundsynspunkt er, at der skal vendes op og ned på magtrelationerne mellem Ministerrådet og EU-kommissionen. Ministerrådet skal i enhver forstand være overordnet Kommissionen - på samme måde som Direktorater og styrelser er underlagt et departement i den danske regering. Jeg stiller op for at få stillet skarpt på det demokratiske underskud i EU.
Hvad er dine tre største mærkesager, og hvordan vil du arbejde for dem?
1. Kemiske giftstoffer i produkter skal bekæmpes. Den kemiske industri har tilsyneladende haft alt for let spil. Arbejdet på at beskytte os som individer overfor nitrit i leverpostej, formaldehyd i tøj, allergener i hårfarvemidler osv viser helt klart, at griskheden har det med at slå den medmenneskelige dimension af pinden. Netop nu kommer der forslag op, som går ud på at svække registreringen af toksikologiske egenskaber ved produkter og materialer. Netop nu foreslås det gjort lettere at beholde et kemisk giftstof i produkter uden at skulle erstatte det med noget andet. Det offentliges registrering på EU-plan af stoffer og materialer i et samlet produktregister skal speedes op.
2. Økonomisk politik. Som SF'er har jeg hele tiden vendt mig imod konvergenskravene - den politik, der forbyder store offentlige kasseunderskud. Efter at Tyskland og Frankrig nu har trodset kravene, er sammenbruddet her åbenbart. Deres lavkonjunktur har været for dyb, deres arbejdsløshed for høj til, at man har kunnet undgå store offentlige kasseunderskud. EU har ingen økonomisk politik længere. SF har ikke selv formuleret, at vi bør have en europæisk økonomisk politik. Mit synspunkt er: Hvis vi skal have en fælles økonomisk politik i EU, må det ikke være noget krav, at landene tilslutter sig EUROEN. Til gengæld skal den økonomiske politik tage udgangspunkt i det enkelte lands økonomiske situation og muligheder. Et konjunkturudjævnende sigte skal fastholdes. Vi må ikke fastholde de nye lande i lavvækstfælder og fattigdom. Vi må kunne støtte kickstart af den tyske og franske økonomi til fordel for hele det udvidede Europa.
3. Liberalisering af landbruget Så længe danske og europæiske landmænds private økonomi er afhængig af de kunstigt høje priser på landbrugsvarer, vil der ikke kunne etableres noget egentligt effektivt pres for en liberalisering af landbruget i EU. Vi vil derfor fortsat holde 3.verdens lande i fattigdom. Vi vil derfor fortsat se resultatet af forhandlingerne i Bruxelles ende med midlertidige fortsættelser af de hidtidige ordninger. De kunstigt høje priser har forlængst kapitaliseret sig (= resulteret i meget høje priser på gårde og landbrug). Derfor vil drabelige prissænkninger som forlangt i internationalt forhandlinger smadre de eksisterende medlemmer af landbrugets organisationer. Da vi for tiden bortgiver meget store beløb i form af kunstigt høje priser, må den eksisterende støtte omlægges, så de eksisterende landmænd får en ikke produktionsafhængig kompensation.
Hvordan vil du sikre dialogen med de danske vælgere og politikerne i Folketinget?
Jeg vil fungere som informationskilde. Jeg arbejder idag gennem deltagelse i international standardisering i en form for lobby-sammenhæng. Det vil jeg fortsætte med. Det vil sige, jeg ikke vil nøjes med at forholde mig til, hvad der tilfældigvis dukker op i EU-parlamentets dagsordens- og udvalgsarbejde. Jeg vil indsamle informationer om igangværende initiativer. Derefter vil jeg udgive disse informationer på dansk i form af en en nyhedshjemmeside. Jeg vil endvidere benytte mig af mine kontakter til journalister og politikere i Danmark.
Hvad mener du er det vigtigste for EU i den kommende valgperiode?
At få formuleret, hvordan man gør EU demokratisk og få etableret et godt internationalt samarbejde med de nye lande.
Hvordan vil du bruge samarbejdet med de andre landes medlemmer i Europa-Parlamentets politiske grupper?
Der skal på EU-plan og på nationalt plan føres en grundig debat om, hvorledes demokratiet indføres i EU. Herunder føderalisme kontra fædrelandenes Europa, magtens tredeling.
Hvordan ser du Europa-Parlamentets rolle i fremtidens EU?
EU-parlamentet skal indtil videre være et organ, der kontrollerer EU-kommissionen. Den fremtidige rolle - efter indførelse af en magtens tredeling bør nok snarere blive som en slags andetkammer - svarende til landstinget.
Læs mere om kandidaten, klik her! | |
 | | |
|
|
